Jeg kalder den åndelige kraft Gud, andre kalder det kosmos

Bodil Egeberg drog i lørdags til Bornholm med 16 søgende sjæle for at finde religiøse kraftcentre. Hun har mediteret, siden hun var ung, og oplever i dag, at folk er mindre fordomsfulde over for det alternative end tidligere

Bodil Egeberg har beskæftiget sig med meditation i mange år og har inden for de seneste år oplevet, at folk er blevet mere åbne over for den spirituelle disciplin.
Bodil Egeberg har beskæftiget sig med meditation i mange år og har inden for de seneste år oplevet, at folk er blevet mere åbne over for den spirituelle disciplin. . Foto: Flemming Jeppesen/Fokus.

Pilgrimme ses i mange afskygninger i dag. Hvad enten man møder dem med tunge tasker og trætte fødder på Caminoen i Spanien eller travende ud over Lüneburger Heide i Nordtyskland i sjaskende regn. For manges vedkommende er pilgrimsfærden med tiden blevet lige så meget en tur for at møde sig selv som for at møde Gud. Eller også er det en tur for at møde noget helt tredje.

Bodil Egeberg har arrangeret spirituelle pilgrimsture gennem 13 år. Hun har guidet ture til Skotland, Island og andre steder i Europa, og i lørdags drog hun sammen med 16 søgende sjæle til Bornholm.

”En pilgrim er en, der tager på en rejse, som ikke kun er personlig, men også har til formål at lave en cirkulation mellem en selv og en åndelig kraft. Den kraft kan være Gud eller Buddha eller universet, og jeg kalder den åndelige kraft Gud, andre kalder det kosmos. Derfor handler det ikke kun om at gå som i klassisk pilgrimsforstand,” fortæller Bodil Egeberg om vandringen på Bornholm.

”Til denne tur har jeg fundet nogle lokationer på Bornholm, der har en særlig kraft. Kraftsteder eller landskabstempler, kalder man det. Det er steder, som har haft en religiøs betydning, både kristen og førkristen. Steder, hvor der er et særligt indtag fra universet. Vi går hen til disse steder med en andægtighed og fokuserer på, hvordan det taler til os personligt, og hvordan vi oplever stedets oprindelige natur. Denne oplevelse med naturen og det guddommelige skaber en glæde og en samhørighed med alt liv. Det er ikke ligesom at gå Caminoen, hvor man går langt, men mere et spørgsmål om måden at gå på.”

Bodil Egeberg er 67 år og bor i Skanderborg. Hun er seminarieuddannet i 1970 og efter at have arbejdet som lærer for børn med autisme i 10 år, blev hun selvstændig og har siden uddannet sig til kraniosakral terapeut i USA og til psyko- og familieterapeut. Hun har arbejdet med privatterapi og har været tilknyttet flere kommuners psykiatriarbejde gennem årene. Endvidere har hun grupper i meditation og selvudvikling. På Bornholm skal hun lede gruppens arbejde med at finde ind til det guddommelige i dem selv. En rejse, der ikke kun fører dem til naturområder, men også forbi øens karakteristiske rundkirker.

”Det er trosmæssigt en meget bred gruppe, der tager med. Der er mange med kristen baggrund, fordi vi bor her i Danmark. Nogle kommer normalt i folkekirken, og så er der nogle, som er kristne, men ikke har tilknytning til kirken. Og nogle igen, som ikke har en bestemt tro. Ud over at meditere synger vi også en del, blandt andet kristne sange og salmer. Det er taizé-sange som 'Syng lovsang, hele jorden' eller salmer som 'Dejlig er jorden'. Taksigelsessange og glædessange med temaer, der ærer jorden, luften og himlen.”

Bodil Egeberg fortæller, at det var vigtigt for hende som ung at have det kristelige med, og derfor kom hun i en folkekirke.

”Jeg er ikke vokset op i et kirkeligt hjem. Men jeg er opvokset op i et hjem, der havde den kristne kærlighed. Jeg var selv kirkelig i min tidlige ungdom, fordi det var vigtigt for mig, at der var kontakt til noget, der var højere end mig selv. Det er noget, jeg har arbejdet med til stadighed.”

I 1977 kom hun i kontakt med Bob Moore, en irsk lærer i spiritualitet, der bosatte sig i Danmark og fik et stort følge. Her begyndte Bodil Egeberg at interessere sig for meditation, og hvad man kan beskrive som nyreligiøsitet. Da hun begyndte at meditere, mødte hun en del skepsis, men med tiden har hun oplevet en større åbenhed over for spiritualitet i samfundet.

”Jeg har jo haft meditationsgrupper i mange år, og jeg synes altid, der har været en stor interesse for det. Og jeg synes ikke, at interessen er blevet mindre. Det, der til gengæld er sket inden for det alternative, er, at der er blevet brudt nogle barrierer ned i folks opfattelse af for eksempel meditation. Da jeg begyndte, turde jeg nærmest ikke sige, at jeg mediterede. Det blev sammenlignet med noget, hvor folk sad og fløj og havde mærkelige mantraer. Men i dag er man langt mere åben over for det, og der findes kristen meditation. Jeg synes, der er meget respekt for det,” siger hun og fortsætter:

”Pointen med meditation er, at der foregår noget inden i dig i stedet for uden for dig. Ligesom på pilgrimsrejsen, hvor det er vigtigt at få Gud ned i kroppen, hvor man føler, at man har det åndelige i sig selv. Som pilgrim har man respekt for det guddommelige i naturen. Man kan stå ude midt i for eksempel skoven Almindingen på Bornholm og få kontakt med Kristus eller noget andet guddommeligt, der taler til en.”NY SERIE: Det alternative Danmark

Kraniosakral terapi, horoskoper, håndlæsning. De alternative former for behandling og tro er sprunget frem, og eksempelvis yoga og mindfulness er blevet mainstream-praksis. Kristeligt Dagblad behandler i en række artikler denne udvikling og de problemer, den kan skabe.