Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Kirken i verden

Asien er kristendommens nye væksthus

Pave Frans besøger Sydkorea den 14. til 18. august ved saligkåringen af 124 koreanske martyrer. Foto: Alberto Pizzoli / AFP

Pave Frans' sensommerrejse til Sydkorea sætter fokus på de asiatiske katolikkers voksende globale rolle

Når pave Frans midt i august lander i Seoul, vil de koreanske katolikker kunne glæde sig over den anerkendelse, der bliver deres kirke til del.

For mens Filippinerne er berømt som Asiens eneste katolske land, og der er stor interesse for Kinas kristne, har den katolske kirke i Sydkorea ført en overset tilværelse til trods for, at den er vokset med 70 procent til mere end fem millioner i løbet af det sidste årti og nu repræsenterer mere end 10 procent af befolkningen. Faktisk er antallet af kristne i Korea endnu højere, for de forskellige protestantiske kirker har en samlet medlemsskare på omkring otte millioner, og dermed er over en fjerdedel af indbyggerne kristne.

En central begivenhed i pave Frans' besøg 14.-18. august er saligkåringen af 124 koreanske martyrer fra det 18. og 19. århundrede. Det er selvsagt et stykke tid siden, men ceremonien vil give ham lejlighed til at ære pionererne i den koreanske kirke og til at fokusere på den forfølgelse af kristne, der finder sted i dag overalt i verden, og dermed også er en del af virkeligheden for Asiens katolikker.

Endnu mere fremadrettet er pavens deltagelse i det store katolske ungdomsstævne i universitetsbyen Daejeon, Asian Youth Day, som vil give Frans lejlighed til at henvende sig til deltagere fra hele kontinentet og ikke blot fra Korea.

Pavens medvirken i ungdomsstævnet vil dermed tjene som springbræt for hans kommende rejse til Sri Lanka og Filippinerne til januar samt måske også til Japan senere i 2015. Asien og Afrika er de dele af kloden, hvor kristendommen vokser stærkest, og der er ingen tvivl om, at Frans vil have blikket skarpt rettet mod sydøst i resten af sin regeringstid.

En vigtig grund til kristendommens store nutidige vækst i Sydkorea er, at katolikker og protestanter i 1970'erne markerede sig i opposition til det daværende militærdiktatur og byggede skoler og universiteter. Fokus på menneskerettigheder i kirkernes politiske og pædagogiske engagement banede vejen for et opgør med konfucianismens og buddhismens passive indstilling til landets autoriteter og for forestillingen om en personlig Gud, hvis frelsesbudskab bryder med de ældre religioners kollektive visdomskultur. Da pave Johannes Paul II i 1984 som den første pave besøgte Sydkorea, satte det yderligere skub i en positiv udvikling for den katolske kirke med talrige konversioner.

I resten af Asien varierer katolicismens historie og udvikling betydeligt, men vækstraterne er næsten altid positive, og i løbet af det 20. århundrede er den katolske kirke vokset fra 1,2 procent til 3 procent af Asiens samlede befolkning. Antallet af katolikker i Indien alene steg fra to millioner til 17 millioner og forventes at nå 26 millioner i 2050. Fillippinerne er en anden katolsk dynamo, hvor der i 2012 var flere barnedåb end i Frankrig, Spanien, Italien og Polen tilsammen.

De asiatiske katolikker er heller ikke længere begrænset til Asien, men gør sig gældende mange steder i verden. Migrantarbejdere fra blandt andet Filippinerne har skabt store og levende katolske menigheder på den arabiske halvø, og tager man til Rom, vil man se mange asiatiske ansigter blandt byens præster, præstestuderende og ordenssøstre. Det samme gælder i nordamerikanske og europæiske menigheder, hvor en markant andel af de katolske præster kommer fra Filippinerne eller Indien samt i mindre omfang fra Korea, Sri Lanka, Myanmar og Vietnam. Det gælder også for den katolske kirke i Danmark.

Den eneste katolske kirke i Asien, der adskiller sig fra denne positive udvikling, er den japanske. Trods en heroisk historie, der går tilbage til 1500-tallet, er kirkens medlemsskare stagnerende på mindre end 0,5 procent af befolkningen. En forklaring på dette er, at Japan i stigende grad ligner den vestlige, sekulariserede verden. En anden er, at kristendommen ikke som i Korea har haft held til at bryde buddhismens og i Japan også shintoismens monopol på national tankegang og moral.

Et pavebesøg i 2015 vil måske kaste mere lys over dette spørgsmål. Det vil også fremhæve den fascination som Jesuiterordenen, som pave Frans tilhører, altid har haft ved Østens ældgamle og sofistikerede kulturer.