Akupunktur for høfeberen, yoga som fitness i motionscentrene og meditation på arbejdspladsen.
Discipliner, som engang var noget, danskerne forbandt med eksotisk nyreligiøsitet, er med tiden blevet en helt almindelig del af mange danskeres hverdag. Den religiøse baggrund spiller dog en stadig mindre rolle, fordi sammenkoblingen mellem for eksempel meditation og østlig religionspraksis er forsvindende, mener flere religionsforskere.
Lektor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet Lars Ahlin er en af dem, der har bidt mærke i udviklingen, og han mener, at det spirituelle grundlæggende er blevet almindeliggjort.
”Det, som du for 20 år siden fandt på en helsemesse, finder du nu i dameblade og reklamer. Horoskoper og clairvoyance bliver i dameblade, som ellers ikke har noget religiøst præg, præsenteret som det mest naturlige i et moderne liv. Jeg så en artikel om indretning af hjemmet, som beskrev, hvordan møblerne skulle stå for at få de rette energier, og hvor der var et lille husalter i form af en Buddhafigur. Det har sin oprindelse i østlig spiritualitet, men har mistet meget af sin oprindelige mening,” siger han og fortsætter:
”Det samme gælder for eksempel yoga og meditation, som ikke handler om religion, men om well-being at have det godt med sig selv. Finder vi noget, som lover at hjælpe os til at kunne præstere mere og få mere ro, så prøver vi det af.”
Lars Ahlin mener, at den udvikling har betydet, at de nyreligiøse bevægelser, der engang var populære, har mistet opbakning. Bevægelser som Moon og Hare Krishna med faste regler og tydelige svar og krav om at skulle bo i fællesskab appellerer ikke til senmoderne mennesker. Det, der definerer spiritualitet, er netop, at det ikke er religion med tydelige dogmer, men at den enkeltes oplevelser og erfaring står i centrum, forklarer Lars Ahlin.
Og det er ikke kun i det private, at den senmoderne spiritualitet har vundet indpas, forklarer lektor i religionsvidenskab Marianne Qvortrup Fibiger, der over to omgange har været med til at kortlægge religion og spiritualitet i Aarhus første gang i 2002, anden gang i 2013. Hun ser, at den alternative spiritualitet også har spredt sig til almene behandlingsmetoder.
”Ser man bare på behandlingsmiljøet og på, hvad sygeforsikringen 'Danmark' giver penge til, så er det et sindbillede på, at den nye spiritualitet er blevet mainstream. Praktiserende læger henviser til akupunktur, og kolikbørn bliver rask væk henvist til zoneterapeuter. Det gjorde man ikke for 20 år siden. Langt færre ryster på hovedet af sakralterapi eller sten, der ligger i vindueskarmen for at gøre noget bestemt. Det stikker ikke ud længere,” siger hun og kommer med flere eksempler:
”Bilreklamer for folkevogne bygger på idéen om god karma. Det gør man, fordi man ved, at det sælger. Flere skoler har yoga i gymnastiktimerne, og det betyder, at børn og unge får et andet religionsbillede end tidligere. Fænomenerne kan være koblet helt af deres religiøse ophav, men de har en klar religiøs eller spirituel baggrund.”
Ifølge religionssociolog Morten Thomsen Højsgaard, der er generalsekretær for Bibelselskabet, vil udviklingen fortsætte. Han har opfundet begrebet ”Google-buddhisme” til at beskrive moderne spiritualitet.
”Det er altid svært at spå, især om fremtiden. Et kvalificeret gæt er, at den del af det alternative, som er sekterisk, krævende og afsondrende, vil få mindre og mindre vind i sejlene, mens de dele af det alternative, som er inkluderende og tilbyder et bedre liv, vil vinde frem. Det vil i sidste ende være individet, der vinder, som man også ser det i Google-buddhismen: At man kan søge hvad som helst i hele verden og så vælge ud af det, man finder. For den enkelte borger føles det som lige gyldigt, uanset hvor energien kommer fra, så længe det går hurtigt, og det virker,” siger han.