Kirkegængere og dåbsforældre skal ikke mødes af billeder af en korsfæstet nøgen kvinde, hagekors eller dyr og mennesker med tydelige kønsorganer, når de bevæger sig indenfor i Guds hus.
Det er blevet konklusionen i Fredens Kirke i Odense efter en omdiskuteret sag mellem sognets menighedsråd og en kunstforening stiftet af menighedsrådet og kirken.
I maj indledte kunstforeningen en udstilling i kirken med 22 malerier af den jyske kunstner Anette Bambou, som selv fik lov til at vælge, hvor billederne skulle hænge. Men i denne uge blev tre billeder fjernet fra kirkens dåbsgang på menighedsrådsformand Ove Erling Mortensens initiativ. Argumentet var, at billederne var for vovede og havde givet flere klager.
Både Anette Bambou og kunstforeningens formand Gitte Andersen har de seneste dage kritiseret nedtagningen i de lokale medier, hvilket har ført til, at billederne nu er hængt op på ny. Dog ikke ved dåbsindgangen, men i et andet rum, så de kun ses af dem, der ønsker det, fortæller Ove Erling Mortensen.
Anette Bambou finder dog ikke den løsning tilfredsstillende.
”Jeg synes, det er forrykt at blive inviteret til at udstille af en kunstforening, som ved, hvad jeg laver, og så efterfølgende få mine malerier gemt væk i et andet rum. Mine værker illustrerer både liv, død, fødsel og glæde. Det er alle ingredienser, der tales meget om i kirken,” siger hun og tilføjer, at hendes formål med billederne ikke har været at provokere.
”Men kunstens fornemmeste opgave er at tage væsentlige emner op og skabe debat og diskussion. Kunsten skal ikke censureres eller gemmes væk, hvor ingen kan se den. Ikke engang i kirken.”
Menighedsrådsformand Ove Erling Mortensen holder dog fast ved, at man som kunstner skal sørge for ikke at forstyrre eller provokere menigheden unødvendigt.
”Kunst generelt må gerne være provokerende, det er jeg ikke imod. Men jeg synes, der skal være en grænse, når det kommer til kunst, der udstilles i kirker.”
Hvor skal den grænse gå?
”Det vil jeg ikke afgøre. I denne konkrete sag har det i høj grad handlet om billedernes placering. De hang ved dåbsgangen lige i øjenhøjde for dåbsfamilier, der forberedte sig på at gå ind til barnedåben. Det fik nogle til at klage, og det har jeg så reageret på. I en kirke skal man ikke føle sig forulempet af for vovet eller løssluppen kunst.”
I mange kirker finder man kunst med nøgne mennesker eller voldsomme kalkmalerier. Er det heller ikke okay?
”De billeder har en anden baggrund. Kalkmalerier er for eksempel interessante på grund af deres historie. Det har jeg respekt for. Malerierne i denne sag er ikke historiske, men lavet for at sætte noget på spidsen i vores generation. Det har jeg mindre respekt for.”
Kunsthistoriker og museumsinspektør på Nationalmuseet Sissel F. Plathe er inde på noget af det samme. Nøgne mænd med erigeret lem og nøgne kvinder er langtfra nyt i kirkekunsten, fortæller hun. Men når vi ikke forarges over de gamle kalkmalerier, skyldes det, at de har en symbolsk og historisk baggrund.
”Når vi ser kalkmalerier med nøgne kvinder, der ved dommedag bæres på ryggen af djævle, bliver vi ikke stødt, for vi ved, at billederne ikke er provokation, men en advarsel om, hvad der sker med synderne i Helvedet. På samme måde var Marias blottede bryst en erindring om Jesu menneskelighed. Der er altså en indbygget symbolik og historisk mening bag billederne, som vi kan læse om og har en forståelse for,” siger hun.