Briter diskuterer burkaforbud

Underskriftsindsamlinger både for og imod tilslørede kvinder skal sætte et burkaforbud på den politiske dagsorden i Storbritannien

Kvinder i burka
Kvinder i burka.

Ledet af en profileret imam fra Oxford kæmper en gruppe moderate muslimer for, at briterne skal indføre et burkaforbud.

De argumenterer med, at kravet om at bære burka eller en niqab er baseret på ”falsk propaganda fra fundamentalister”.

Gruppen af moderate muslimer har påbegyndt deres underskriftsindsamling på den britiske regerings hjemmeside. Her kan alle, som igangsætter en sag, få deres sag debatteret i parlamentet, hvis de runder 100.000 underskrifter.

Underskriftsindsamlingen for et forbud er en modreaktion på en anden underskriftsindsamling til fordel for retten til at være fuldt tilsløret, som allerede har passeret 47.500 støtter.

Indsamlingen af underskrifter for et forbud er kun lige åbnet og har i skrivende stund knap 150 signaturer. Men beslutningen om at påbegynde indsamlingen af underskrifter under overskriften ”Britiske muslimer opfordrer regeringen til at forbyde maskering af ansigtet” (herunder burka og niqab), skal vise, at der blandt muslimer er forskellige opfattelser af, hvad islam er. Ifølge avisen The Times er forslaget udtryk for en voksende splittelse blandt britiske muslimer.

Modreaktionen er sat i værk af imam Taj Hargey fra det muslimske uddannelsescenter i Oxford. Han har som en af de ledende moderate muslimer i Storbritannien gennem mange år ført en kamp mod mere radikale opfattelser af islam. I en aviskronik argumenterer han for, at Storbritannien i lighed med Frankrig skal have et burkaforbud, så kvinder ikke længere kan skjule deres ansigt.

”Tilhængere af denne beklædningsgenstand ynder at byde det velkomment som et symbol på vort samfunds multikulturelle mangfoldighed og filosofiske tolerance. Men en sådan skæv tankegang beror på en ynkelig misforståelse. Faktum er, at burkaen er en forældet, stammeagtig beklædningsgenstand, som ivrigt bliver brugt af ekstremistiske fanatikere til at fremme en giftig version af ekstremistisk teologi, der ikke bunder i koranen,” argumenterer Taj Hargey i avisen Daily Mail.

Beslutningen om at arbejde for et britisk forbud kommer efter, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg har slået fast, at det franske burkaforbud ikke er i strid med menneskerettighederne.

Men retten til religiøs ytringsfrihed bør gælde for alle religioner, lyder argumentet fra direktøren for den britiske menneskerettighedsorganisation Liberty. Shami Chakrabarti har kæmpet for, at den kristne lufthavnsmedarbejder Nadia Ewaida kunne bære et kors på sit arbejde, og hun vil også have, at muslimer skal have ret til være tilslørede.

”Hvordan kan du frigøre kvinder ved at gøre deres beklædning kriminel? At forbyde tørklæder har intet at gøre med ligestilling af køn, men har alt at gøre med den voksende racisme i Vesteuropa,” fastslår Shami Chakrabarti over for avisen The Times.

Det britiske kulturministerium har i en erklæring fastslået, at landet har en stolt tradition for religiøs frihed.

”Regeringen støtter ikke et forbud mod at bære burka eller andre religiøse hovedklæder. Enhver begrænsning af, hvad en kvinde kan iføre sig offentligt, vil være ude af trit med britiske værdier og vort lands lange tradition for religiøs tolerance og ligestilling mellem kønnene,” hedder det.