Prøv avisen

Erhvervsfolk søger det alternative

Erhvervfolk, som eksempelvis Hummel-direktør Christian Stadil og tidligere direktør i Parken Flemming Østergaard, benytter sig i stigende grad af alternative behandlingsmetoder som eksempelvis transcendental meditation. Men ikke alle er lige begejstrede for det alternative univers. Foto: J. Marshall

Arbejdspres, andres forventninger og stort økonomisk ansvar får erhvervsfolk til at søge råd hos alternative, spirituelle vejledere. Problematisk mener biskop

Da tidligere hoteldirektør Jens Ole Ambjerg for nogle år siden havde brug for et overblik over sit liv, valgte han at tage med en sortfodsindianer i svedhytte. Her sad han sammen med en række andre erhvervsfolk i tæt på uudholdelig varme, mens indianeren trommede og sang.

”Det var en form for sjælelig rensning. Du kan jo ikke tænke en tanke derinde, når det er så varmt. På den måde får man renset ud i en masse negative tanker. I vores samfund bliver vi hele tiden bombarderet med løgn og manipulation. Det er godt at få renset ud for at se tingene klarere,” fortæller Jens Ole Ambjerg, i dag selvstændig konsulent, foredragsholder og underviser.

Erhvervsmanden Lars Kolind bekræfter, at rådsøgning hos alternative vejledere er udbredt blandt danske erhvervsfolk.

”Jeg tror, det de seneste år er blevet mere acceptabelt at søge åndelig vejledning. For eksempel har man hørt om amerikanske præsidenter, der har konsulteret folk, der læser i hånden, inden præsidenterne tager store beslutninger,” siger Lars Kolind, der dog ikke selv er en af dem, der søger de alternative vejledere.

”Nej, det tager jeg afstand fra. Jeg synes, at det er glædeligt, at en leder står ved sit etiske og moralske ståsted ved for eksempel at henvise til næstekærlighedsbuddet som begrundelse for en beslutning, men for mig er det noget helt andet end at bruge håndlæsning som beslutningsgrundlag.”

Også professor i lederskab ved CBS Handelshøjskolen i København Steen Hildebrandt ser en interesse hos erhvervsfolk for de alternative vejledere.

”Min fornemmelse er, at det er noget, der er taget til i efterkrigsårene, selvom man nok kan sige, at vi danskere altid har søgt hjælp hos det, man tidligere ville kalde 'den kloge kone'. Men blandt erhvervsfolk er der i dag kommet mere åbenhed om, at man søger en spirituel vejleder. Det er blevet mere legitimt og okay, hvilket Christian Stadil (buddhist og direktør hos Hummel, red.) er et eksempel på. For han er ikke bare en mærkelig flipper, men også en respekteret erhvervsmand,” siger Steen Hildebrandt, der påpeger, at de mange forventninger til erhvervslederne, arbejdspresset og det økonomiske ansvar kan være årsag til, at de søger hjælp.

En hjælp, der kan få en positiv effekt på arbejdspladsen, vurderer han.

”Det har samlet set en marginal indflydelse på det samlede erhvervsliv, men jeg tror, det er en gavnlig indflydelse, der bevirker, at vi får et mere rummeligt og bæredygtigt erhvervsliv,” siger Steen Hildebrandt.

Den vurdering er biskop i Lolland-Falsters Stift Steen Skovsgaard ikke enig i. Han har de seneste år gennem Refugiet Lolland-Falster været med til at arrangere kristne retræter for erhvervslivet som et alternativ til de mere new age-inspirerede kurser, som erhvervslivet ellers ofte bliver præsenteret for.

”Jeg har selv som 18-årig teologistuderende været på et kursus i transcendental meditation, som jeg fik at vide, at jeg ville blive en bedre kristen af at gennemføre. Og det syntes jeg da, jeg havde brug for, så jeg tog på kurset, men kunne mærke, at det gjorde noget ubehageligt ved mig. Ting omkring mig blev mere og mere ligegyldige. Derefter fandt jeg ud af, at de mantraer, jeg sad og messede, havde dybe rødder i hinduismen og faktisk var gudenavne. Så der følte jeg mig virkelig taget ved næsen,” fortæller Steen Skovsgaard og forsætter:

”Det er nok derfor, jeg i dag godt kan få røde knopper over sådanne tiltag. Som da man på et tidspunkt kunne se, at medarbejdere i en dansk bank sad og spillede på bongotrommer og var i dyb meditativ trance. Hold da op. Tror de virkelig, sådan noget er fuldstændigt objektivt eller a-religiøst uden åndelig indflydelse på dem? Og er det den vej, de vil gå?”, spørger biskoppen.

Besøget hos sortfodsindianeren var for Jens Ole Ambjerg et enkeltstående tilfælde, men han bruger løbende andre alternative vejledere, når han skal træffe beslutninger i sit liv. For ham er der intet religiøst over samtalerne, som han i stedet kalder spirituelle.

”Når jeg skal træffe svære beslutninger, har jeg brug for at få sat sagen ind i en større kontekst. Man glider jo lynhurtigt ind i en vane med at agere ud fra andres forventninger eller prestige. Men hvem er det så, der har truffet den beslutning? Er det mig selv eller mine omgivelser? Når jeg søger en åndelig vejleder, er det for at forsøge at tune min organisme og bevidsthed til hele tiden at træffe de rigtige valg både for mig selv og de mennesker, jeg skal lede,” siger Jens Ole Ambjerg.