Prøv avisen

Statistik fra folkekirken får kritik

”I det nuværende bispekollegium er der bred forståelse for den indsigt i det kirkelige liv, som statistiske undersøgelse kan være med til at tilvejebringe," lyder det fra Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen. På billedet ses Viborg Domkirke.

Tre stifter har præsenteret pæne tal for kirkegang. Statistikken møder nu kritik fra eksperter, der dog ikke underkender arbejdet

Det skulle være så godt. Tre stifter har fremlagt data, der viser, at det danske folk stik mod mange fordomme godt gider den danske folkekirke og møder op til især hverdagsgudstjenester.

Men tallene fra de såkaldte kirketællinger i Viborg Stift, Københavns Stift og Fyens Stift er reelt bare indikationer, mener flere professionelle statistikere. Stifterne har som udgangspunkt ikke planlagt deres kirketællinger som del af samme undersøgelse. Men de burde have brugt samme metode fra stift til stift, bemærker ph.d.stud. Frederik Hjorth, der underviser i statistik ved Statskundskab på Københavns Universitet. Han hæfter sig desuden ved de tilsyneladende meget præcise optællinger i statistikkerne, hvor antallet af deltagere eksempelvis er angivet som 73 eller 1287 på årsbasis.

”Tallene er angivet med en præcision, som de ikke med sikkerhed har. Derfor skal man også passe på med at sammenligne og tolke på tallene med stor nøjagtighed, og der er måske endda tale om overdreven præcision,” siger han og tilføjer, at man sædvanligvis ville runde op til nærmeste 10'er.

Desuden har de enkelte sognekirker ikke modtaget overordnede retningslinjer for, hvem der skal tælle, og hvordan der skal tælles.

”Djævlen er i detaljen. Hvordan tæller de rent praktisk ude i sognene? Hvem tælles med? Er der tendens til at overdrive? Det afhænger af måden, tallene opgøres på,” siger han.

Spørgsmålet om messefald, altså en aflyst gudstjeneste på grund af for få eller ingen deltagere, er potentielt en afgørende faldgrube. I Københavns Stift har man valgt, at messefald ikke tæller med i det samlede antal højmesser og gudstjenester, fordi gudstjenesten ikke blev gennemført. Omvendt har man i Fyens Stift talt messefaldene med og defineret det samlede antal højmesser og gudstjenester som de annoncerede gudstjenester.

I statistiske sammenhænge bør en gudstjeneste, der udløser messefald, nemlig være en gudstjeneste med nul deltagere, hvis man skal bruge tallene som et udtryk for søgningen til kirkerne, mener Frederik Hjorth. I Københavns Stift frasorterer man derimod på forhånd de dårligste besøgstal i den gennemsnitlige statistik:

”Københavns Stifts metode har sammenlignet med Fyens Stifts metode den specifikke effekt, at gennemsnittet for antal deltagere ved gudstjenester fremstår højere. Hvis man anvendte Fyens Stifts metode i København, ville tallene ligge lavere, end de fremstår her,” siger han.

Så her har Fyens Stift fat i den længere ende, mener også Lotte Bøgh Andersen, der forsker i kvantitativ metode og er professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Hun er kritisk over for stifternes uens optællingsskemaer, forskelle i detaljeringsgrad og forskelle i spørgsmålet om messefald.

”Dertil kommer selvfølgelig, at der ikke er nogen form for ekstern verifikation. I indberetningen har de jo sådan set en systematisk interesse i at indberette for mange deltagere og især at undgå at indberette messefald,” siger hun og svarer på spørgsmålet om, hvorvidt materialet er anvendeligt:

”Ja, det er bestemt et bud på antallet af deltagere pr. gudstjeneste,” siger hun.

En gruppe forskere ved Aarhus Universitet arbejder netop nu på at kortlægge tidligere kirketællinger og vil i et samarbejde med Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter på sigt samle mere gennemarbejdet statistik på området. Og det glæder Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen:

”I det nuværende bispekollegium er der bred forståelse for den indsigt i det kirkelige liv, som statistiske undersøgelse kan være med til at tilvejebringe. Derfor bakker vi naturligvis også op om det arbejde med fælles tællemetode, som aktuelt finder sted i regi af FUV og Kirkeministeriet,” siger han.