Prøv avisen
Tro&tvivl

”Jeg er meget lidt fan af Det Gamle Testamente”

Rasmus Jarlov (K) har vanskeligt ved at tro på nogen eller noget, som han ikke kan se. Foto: Scanpix

De Konservatives Rasmus Jarlov har læst hele Bibelen fra ende til anden, men er grundlæggende i tvivl om, hvorvidt Gud eksisterer eller ej

Hvordan vil du beskrive din tro?

Jeg plejer at kalde mig kristen, men det er mest en kulturel betegnelse. Jeg er nok mest agnostiker. Jeg har ikke selv mødt Gud, og jeg er så skolet i rationalitet, at jeg har vanskeligt ved at tro på nogen eller noget, som jeg ikke kan se. Men jeg er stor tilhænger af den kristne kirke, måden, den hjælper på, måden, den giver på, og den indflydelse, den har på det danske samfund.

Jeg er grundlæggende tvivlende over for, om Gud eksisterer, men der er nogle ting, som jeg ikke kan finde svar på, der gør, at jeg ikke kan afskrive eksistensen af højere magter. Så jeg forholder mig åbent og prøver på ikke at være alt for konkluderende.

Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?

Det var ikke eksisterende, og religion var slet ikke noget, vi talte om. Jeg er døbt og konfirmeret, men det er ikke noget, jeg kan huske, at jeg har diskuteret med mine forældre. Jeg er vokset op i et venstreorienteret hjem med stor vægt på rationalitet og politik. At jeg siden er blevet konservativ, skyldes nok, at jeg i virkeligheden er blevet opdraget af mine forældre til, at jeg skulle have orden i mine ting. Jeg er blevet indprentet nogle borgerlige værdier, uden at mine forældre har været klar over det.

Hvad har udfordret din tro?

Jeg synes, jeg bliver både mindre og mere troende. Det gjorde et stort indtryk på mig, da jeg læste Richard Dawkins' ”Illusionen om Gud” for nogle år siden. Han præsenterer meget overbevisende argumenter for, at Gud ikke eksisterer. Meget af det har jeg taget til mig, men på den anden side føler jeg også, at jeg bliver udfordret, når jeg ser, at folk søger til kirken i forbindelse med sorg og dødsfald. Der er kirken helt uundværlig, og jeg vil gerne være en del af den, selvom jeg er tvivlende.

Jeg føler mig også lille, når jeg kigger ud i universet, og jeg tror, vi skal passe på med at sige, at vi som mennesker har styr på alt, hvad der foregår. Jeg tør ikke konkludere noget om, hvad for nogle magter, der findes eller ikke findes derude. Men jeg vil heller ikke begynde at tro på alt muligt, som jeg ikke har belæg for at tro på.

Hvad har formet den tro, du har i dag?

Det har jeg selv. Det er vel sådan en typisk individualistisk, bedrevidende danskerting. Jeg har ikke fået det med hjemmefra, så det er noget, jeg har tænkt meget over selv. Jeg er heller ikke omgivet af folk, der er religiøse, så samtalerne om tro har jeg haft med mig selv gennem livet. Jeg har i øvrigt læst Bibelen fra ende til anden. Det er der nok ikke så mange danskere, der har gjort. Det var en tung omgang med alle slægtsbeskrivelserne i Det Gamle Testamente, og det tog da også ret lang tid at kommen igennem den. Jeg besluttede mig for at læse den, fordi Bibelen er det vigtigste værk, der nogensinde er skrevet, og som dansker er det vigtigt at gøre sig klog på kristendom og den betydning, den har for vores kultur.

Jeg er meget lidt fan af Det Gamle Testamente. Det er hårdt at læse om folkemord og etniske udrensninger og om folk, der ofrer en ged forkert og bliver slået ihjel. Men Det Nye Testamente er et særdeles fremragende efterskrift og et moralsk kompas, hvor jeg kan stå fuldstændig inde for værdierne.

Hvordan gør din livsanskuelse en forskel i din hverdag?

Det gør en forskel for min politik. Jeg støtter kirken meget varmt og synes, den er uundværlig. Først og fremmest er kristendommen god for os, fordi den skaber et fællesskab. Den er stadig fundamentet i vores kultur og er med til at gøre Danmark til Danmark. Det er godt, at vi har noget at samle os om. At vi så kun samles juleaften, det er så, hvad det er. Men det er vel bedre end ingenting.

Hvem er et forbillede for dig i eksistentielle spørgsmål?

Jeg får meget ud af at snakke med Naser Khader, som er en af mine gode venner fra min tid i Folketinget. Han er den person, jeg kender, som har tænkt mest over sin religion, og derfor synes jeg, han er spændende at tale med, fordi han er så reflekteret over kristendommen og særligt, hvordan den er anderledes end andre religioner. Han kan virkelig fortælle nogle ting på et niveau, som mange andre mennesker ikke befinder sig på.

Hvad er det bedste åndelige råd, du nogensinde har fået?

Man skal lade være med at være en hykler og kalde sig troende, når man bliver presset til det. Det var et råd, jeg fik af en østrigsk pige, da jeg var i tyverne og vandrede i Andesbjergene i Sydamerika. Hvis man søger til kirken, når man er i sorg eller har oplevet en ulykke, så skal man også være der i de gode tider. Jeg bryder mig grundlæggende ikke om bekvemmelighedskristendom.