Prøv avisen

Hvor står bispekandidaterne teologisk?

Hvad skal en biskop mene om en stormoské, om vielse af homoseksuelle og om det evige liv? Det, og meget mere, blev debatteret, da det første af fire debatmøder mellem de fire bispekandidater i Viborg Stift blev afholdt. Kandidaterne er valgmenighedspræst Peter Hedegaard, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Henrik Stubkjær, sognepræst Carsten Haugaard Nielsen og domprovst Niels Christian Kobbelgaard Fokus/Lars Aarø

Under den seneste bispevalgkamp i Ribe var Guds almagt et stort teologisk debatemne. Men hvilke emner kommer til at fylde i den aktuelle bispevalgkamp i Viborg Stift? Kristeligt Dagblad har bedt de fire kandidater forholde sig til tre centrale spørgsmål om kristendommen

I forbindelse med påske var der i år i Kristeligt Dagblad en diskussion om, hvorfor Jesus skulle dø på korset. Nogle fremhævede, at han ville forsone mennesket med Gud andre mente, at det var for at være forbillede udi næstekærlighed. Hvad mener du, Niels Christian Kobbelgaard?

Jesus døde for os på korset, fordi Gud ville det. Alt sammen villet og gjort af kærlighed til sin skabning. På korset tager Jesus vores plads. Gud sætter os fri fra vores synd og skyld og død. I troen på den korsfæstede Herre kan vi leve troens frie liv. Vi skal ikke længere bekymre os om vores egen død eller frelse, men bruge vores liv i forsoningens tjeneste i verden overbeviste om, at Jesu død og hans døds betydning gennemtrænger hele verden.

Eksisterer der et Helvede? Og vil nogle havne der efter Jesu dom, som den beskrives i Bibelen?

Helvede er der nok af i verden. Ud fra den bibelske forkyndelse af Guds kærlighed til verden har jeg svært ved at forestille mig et evigt Helvede med evig straf og evige pinsler. I min forkyndelse truer jeg ingen til delagtighed i Guds rige med trusler om evig fortabelse. Det lader jeg Jehovas Vidner og ligesindede om. Jesu tale om dom i Det Nye Testamente er et kald til os nu, når vi hører ordet, om at vende os til Gud, så vi kan leve livet.

I forårets bispevalgkamp i Ribe fyldte talen om Guds almagt en del på grund af Elof Westergaards bønnebog. Mener du, at Gud er almægtig? Og hvordan har Guds almagt udmøntet sig, og hvordan udmønter den sig i dag?

”Vi tror på Gud, Fader, den almægtige”. Når Gud er almægtig, hvorfor fjerner han så ikke krig, sult, sygdom og død? Jeg ved det ikke, men jeg tror på ham, når han som den almægtige far går i døden for sine børn. Vi kan ikke forholde os til Guds almagt uden at se ham som den afmægtige på korset. Her viser han sit væsen. Vi møder Den Almægtige på korset i Jesus Kristus. I afmagt vandt han i døden livet for os. Mægtigt rejste Gud Jesus fra de døde påskemorgen.

Hvordan skal vi forstå opstandelsen?

For Gud er alt muligt. Opstandelsen kan ikke forstås Den må tros. Jesu opstandelse var legemlig. Den opstandne mødte sine disciple og kaldte opstandelsestroen frem i dem, inden han forlod dem for at gøre sit nærvær gældende overalt ved at sende Helligånden til verden. Vores opstandelse lader jeg Gud om. Kød og knogler går til i graven eller ovnen. Dog tror jeg, at jeg er ligeså levende for Gud i min død og opstandelse som jeg var det i livet.

I 2012 blev det muligt for homoseksuelle at blive viet i kirken. Er der en grænse for, hvilke seksuelle minoriteter, man bør tage hensyn til, hvis der er et ønske hos en gruppe om at kunne blive viet i kirken?

Der kan stilles spørgsmål, det er umuligt at svare på. Som dette. Hvilken gruppe tænkes der på? Jeg har ikke fantasi til at besvare spørgsmålet og jeg giver mig ikke ud i at diskutere andre seksuelle minoriteters forhold til og brug af kirken på et tænkt grundlag. Jeg forholder mig til konkrete mennesker.
 

I forbindelse med påske var der i år i Kristeligt Dagblad en diskussion om, hvorfor Jesus skulle dø på korset. Nogle fremhævede, at han ville forsone mennesket med Gud andre mente, at det var for at være forbillede udi næstekærlighed. Hvad mener du, Peter Hedegaard?

Jesu død på korset er en altforandrende begivenhed. Her ofrer Gud i Jesus sig for sig selv, for verden og for mennesket. Efter korset er der reelt ikke mere at sige, og alt er tabt for mennesket, men Gud tager til orde påskemorgen ved opstandelsen og gennemfører forsoningen ved at vende sig mod mennesket på ny. Det er alt for snævert at se korset som en soningshandling mellem Gud og mennesket alene. At forstå det som en ofring af Sønnen for at tilfredsstille Faderen efterlader os med et foruroligende gudsbillede. Gud knytter i kampen på korset og ved opstandelse verden og mennesket til sig på ny.

Eksisterer der et Helvede? Og vil nogle havne der efter Jesu dom, som den beskrives i Bibelen?

Fortabelsen har mange billeder, og Helvede er et af dem. Men fortabelsen er reel, og forkyndelsen til Jesus Kristus skal føre os ud af tilintetgørelsen og fortabelsen.

I forårets bispevalgkamp i Ribe fyldte talen om Guds almagt en del på grund af Elof Westergaards bønnebog. Mener du, at Gud er almægtig? Og hvordan har Guds almagt udmøntet sig, og hvordan udmønter den sig i dag?

Kan almagten dø på korset uden at påvirkes radikalt? Hvis den kan det, er korset ikke en reel begivenhed. Guds almagt defineres som hans kærlighed. Gud er almægtig i kærlighed, som også viser sig i korsets svaghed og i opstandelsens fornyelse. Guds almagt viser sig i den kærlighed, han elsker syndere med også i dag.

Hvordan skal vi forstå opstandelsen?

 Som Guds virkelige indgriben i verden påskemorgen, hvor graven er tom og alt fornyet.

I 2012 blev det muligt for homoseksuelle at blive viet i kirken. Er der en grænse for, hvilke seksuelle minoriteter, man bør tage hensyn til, hvis der er et ønske hos en gruppe om at kunne blive viet i kirken?

Principielt ikke. Syndernes forladelse har ingen grænser. Men man kan selvfølgelig ikke forkynde syndernes forladelse over et forhold, hvor næsten ikke elskes eller måske endog skades, så dér er altså grænsen for, at et forhold kan velsignes. Evangeliet stiller os således, at vi ikke kan slå op i en lovbog om, hvad der er korrekt, men er nødt til på eget ansvar og under Guds ord at tage stilling fra gang til gang.

I forbindelse med påske var der i år i Kristeligt Dagblad en diskussion om, hvorfor Jesus skulle dø på korset. Nogle fremhævede, at han ville forsone mennesket med Gud andre mente, at det var for at være forbillede udi næstekærlighed. Hvad mener du, Henrik Stubkjær?

Modsætningen er forkert. Jesu død og opstandelse er først og fremmest en sejr over døden. I ham har Gud forsonet sig med os. Han har gjort det ved i kærlighed at give sig selv. I kraft af Jesu død og opstandelse må vi tro, at intet kan skille os fra Gud. Den kærlighed, Gud har vist os, er både en gave og en opgave. Vi skal give den videre. For kærlighedens væsen er at ville deles. Og vil vi vide noget om, hvordan det ser ud, skal vi se på Jesus!

Eksisterer der et Helvede? Og vil nogle havne der efter Jesu dom, som den beskrives i Bibelen?

Ja, Helvede findes. Her og nu i krig, hungersnød og ulykke. Hvad et evigt Helvede angår, findes der i Bibelen to spor. Fortabelsen nævnes flere steder. Mens vi andre steder læser, at Guds kærlighed engang skal være alt i alle. Jesus var selv i dødsriget. ”Til Helvede går han for venner og fjender”, synger vi. Nådens mulighed er for alle. Lad os bede om, at nåden må være så stor, at Helvede må stå tomt! Og i tillid overlade afgørelsen til Gud.

I forårets bispevalgkamp i Ribe fyldte talen om Guds almagt en del på grund af Elof Westergaards bønnebog. Mener du, at Gud er almægtig? Og hvordan har Guds almagt udmøntet sig, og hvordan udmønter den sig i dag?

Ja, Gud er almægtig. Han besejrede kaos og mørke og skabte verden fantasifuld og vidunderlig. Alt blev sat i kærlighedens relation. Men ondskaben sneg sig ind og ødelagde relationen mellem Gud og mennesker. I Kristus viste Gud igen, at han er stærkere end mørket og døden. Gud er ikke dukkeføreren, som sidder i Himmelen og trækker i trådene. For almagten i kærlighed tvinger ikke den forbarmer sig, giver liv og kalder til efterfølgelse.

Hvordan skal vi forstå opstandelsen?

Vi kan ikke forstå opstandelsen. Det kristne evangelium er på trods af vores manglende forståelse påstanden om Kristi opstandelse og det evige liv. Hvordan det så sker, ved ingen. Men jeg finder stor mening i det billede, Paulus bruger om det. Man sår et korn, men det, der spirer op, er en herlig plante – helt forskellig fra kornet. Sådan er det med opstandelsen. Det, der sås i forgængelighed, opstår i uforgængelighed.

I 2012 blev det muligt for homoseksuelle at blive viet i kirken. Er der en grænse for, hvilke seksuelle minoriteter, man bør tage hensyn til, hvis der er et ønske hos en gruppe om at kunne blive viet i kirken?

Grænsen går der, hvor relationen er i strid med det kristne menneskesyn, som siger, at hvert eneste menneske er helt unikt og ukrænkeligt. Grænsen går, hvor relationen ikke bygger på gensidig respekt og kærlighed. Og en vielse skal naturligvis foregå inden for lovens rammer. Når en lovgivning ændres, er det fordi, vi er nået frem til en konsensus efter grundige drøftelser. Og sådan må det altid være.
 

I forbindelse med påske var der i år i Kristeligt Dagblad en diskussion om, hvorfor Jesus skulle dø på korset. Nogle fremhævede, at han ville forsone mennesket med Gud andre mente, at det var for at være forbillede udi næstekærlighed. Hvad mener du, Carsten Haugaard Nielsen?

Er Jesu død forsoning med Gud og tilgivelse? Ja. Er korset, at Jesus træder i stedet for os? Ja. Er Jesu død overvindelse af døden, dommen og Djævelen? Ja. Er Jesu kærlighed på korset samtidig et forbillede for os? Ja. Vi nedskriver korsets betydning, hvis vi kun bruger én fortolkningsnøgle. Dog er korset som frelse grundlæggende i forhold til korset som forbillede. Men først og sidst er korset en gåde: ”Ja, jeg tror på korsets gåde” (Grundtvig).

Eksisterer der et Helvede? Og vil nogle havne der efter Jesu dom, som den beskrives i Bibelen?

I min forståelse er Himmel og Helvede både en virkelighed i nutiden og en virkelighed engang. Jeg tror på, at Gud ved Jesus Kristus befrier mennesker fra det onde. Jeg tror samtidig på, at Gud ikke tvinger mennesker ind i sit rige. Derfor tror jeg også på en dobbelt udgang af den endelige dom. Tanken om dommen kan kun vende indad mod én selv: Det er vel ikke mig? Dér klynger jeg mig til og forkynder, at dommeren Jesus også er frelseren.

I forårets bispevalgkamp i Ribe fyldte talen om Guds almagt en del på grund af Elof Westergaards bønnebog. Mener du, at Gud er almægtig? Og hvordan har Guds almagt udmøntet sig, og hvordan udmønter den sig i dag?

Gud er almægtig. Og Gud er afmægtig. Ikke kun det ene, men begge dele. Guds almagt ser vi i skabelsen. Det er Guds almagt, at verden stadig er til, og at vi er i live! Guds afmagt ser vi i Jesu ansigt. I at kærligheden var den måde, Gud viste sig for verden på. Hvis almagten alene betones, bliver Gud en des-pot. Hvis afmagten alene betones, bliver Gud svag. Gud er ingen af delene, men den gåde, der både opretholder verden og kommer i kærlighedens afmagt.

Hvordan skal vi forstå opstandelsen?

Opstandelse er noget, der skete engang. Den døde og begravede Jesus fik konkret livet igen. Opstandelse er samtidig noget, der i overført betydning sker nu. Når vi erfarer, at livet bliver til på ny for os, er det et glimt af det opstandelsesliv, der kommer. Opstandelse er endelig noget, der sker engang som kødets opstandelse ved tidens ende. Der skal vi opstå, som Jesus opstod. Der skal vi leve i et opstandelsesliv, vi kun aner en flig af her.

I 2012 blev det muligt for homoseksuelle at blive viet i kirken. Er der en grænse for, hvilke seksuelle minoriteter, man bør tage hensyn til, hvis der er et ønske hos en gruppe om at kunne blive viet i kirken?

Mit syn på ægteskabet springer ud af den kristne tradition: Ægteskabet er et forpligtende forhold mellem mand og kvinde. Derfor ønsker jeg ikke at foretage vielse af par af samme køn. Men jeg anerkender, at andre mener noget andet, og at vi har et ritual for disse vielser. Jeg siger nej til at fordømme seksuelle minoriteter, men ønsker ikke, at kirken skal imødekomme ønsker fra evt. andre seksuelle minoriteter om vielse. Vi skal fastholde et fokus på ægteskabet mellem mand og kvinde.
 

Niels Christian Kobbelgaard, domprovst i Aalborg. Foto: Scanpix/Bjarne Lüthcke
Peter Hedegaard, valgmenighedspræst i Holstebro Valgmenighed.
Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
Carsten Haugaard Nielsen, sognepræst i Christianskirken i Aarhus. Foto: Scanpix/Claus Fisker