Prøv avisen
Tro og tvivl

Tro er retten til ikke at forstå

"De, der siger, at de ikke tror på Gud, mener, at de har styr på hele livet selv. Men for mig giver det en utrolig ro, at det hele er overladt til en højere magt," siger entertaineren Jacob Haugaard. Foto: Morten Stricker

Entertaineren Jacob Haugaard har gennem sin tro accepteret, at han ikke behøver at have styr på, om jorden drejer rundt, og hvornår han skal dø. ”I den sidste ende er det kun ham ovenpå, der ved, hvornår nummeret bliver trukket,” siger han

Hvordan vil du beskrive din tro?

Jeg opfatter mig selv som troende, og det indebærer grundlæggende to ting: Den ene er retten til ikke at forstå, alt hvad der sker. Det andet indkapsles i anekdoten om manden, der spørger: ”Hvordan tror man på Gud?”. Hvortil svaret lyder: ”Du kan lægge ud med at vedtage, at det ikke er dig selv, der er Gud, så er du nået meget langt.”

De, der siger, at de ikke tror på Gud, mener, at de har styr på hele livet selv. Men for mig giver det en utrolig ro, at det hele er overladt til en højere magt. Det giver ro, når ens egen natur fortæller en, at man ikke har evner til at klare det, man skal klare.

Engang var min gud øl og hash, men i dag øver jeg mig på Frans af Assisis 11-trins bøn i forlængelse af AA, Anonyme Alkoholikere. Den siger, at det er vigtigere at forstå end at blive forstået. Det er vigtigere at elske end at blive elsket. Jeg kan godt lide at have det som leveregel. Jeg elsker min kone, men for at man kan elske, må man også hade en gang imellem. Ellers ved man ikke, hvad det vil sige at elske. På samme måde kender de, der er lykkelige, også til ulykke. I dag kender jeg lykke. Det er ikke en statisk tilstand, men jeg ved, hvad lykke er, i kraft af at jeg selv har været så forfærdelig ulykkelig.

Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?

Min far bad Fadervor for mig, min søster og min bror hver aften. Han kunne også godt lide at gå i kirke, og vi var ofte med. Der fik han også lidt ro fra min mor. Hun er fra den del af Færøerne, der ikke er kirkelig.

Min far gik aldrig til alters. Det var for pralet, mente han, at vise sig for meget frem. Så det gør jeg heller ikke. Op gennem min ungdom var jeg KFUM-spejder, og senere var jeg den eneste blandt mine venner, der ikke meldte sig ud af folkekirken. Jeg har nok altid været meget troende på det, jeg havde gang i. Da jeg var hippie, troede jeg også dybt på ”peace, love and understanding” (fred, kærlighed og forståelse, red.). Grunden til, at jeg i dag har taget troen på Gud op igen, er, at jeg er blevet ædru.

Hvad har udfordret din tro?

Dødsfald. Vi havde vores søn Nikolaj, som vi mistede i 2008 til muskelsvind. Selvom vi vidste, at det ville ske, så var der alligevel lidt ”min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?” over det. Det med liv og død skal helst gå i den rigtige rækkefølge. Så er det nemmere at forstå. Jeg var glad for, at jeg troede på Gud, fordi det er i sådanne situationer, din tro skal hjælpe dig. Det giver en ro og en adgang til ydmyghed over for det, man står med, at der er en magt, som er større end dig.

Det var også specielt udfordrende for mig, da min elskede øl svigtede mig. Da den ikke længere gjorde det for mig, som den skulle. Da jeg holdt op med at drikke, var det en form for sorgarbejde for mig. Filmen knækkede den 31. maj 1992. Det var en søndag, og om lørdagen var jeg så langt ude, at den eneste mulighed, jeg kunne se for at ende min 25-årige karriere som misbruger, var at tage livet af mig selv. Da jeg alligevel ikke kunne finde ud af det, kom jeg på Minnesotakuren. Der fandt jeg tilbage til min barnetro. Og det var meget simpelt og barnagtigt. Jeg behøvede ikke at bekymre mig om, at Jorden drejede rundt. Det tager Vor Herre sig af. Jeg skulle bare sørge for at holde mig ædru en dag ad gangen. Da det hele faldt sammen for mig, lærte jeg at folde min hænder.

Hvad har formet den tro, du har i dag?

Noget af det, der har formet den mest, er min fars død og Nikolajs død. Jeg kan huske, at jeg altid frygtede, at en af mine nærmeste skulle dø, og at jeg skulle ud og være sjov bagefter. Men sådan er vilkårene i showbusiness. I februar 2000 døde min far. Jeg skulle kort efter til Aalborg og optræde. Jeg sagde ikke noget om min fars død til min lydmand, for jeg vidste, at hvis han lagde sin hånd på min skulder og kondolerede, ville jeg bryde sammen. Da han gik i gang med at stille op, gik jeg ud på toilettet for at bede til Gud. Derude havde man fornemmelsen af at være i en katedral med højt til loftet og urinaler, der gik op i skulderhøjde. Jeg kiggede under alle dørene til toiletbåsene, og da jeg havde sikret mig, at der var helt tomt, foldede jeg mine hænder og bad: ”Kære Gud og kære far, I må høre min bøn og give mig styrke til at komme igennem aftenen.” Lige da jeg have sagt ”amen”, løb vandet i alle urinalerne, og så skreg jeg af grin. Det var sådan noget, min far ville have syntes var hylemorsomt, og jeg har aldrig optrådt så godt, som jeg gjorde den aften. Det er hemmeligheden ved al psykologi, og det ligger også i bønnen, at når du siger dit problem højt, løser naturen det. Den bedste psykolog er den, der ikke siger noget, og Vor Herre er den eneste, der virkelig tager sin tavshedspligt alvorligt.

Hvordan gør din livsanskuelse en forskel i din hverdag?

Jeg er sød ved folk, og jeg gør mig umage for at efterleve Frans af Assisis bøn, og ved hjælp af den viser jeg omverdenen, at man godt kan være ædru, flink og rar i showbusiness. Jeg er jo kun et menneske. Men langt hen ad vejen går det rigtig godt.

Jeg tror også på, at manikke kan leve livet uden at være gode venner med døden. Man skal leve hver dag, som var det den sidste, for så gør man sig umage. Flemming Bamse Jørgensen (sanger og sangskriver, red.) fortalte i sin tid en historie om, at han var kommet skævt hjemmefra efter et skænderi med sin kone, Kate. Han kørte ud til hovedvejen, og da han skulle til at køre over, kom der en billist med 150 kilometer i timen, som var lige ved at ramme ham. Så kørte han lige så stille hjem og sagde undskyld og pænt farvel til Kate. Tænk, hvis det sidste ord, du siger, er noget skrapt og træls, og du så bliver kørt ihjel. Du skal tale ordentligt og altid efterlade dig et godt sidste indtryk, hvis du gerne vil have noget ordentligt ud af livet. I den sidste ende er det kun ham ovenpå, der ved, hvornår nummeret bliver trukket.

Hvem er et forbillede for dig i eksistentielle spørgsmål?

Frans af Assisi og nogle af mine AA-venner. De er gode til at komme med vise ord, og jeg kan godt lide at tale med mænd, der er klogere end mig.

Hvad er det bedste åndelige råd, du nogensinde har fået?

Møder du mere end to idioter om dagen, er det dig selv, du skal se på. Det var en af mine AA-venner, der gav mig det råd.