Kirken skal være et alternativ til det alternative

Når folkekirken kritiserer det alternative, er det ikke ud fra et dogmatisk standpunkt, men snarere et humanistisk, påpeger iagttager

Alternativ religiøs praksis bliver sommetider inkorporeret i kristendommen. Men den ro og fordybelse, folk ofte søger, kan findes i ”en ganske almindelig konservativ højmesse”, mener præst.
Alternativ religiøs praksis bliver sommetider inkorporeret i kristendommen. Men den ro og fordybelse, folk ofte søger, kan findes i ”en ganske almindelig konservativ højmesse”, mener præst. Foto: Diego Cervo .

Et nyt sognenetværk skal modvirke, at folkekirken går i symbiose med new age-bevægelsen. Andre mener dog, at kirkens kritiske tilgang til det alternative er på retur. Og den kritik, der er tilbage, er der ikke enighed om, hvordan skal fremføres.

Traditionelt har folkekirken mødt det alternative på to måder, forklarer Viggo Mortensen, tidligere professor på Aarhus Universitet og leder af Det Danske Pluralismeprojekt, der kortlægger den voksende religiøse diversitet i Danmark.

”Den ene strategi er 'tag det ind og døb det'. Det er der adskillige eksempler på. For eksempel at folkekirken har ansat præster, der skal tage sig af og komme den nye åndelighed i møde. Vi har fået pilgrimspræster og præster, der skal betjene de åndeligt søgende. Og opmærksomhedstræningen mindfulness bliver gjort til christfulness på kirkens præmisser,” siger han.

”Den anden strategi er bekæmpelse. Den tendens var dog langt stærkere tidligere,” siger han og henviser blandt andet til det nu lukkede Dialogcentret, som kritisk og konfronterende beskæftigede sig med alternativ religiøsitet fra 1973 og frem til 2011.

”Den kulturelle grundstemning i dag er, at ingen ved, hvad den ultimative sandhed er. Så at fordømme andre er den nuværende kultur fremmed. Det gælder også i kirken,” siger Viggo Mortensen.

”Kritikken af det alternative, hvis den er der, er ikke ud fra et dogmatisk standpunkt. Men et humanistisk om, at det er noget pjat eller noget svineri, hvis folk bliver snydt,” siger han.

En tredje og udbredt vej i mødet med det alternative er ifølge Viggo Mortensen fælles aktiviteter, hvor man på den måde får en åndelig indsigt.

Fra Nana Hauge, præst ved Høve og Havrebjerg Valgmenigheder, lyder det:

”Faren ved det alternative og spirituelle er hele tiden den, at man mener, man selv skal gøre noget for at opnå nærhed med Gud. Der er vi som kirke nødt til at sige, at Gud er os nærmere, end vi er os selv,” siger Nana Hauge, der også er redaktør for det nye netmagasin Nyt Babel, som kritisk beskæftiger sig med tidsånden og herunder det alternatives indtog i folkekirken.

Hun tilføjer, at den ro og fordybelse, folk ofte søger, kan findes i ”en ganske almindelig konservativ højmesse”.

Jesper Bacher, sognepræst i Tirsted-Vejleby-Hillested-Skørringe Pastorat, understreger, at gråspurve ikke skal skydes med kanoner.

”Den forrige pave syntes, Harry Potter var betænkelig. Jeg lever i fred med, at mine børn ser og læser det, så længe de ikke begynder at efterligne ritualer fra universet. Men alt, der fascinerer og tryllebinder et menneske, kan få det i sin magt. Det er kristendommens klare tale, at førstepladsen alene tilhører Gud. Det kan kirken altid blive bedre til at understrege,” siger han.

Han synes, Dialogcentret ”alt i alt gjorde et godt stykke arbejde”.

”I dag er der ikke en konkret stemme, som kritiserer den alternative bevægelse. Men flere præster gør det løbende. Som kirke kan vi blive fristet til at tænke, at vi skal slå det alternative på dets hjemmebane, men vi skal være alternativet til det alternative og stå for frihed i Kristus frem for navleroderi og åndemaneri,” siger Jesper Bacher.

Annette B. Bennedsgaard, provst i Horsens Provsti og formand for stiftssamarbejdet Folkekirke og Religionsmøde, peger på, at folkekirken historisk har fokuseret på forkyndelsen og har haft meget travlt med ikke at ville lade sig besmudse af erfaringer, krop og følelser. Men det er folkekirken i de seneste år begyndt at få øjnene op for. For den er ikke en ø og er derfor nødt til at lytte til, hvad mennesker i dag søger, mener Annette B. Bennedsgaard og kalder den ensidigt kritiske tilgang til det alternative felt for en ”enorm forfaldstilgang”.

”Kritikken er som at sige, at verden går under, og at det hele var bedre i gamle dage. Jeg synes, vi har fået en mere nuanceret tilgang i dag, hvor der fortsat skal være plads til kritik,” siger hun og giver et eksempel på, at livet som kristen ikke er et wellness-koncept:

”Kirken skal ikke tilbyde varer på hylden ligesom det alternative felt, hvor mindfulness for eksempel kan gøre dig til en mere nærværende mor. Kristendommen er ikke et middel til et bedre liv.Kristendommen kalder mennesker til at leve lige midt i virkelighedens vidunderlige kaos og til at være et medmenneske, også når det giver uro og besvær. Den handler om at være et døbt menneske, og det betyder et liv med glæde og med kaos. Det skal vi som kirke huske at sige.”

Et nyt toårigt netværk for sogne i regi af Folkekirke og Religionsmøde skal netop forsøge at understøtte den tilgang.

”Arbejdet med mødet med new age og nutidens danskere skal rykkes fra underetagen og op i stueetagen. Der skal mere fokus på området. Vi har erfaring for, at læringsnetværk kan være en løftestang, der giver flere hestekræfter til et meget vigtigt arbejde. Netværket skal både være et eksperimentarium, der giver rygstød til at gå nye veje, og være et netværk, der giver rum for teologisk eftertanke,” siger Annette B. Bennedsgaard.