Prøv avisen
Interview

Bispevinder: Folkekirken har sovet i timen

Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, stiller op til bispevalg i Viborg. En biskop bør kæmpe imod, at de kristne værdier får mindre betydning i samfundet, mener han. Foto: Leif Tuxen

De kristne værdier får mindre og mindre betydning i samfundet. Den udvikling bør en biskop kæmpe imod, sagde Viborg Stits nye biskop Henrik Stubkjær til Kristeligt Dagblad forud for dagens afgørelse. Læs interviewet her

Der er langt fra tropiske rejser i Afrika til biskoppens kontor i Viborg Stift.

Men ikke desto mindre er generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Henrik Stubkjær parat til at forlade rejserne til verdens fattigste til fordel for et fuldtidsarbejde som biskop i Viborg.

”Jeg synes, det er en spændende tid, vi lever i, hvor vi ser en åbning i forhold til det åndelige og en efterspørgsel efter autentiske fællesskaber. Her har folkekirken med det kristne evangelium noget at byde ind med, og jeg håber og tror, jeg med min brede erfaring inden for ledelse, diakoni og kirkeliv, har noget at bidrage med. Det kristne værdigrundlag har været bærende i alle de stillinger, jeg har haft. Så for mig er det ikke noget stort spring at skulle vende tilbage til folkekirken, efter mine ledelsesfunktioner på Diakonhøjskolen og i Folkekirkens Nødhjælp,” fortæller han.

Tværtimod mener den 52-årige Henrik Stubkjær, at hans erfaring med at samarbejde med politikere såvel som ageren i medierne kan være en hjælp i et embede som biskop blandt andet når der er brug for en kirkelig stemme i offentligheden:

”Næstekærligheden kan nogle gange have trange kår i en verden, hvor det hele skal gå stærkere og stærkere. Her må biskoppen stå frem og minde om det værdigrundlag, vi har. Et andet eksempel er, når der bliver pillet ved kirkens position i samfundet, som vi for eksempel så det med den nye skolereform. Her er det biskoppens opgave at pege på den særstilling, som kirken ifølge Grundloven skal have,” siger Henrik Stubkjær.

Skolereformen er et konkret punkt, hvor folkekirken har sovet i timen, og man bør derfor allerede nu forberede sig på den evaluering af skolereformen, der kommer om et års tid, så yderligere forringelser af konfirmandundervisningen undgås, mener Henrik Stubkjær.

”Hvis vi som kirke vil bevare vores position, er der behov for nogen stiller op. Kirken må gerne fylde mere i den offentlige debat, end den gør i dag,” siger Henrik Stubkjær.

Men en biskops opgave er også meget andet, pointerer han. For eksempel at arbejde for udviklingen i landsognene, hvor Henrik Stubkjær har flere forslag til, hvordan befolkningsflugten stoppes, og kirkegangen styrkes.

”Vi må arbejde sammen med lokale foreninger og organisationer. Se på mulighederne. Kan vi for eksempel bygge ældreboliger tæt på kirken og lave en fælles kørselsordning, så der bliver mulighed for et ugentligt indkøb? Kunne man lave en børnepasningsordning, hvor reservebedsteforældre passer unge familiers børn, når de er syge? Jeg tror, der er mange muligheder for at lave tiltag, hvor vi som kirke går ind og støtter op om lokalmiljøet,” siger Henrik Stubkjær.

Samtidig siger hans erfaring fra Folkekirkens Nødhjælp ham, at der kan være mange penge at hente via fondsansøgninger. Så i stedet for at lukke kirker kunne man måske søge penge til vedligeholdelsen af bygninger og til lokale sogneaktiviteter, foreslår han.

Du er den kandidat med mindst præsteerfaring. Tre år som sognepræst i Møllevang Sogn i Aarhus er det blevet til. Bliver det ikke svært for dig som biskop at sætte dig ind i præsternes hverdag og problemer?

”Jeg har løbende holdt gudstjenester og kirkelige handlinger, mens jeg har været ansat på både Diakonhøjskolen og i Folkekirkens Nødhjælp. Samtidig har jeg arbejdet med de præstelige funktioner i bred forstand. Jeg har indviet næsten 1000 diakoner, siddet som formand for stiftsrådet i fem år og er gift med en præst. Jeg føler mig faktisk ret godt rustet til opgaven,” fortæller Henrik Stubkjær og forsætter:

”Men hvis man vil have en person med 25 års erfaring som sognepræst, er det ikke mig, man skal vælge. Vil man derimod have en biskop med ledelseserfaring, erfaring med medier, præsteerfaring og internationalt udblik, så stiller jeg mig gerne til rådighed,” lyder det roligt fra kandidaten.

Henrik Stubkjær taler dæmpet og eftertænksomt. Lader pauserne stå indimellem, mens han leder efter de rette udtryk.

På reolen i hjemmet i Haslev står afrikanske figurer, og på vægge hænger ikoner, kors og kunst.

Minder fra rejser til fjerne lande, højskoleliv og kulturelle oplevelser.

Hvis Henrik Stubkjær bliver Viborg Stifts næste biskop, betyder det et farvel til huset i Haslev og tilbage til Jylland, hvor både han selv og hustruen er vokset op. Hun som præstedatter, han selv som lærersøn.

Viborg Stift er et stift, hvor højrefløjen står stærkt. På din Facebook-side er der udtrykt bekymring for, om der med dig som biskop vil være mindre plads til dem, der for eksempel ikke vil vie homoseksuelle? Hvordan forholder du dig til den bekymring?

”Jeg har aldrig haft nogen som helst problemer med samarbejdet med hverken de grundtvigske eller de missionske, og jeg går i høj grad ind for rummelighed i folkekirken. Det betyder, at man ikke bare skal føle sig som tålt medlem, men være der og føle sig hjemme. Der skal være højt til loftet og plads til folk, der har en anden holdning end jeg selv. Bredden er god, fordi livet er stort, og jeg gør mig ingen tanker om, at præcis jeg har sandheden på alt. Jeg ville befinde mig dårligt i en kirke, som var meget snæver,” slår Henrik Stubkjær fast.

I Folkekirkens Nødhjælp er I flere gange blevet kritiseret for at give et ensidigt billede af Israel-Palæstina-konflikten til palæstinensernes fordel. Får man ved dig som biskop en Israel-kritiker ind i bispekollegiet?

”Nej, jeg er ikke imod nogle bestemte lande overhovedet. Jeg mener, Israel har ret til sikkerhed og fred for sit folk lige så vel som alle andre nationer har det. Men det er selvfølgelig ikke første gang, jeg hører den her kritik af Folkekirkens Nødhjælps rolle i forhold til Israel,” fortæller Henrik Stubkjær, sukker og understreger, at Folkekirkens Nødhjælp altid kritiserer, når menneskerettighederne overtrædes lige meget hvem der står bag.

For nylig skrev to biskopper under på et debatindlæg i Politiken, der fordømmer Israels bombardement i Gaza. Hvis du som biskop var blevet opfordret til at skrive under på det aktuelle indlæg, hvad ville du så have svaret?

”Jeg ville ikke have skrevet under. Biskopperne er valgt til at være biskopper og ikke politikere, og som jeg læser indlægget, har det en politisk karakter. Men som biskop ville jeg gerne have opfordret til at støtte de fredsinitiativer, der sker fra kirkerne i området og opfordret til humanitær adgang til civile ofre,” slår Henrik Stubkjær fast.

Men egentlig er der mange andre emner, der er langt mere relevante at tale om i dagens samtale, pointerer Stubkjær.

For eksempel forslaget til en ny styrelseslov for folkekirken, som han tager godt imod. Særligt forslaget om et nyt kirkeligt organ, Folkekirkens Fællesudvalg, er kærkomment, lyder det.

”Jeg går ind for den kirkeordning, vi har i Danmark, med tæt tilknytning til staten. Men hvis vi skal bevare denne ordning, så kan det ikke nytte noget, vi stikker hovedet i busken og lader som om, at samfundet ikke ændrer sig. Derfor er jeg enig med udvalget i, at vi fra kirkens side skal i en tættere dialog med ministeren og oprette et demokratisk organ. Dermed bliver ministeren tvunget til dialog med kirkens egne folk, inden der kan træffes beslutninger. Det synes jeg er en styrke,” understreger Henrik Stubkjær.

Samtidig giver et folkekirkeligt fællesudvalg også mulighed for folkekirken til at agere mere samlet end tidligere, påpeger han.

”Da alle stifstrådene på et tidspunkt var samlet, blev det foreslået, vi skulle skrive til DR og bede dem genoverveje placeringen af kirkelige udsendelser, som de netop havde flyttet til sekundære kanaler. Det blev min opgave at skrive det brev, og jeg blev efterfølgende inviteret over til DR, hvor vi brugte tre timer på at tale om deres programmer. Da vi var færdige, sagde deres direktør Inger Bach:

'Det har været en spændende eftermiddag. Vi vil gerne forsætte dialogen med folkekirken. Hvem skal vi henvende os til?' Og der stod jeg jo så uden nogen kompetence. Hvis der var et fælleskirkeligt råd, så ville der være et sted, man kunne henvende sig. Og vi kunne have fortsat en nødvendig dialog med DR,” afslutter Henrik Stubkjær.

Præstegerningen er ikke det, der har fyldt mest i Henrik Stubkjærs karriere, men krave og kjole ifører han sig jævnligt, når han skal holde gudstjenester i forskellige sammenhænge. Foto: Leif Tuxen
I fritiden tager bispekandidaten gerne et kig på familiens æbletræer eller finder løbetøjet frem for at løbe en tur i skoven. Foto: Leif Tuxen