I de seneste uger har kristne palæstinensiske teenagere i Israel modtaget et brev med en venlig hilsen fra militæret. Brevet er en invitation til at melde sig til at aftjene værnepligt.
Selvom en frivillig invitation kan lyde som en relativt harmløs forsendelse, er den blevet opfattet som alt andet end uskyldig. Brevene har medført højlydte protester og har sat gang i en større debat om identitet og tilhørsforhold blandt Israels palæstinensiske mindretal.
Gruppen af palæstinensiske israelere, eller arabiske israelere, som de oftest kaldes, udgør godt en femtedel af Israels befolkning. De er fritaget for at aftjene værnepligt, blandt andet for at undgå situationer, hvor de kan komme i kamp mod de af deres venner og familie, der bor på Vestbredden eller i Gaza, hvor Israel sent i torsdags gik ind med landstyrker.
Den kristne del af de arabiske israelere tæller godt 130.000 personer. Resten er blandt andet muslimer, jøder, drusere og samaritanere. De kristne har mulighed for selv at melde sig til militæret, men det har et forsvindende lille antal gjort indtil videre, og det ønsker de israelske myndigheder at ændre.
Men dermed overtræder Israel en klar rød linje, lyder det fra Nadim Nashef, leder af den palæstinensiske ungdomsorganisation Balladna og en af de førende kræfter i kritikken af hærens tiltag.
Han var med på en større konference, der for nylig blev holdt i det nordlige Israel, hvor ledere og politikere blandt det arabiske mindretal blev enige om en fælles erklæring, der fordømmer tiltaget. De ser Israels hær som en besættelseshær og opfatter ønsket om flere kristne soldater som et forsøg på at skabe splid i den arabiske minoritet.
”Den israelske regering prøver at ignorere os som et samlet folk med egne rettigheder. I stedet for at se os som en national enhed betragter de os som minoriteter og små, religiøse grupper med forskellige interesser,” siger han.
Nadim Nashef forklarer, at det er en kurs, man også har set over for landets drusiske minoritet, der som de eneste israelske arabere har pligt til at tjene i militæret.
”Målet er at få palæstinenserne til at fremstå splittede og dermed svækkede. Det handler ikke kun om militæret, men vi ser en række tilsvarende idéer om, at kristne skal have andre rettigheder end andre arabere,” siger han.
Selvom tilbuddet om militærtjeneste er frivilligt for de kristne, er Nadim Nashef overbevist om, at det blot er første skridt hen mod en obligatorisk værnepligt.
Tidligere på året vedtog det israelske parlament en lov, der gør det muligt at skelne juridisk mellem landets arabiske muslimer og kristne. Det er første gang, at kristne er blevet anerkendt som en separat minoritet i Israel.
Mange arabiske kristne giver dog udtryk for, at de ikke ønsker en sådan skelnen. Og palæstinensiske kirkeledere har generelt taget afstand fra militærets forsøg på at få flere kristne til at melde sig med den begrundelse, at det vil skabe sekteriske stridigheder blandt de arabiske israelere.
Forholdet mellem kristne og muslimer er allerede blevet mere konfliktfyldt gennem de senere år, og det vil kun blive værre, hvis flere kristne melder sig til militæret, mener Sammy Smooha, der er professor i sociologi ved Haifa Universitet.
”Regeringens plan er at skabe en ny identitet for kristne. Men jeg tvivler meget på, at det vil lykkes. Generelt er kristne arabere i Israel en meget integreret del af den palæstinensiske bevægelse. De er en del af den oprindelige befolkning og historie og har traditionelt indtaget mange ledende positioner,” siger han.
Ifølge hæren er der hvert år godt 2000 kristne palæstinensere i Israel, der når den værnepligtige alder. Ud af dem melder kun 50 sig til militærtjeneste.
Sociologiprofessoren tvivler på, at brevene vil gøre den store forskel.
”Der er en stigende andel af kristne, der har det vanskeligt i Mellemøsten, og hvor forholdet til muslimerne er blevet konfliktfyldt. Det har ført til, at kristne forlader området i stor stil og rejser til Vesten. Men det er ikke en meningsfuld løsning for dem at blive her og i stedet knytte sig tættere til Israel. Det er at sætte sig mellem to stole. Enten bliver de her og er en del af den palæstinensiske befolkning, eller også rejser de,” siger Sammy Smooha.
En sådan holdning ryster man på hovedet ad blandt de kristne, der allerede er i hæren. Det er en helt grundlæggende misforståelse af de kristnes identitet, mener Shadi Khaloul, talsperson for et forum for kristne i hæren.
”Det er en stor løgn at sige, vi er en del af en arabisk identitet. Vi er israelere. Vi er født i Israel, bor i Israel og har israelsk statsborgerskab. Derfor er det også helt naturligt, at vi er med til at beskytte vores land,” siger han.
Shadi Khaloul mener, at de kristnes dårlige forhold i store dele af Mellemøsten bør være en afgørende motivation for, at Israels kristne melder sig som soldater.
”Hvis Israel bliver en svag nation, vil kristne her lide samme skæbne som i Syrien, Irak og Libanon med undertrykkelse og forfølgelse. Det er vigtigt, at vi forsvarer vores land, så vi fortsat kan have et sted i Mellemøsten, hvor det er godt at leve som kristen,” siger han.