Prøv avisen
Tro&tvivl

”Det er naturligt at have det vanskeligt med tro”

”Jeg hører til dem, som ikke mener, at tro og tvivl er to sider af samme sag. Jeg skelner mellem vanskeligheder og tvivl,” siger generalvikar Lars Messerschmidt. Foto: Leif Tuxen

Det er en enorm udfordring at være troende i en så sekulariseret verden som i dag, mener generalvikar i den katolske kirke, Lars Messerschmidt

Generalvikar i den katolske kirke, Lars Messerschmidt, fratræder sin stilling den 1. september i år. I stedet bliver Niels Engelbrecht, præst ved blandt andet domkirken i Bredgade i København, den nye generalvikar. En generalvikar er den katolske biskops vikar, men Messerschmidt har også fungeret som ekspert i katolsk teologi.

Hvordan vil du beskrive din tro?

For mig er det en personlig kristen tro, et personligt gudsforhold. Forstået på den måde, at Gud tager initiativet, og den troende svarer positivt på Guds initiativ. Så man indgår i en relation.

Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?

Jeg er fra en blandet familie, hvor min mor var medlem af folkekirken, og far var katolik. Vi levede i et godt katolsk hjem, og mor var på sin side loyal over for fars tro, for hun var ikke aktiv i folkekirken. Jeg har aldrig oplevet deres forskellige tro som et problem.

Hvad har udfordret din tro?

Man kan vel sige, at det var en udfordring for mig at komme fra den katolske skole og ind på gymnasieskolen, Øster Borgerdyd, som ikke længere eksisterer. Det var en drengeskole dengang, og nogle af lærerne var røde, selvom det var før 1968. Det var på mange måder en udfordring at være katolik i gymnasiet, fordi fordommene om katolicismen var store, men jeg blev aldrig bevidst chikaneret.

Min tro blev udfordret på grund af banale misforståelser om den katolske kirke, men jeg har aldrig haft tros-tvivl. Jeg hører til dem, som ikke mener, at tro og tvivl er to sider af samme sag. Jeg skelner mellem vanskeligheder og tvivl.

Der er mere fornyelse i kristendommen i dag end i 1950'erne, og jeg siger gerne til teenageres forældre, at det er naturligt at have det vanskeligt med tro.

Hvad har formet den tro, du har i dag?

Som præst er man nødt til at lade sig konfrontere. At være troende i en så sekulariseret verden som i dag er en enorm udfordring. Det former selvfølgelig også min egen tro. Den bliver uddybet indadtil. Og det bliver mere personligt. Men troslivet i dag giver også rig lejlighed til at dele tro. Det gjorde jeg blandt andet i 1970'erne, da vi mødtes med andre kristne kirker i København, hvor vi på god økumenisk vis drøftede relevante emner.

Hvordan gør din livsanskuelse en forskel i din hverdag?

Livsanskuelse? Det opfatter jeg som et neutralt, filosofisk begreb. Min livsanskuelse er troen og troens univers. Det er ikke subjektivt, jeg kan ikke forestille mig, hvordan det ville være, hvis troens univers ikke eksisterede. Men her kommer samfundet og normerne igen på konfrontationskurs. Jeg kan også se, hvordan mennesket i vores del af verden er milevidt fra troen. Jeg ser verden, som den er i vor tid, som en modstander, det oplever jeg om og om igen og kan konstatere, at den vestlige verdens materialisme breder sig i hele verden.

Det er samme konfrontation i for eksempel Afrika og samme tab af kulturel baggrund. På nogle punkter har den vestlige civilisation bragt noget godt, for eksempel menneskerettighederne og respekten for det enkelte menneske, men samtidig er der i en materialistisk verden intet rum for Gud. Og det er der heller ikke i det offentlige rum.

Der kan kun være én Herre, enten Gud eller andre, der opkaster sig til herre. Hvis ikke det er Gud, der er Herre, opstår totalitære ideologier og systemer.

Hvad er det bedste åndelige råd, du har fået?

At holde fast i bønnen og bønslivet.