I Afrika har vi en tradition for at tillade konflikter

Konflikter mellem kristne og muslimer i Afrika kræver, at de religiøse ledere lærer hinanden at kende. Det lærer de på et dansk udbudt kursus i Tanzania

Imamen med fezen er 43-årige Sheikh Ramadhan Wakhu fra Kenya. Ved siden af ham er præsten Godfrey Ssali Kato fra Den Presbyterianske Kirke i Ugandas hovedstad, Kampala.
Imamen med fezen er 43-årige Sheikh Ramadhan Wakhu fra Kenya. Ved siden af ham er præsten Godfrey Ssali Kato fra Den Presbyterianske Kirke i Ugandas hovedstad, Kampala. . Foto: Per Lykke Søndergaard.

Det lyse undervisningslokale i Usa River i Nordtanzania er næsten fyldt op til sidste sæde. Muslimske kvinder med hovedtørklæde deler stolerække med en tørklædeklædt nonne, der sidder rank i sin lysegrå kjole og lytter til eftermiddagens foredragsholder.

På en anden stolerække sidder to kjortelklædte imamer med broderede fezer på hovedet ved siden af hinanden. Men på hver side har de en præst. Emnet for femdages-kurset, der sluttede i går, er konfliktløsning og fredsstiftelse for religiøse ledere i Østafrika. Mellemfolkeligt Samvirke har inviteret imamer og præster til sit træningscenter i Tanzania, og deltagerne er kommet tilrejsende langvejs fra: Den Demokratiske Republik Congo, Sydsudan, Kenya og Uganda.

Der er ro i lokalet. Folk lytter til eftermiddagens foredragsholder.

”I Afrika har vi en tradition for at tillade og acceptere konflikter. Hvis problemerne ikke rammer os selv, er det ikke vores konflikt, og så ser vi den anden vej og lader, som om den ikke finder sted. Men vi er nødt til at konfrontere konflikterne for at løse dem,” lyder det.

Ikke mindst fordi vestlige konfliktløsningsstrategier hele tiden slår fejl i Afrika, lyder det fra underviseren, må de religiøse ledere træde til.

Udsagnet gør indtryk på forsamlingen. Der bliver mumlet og nikket blandt tilhørerne.

Den 43-årige imam Sheikh Ramadhan Wakhu fra det vestlige Kenya er en af dem. I hans hjemby, Naivasha, er der ikke voldelige sammenstød mellem muslimer og kristne. Men han er vred over de gentagne brutale og dødbringende terrorangreb, udført af den islamistiske terrorgruppe al-Shabaab, der har fundet sted i Kenya i løbet af det seneste år.

”Al-Shabaab er ikke sande muslimer. De har intet med ægte islam at gøre. De er kun terrorister, der kommer hertil (Kenya, red.) fra Somalia for at stifte ufred og skabe problemer mellem mennesker,” mener han.

Ifølge Sheikh Ramadhan Wakhu er forskellen mellem kristne og muslimer ikke afgørende. Han medgiver gerne, at ”vi ikke enige om, hvorvidt Jesus er Guds søn eller en profet på linje med andre profeter”, men ifølge den kenyanske imam er ”vi skabt af den samme Gud”, og det er det, der tæller.

Fredelig sameksisistens kommer dog med en pris, som er høj set efter europæiske normer. For ifølge Sheikh Ramadhan Wakhu kræver freden påpasselighed.

”Vi skal tale sandt, men det er ikke ensbetydende med, at vi bare kan komme og sige hvad som helst om hinanden, der falder os ind. Det er uværdigt og farligt offentligt at kritisere hinandens religion. Vi må anvende vores frihed til at tænke og tale med visdom,” siger han.

Ifølge Sheikh Ramadhan Wakhu handler sammenstødene mellem kristne og muslimer i Afrika primært om andre ting end religion.

”Vi slås på grund af politik, fattigdom og land, ikke om religion. Min nabo og bedste rådgiver derhjemme er en kristen præst, og han og jeg elsker hinanden,” siger han.

Det er kursusdeltager og kristen missionær Christine Wanjiku lodret uenig i, da Kristeligt Dagblad senere taler med hende.

”Hvad mener han (Sheikh Ramadhan Wakhu, red.) med det?”, spørger hun og spærrer øjnene vidt op.

”Selvfølgelig er vi uenige, fordi vi har en forskellig tro! Muslimer og kristne dræber hinanden på grund af religion her i Afrika. Selvom jeg på stående fod kun kan komme i tanke om ét land, Den Centralafrikanke Republik, hvor det også er kristne, der dræber muslimer. Normalt er det muslimer, der slår kristne ihjel. Kristendommen er en næstekærlig religion, og kristne er af natur kærlige,” siger hun.

Christine Wanjiku mener, at en del af ”problemet med muslimer” er, at Koranen ”tillader dem at dræbe vantroende”.

”Så vidt jeg ved, tror de, at de bliver belønnet for sådant et drab, hvis drabet sker som et offer til Allah,” siger hun.

Det tvivler den ugandiske præst Godfrey Ssali Kato fra Den Presbyterianske Kirke i Ugandas hovedstad, Kampala, på er sandt. Faktisk, mener han, stammer mange af problemerne mellem kristne og muslimer i Afrika fra komplet mangel på eller utilstrækkelig viden.

”Vi ved ingenting om hinanden! Det er derfor, at det her kursus er godt, jeg vil endda kalde det for 'historisk'. Fordi vi lærer noget nyt om hinanden og om dynamikken i konflikter.”

Godfrey Ssali Kato er samtidig af den overbevisning, at ”den islamiske verden ønsker at dominere verden”. Blandt andet siger han, at der bliver ”postet mange penge i at udbrede islam i Østafrika i disse år”.

Men han mener også, at han som religiøs leder har et ansvar. For at skaffe sig viden.

”På fredag skal vi kristne deltagere med de muslimske deltagere i moské til fredagsbøn. Jeg har været præst i mange år, men har jeg nogensinde sat mine ben i en moské? Nej. Ved jeg, hvad imamen taler om? Nej. Og på søndag skal muslimerne med os i kirke. Det er den slags, der virker: at vi lærer hinanden at kende,” mener Godfrey Ssali Kato.