Pres på Church of England i debat om kvinder

På mandag stemmer den anglikanske moderkirke for tredje gang om kvindelige biskopper

Tiden, hvor kvinder blev overladt til at passe blomsterne, er forbi, mener Rose Hudson-Wilkin, præst for Dronning Elisabeth II og formand for det engelske underhus. Hun kan gå hen og blive Church of Englands første kvindelige biskop, hvis kirkens synode i næste uge stemmer ja til, at kvinder kan besidde den gejstlige toppost.
Tiden, hvor kvinder blev overladt til at passe blomsterne, er forbi, mener Rose Hudson-Wilkin, præst for Dronning Elisabeth II og formand for det engelske underhus. Hun kan gå hen og blive Church of Englands første kvindelige biskop, hvis kirkens synode i næste uge stemmer ja til, at kvinder kan besidde den gejstlige toppost. Foto: Carl Court.

Når den lovgivende synode i den anglikanske Church of England på mandag igen stemmer om kvindelige biskopper, så sker det under et stor pres udefra. Mange fandt, at kirken var ude af trit med det omgivende samfund, da et blokerende mindretal for 20 måneder siden væltede forslaget.

Politisk direktør Paul Bickley fra den økumeniske tænketank Theos forklarer, at kirken presses politisk i kønsspørgsmål.

”Der er en høj grad af offentlige forventninger og særligt i Underhuset. Det, som ærkebiskopperne og biskopperne vil undgå, er, at parlamentet presser love igennem. Det vil også være stærk ironisk, hvis det sekulære samfund blander sig i interne kirkeanliggender, selvom det er en statskirke,” forklarer Paul Bickley.

Ifølge den anglikanske avis Church Times tyder meget på, at nogle af modstanderne nu siger ja. Men kirkens ledelse tør ikke tage det for givet, og avisen The Guardian skriver, at ærkebiskoppen har alternative planer, hvis forslaget igen bliver stemt ned. En mulighed er at opløse synoden før tid. Anonyme kilder taler også om, at forslaget kan blive fremsat i det britiske overhus, hvor 26 biskopper er medlemmer.

Allerede da forslaget om kvindelige biskopper blev stemt ned sidst, talte flere politikere for at gribe ind politisk.

”Hvis parlamentet spiller med musklerne, så vil det rejse en bredere debat om kirkens rolle som statskirke. Det er en teologisk diskussion, og det rejser spørgsmålet om kirken kan være fri til have sin egen holdning i spørgsmål som seksuel etik, kønsdebat og økonomi, hvor de ikke i dag lever op til statens forventninger. Hvis parlamentet blander sig, vil det kompromittere kirkens stemme,” advarer Paul Bickley.

Lektor Kurt Larsen fra Menighedsfakultet i Aarhus peger på, at Church of England ikke kun er under et stærk pres for at få kirken ligestillet med resten af samfundet, men også bliver presset af andre kirker.

”Beslutningen om kvindelige biskopper har været en lang og smertefuld proces, hvor mange har meldt sig ud i protest og er konverteret til den romersk-katolske kirke. Hvis de også følger tidens pres om kønsligestilling, vil de miste en masse medlemmer til den katolske kirke og evangelikale kredse,” vurderer Kurt Larsen om Church of England, der adskiller sig fra den protestantiske kirke i Danmark og Europa.

”Vi har ikke den katolsk orienterede fløj blandt præster og lægfolk. Den fløj findes ikke hos os.”

Han peger videre på, at diskussion om kvindelige biskopper er så intens, fordi biskopperne i den anglikanske kirke spiller en langt større rolle såvel teologisk som praktisk, end det kendes i den protestantiske kirke.

Han understreger samtidig, at ud fra et økumenisk synspunkt vil det ikke have særlige konsekvenser om Church of England siger ja eller nej til kvindelige biskopper på mandag.