Prøv avisen

Afrikanske kirkebøger fortæller om kønsforskelle og økonomisk udvikling

Kirkebøgerne skal blandt andet undersøges for at se nærmere på kvinder og børns forhold. Her bruges en kirke i Johannesburg i Sydafrika som valgsted. Foto: EPA/Kim Ludbrook

Dansk forsker skal til Afrika for at studere kirkebøger. De indeholder oplysninger om køn, uddannelse og erhverv, så udviklingen fra før kolonitiden til i dag kan følges

De engelske missionærer i Afrika var grundige, når de noterede i deres kirkebøger. Så grundige, at de i modsætning til mange af deres kolleger fra andre lande medtog oplysninger om afrikanernes erhverv, når de førte bryllupsregister. Det vil en dansk forsker i økonomisk vækst nu drage fordel af i sin forskning. Det er professor Jacob Weisdorf fra Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på Syddansk Universitet, der sammen med en hollandsk kollega, Felix Meier zu Selhausen, netop har modtaget en bevilling på 4,2 millioner kroner fra Det Frie Forskningsråd til at se på det kristne Afrikas økonomiske historie. Grundlaget for forskningsprojektet er netop de kirkebøger, som de engelske missionærer påbegyndte, og som i dag udfyldes efter samme principper. Missionærerne kom til Afrika fra midten af det 19. århundrede og altså typisk 20-30 år før kolonimagterne. Derfor kan forskerne ved hjælp af bøgerne følge udviklingen hele vejen fra før kolonitiden og op til i dag.

”Vi vil gerne belyse, om Afrika ville have klaret sig bedre i dag rent økonomisk, hvis de ikke var blevet koloniseret. Vi skal altså undersøge, hvordan kolonitiden har påvirket uddannelses- og erhvervsstrukturer i Afrika syd for Sahara,” siger Jacob Weisdorf.

Det var Jacob Weisdorfs hollandske kollega, der under en udstationering i Uganda fik kirkebogen ved Sankt Paul-katedralen i Kampala at se. Han opdagede, at materialet kunne bruges forskningsmæssigt, og de to forskere fik lov til at affotografere kirkebøgerne mod at levere en digitaliseret udgave tilbage.

Registeret omfatter mere end 16.000 bryllupper fra årene 1895 til 2011, men indeholder oplysninger, der rækker længere tilbage i tiden. Undersøgelsen omfatter også personer født i 1850 og længere tilbage endnu, da der også er medtaget oplysninger om forældrene.

”De kristne missionærer noterede udførligt i deres kirkebøger i forbindelse med vielser. Men det var ikke alle kristne grupper, der medtog oplysninger om erhverv og om forældrene. Katolikkerne noterede for eksempel kun alder og navn,” oplyser Jacob Weisdorf.

De mange data blev efterfølgende analyseret i et pilotprojekt. Nu skal arbejdet fortsættes med undersøgelse af flere kirkebøger af samme karakter. Forskerne er dog klar over, at data om de kristne afrikanere ikke nødvendigvis fortæller alt om de afrikanske samfunds strukturer.

”Kirkebøgerne sætter os i stand til at belyse udviklingen i en række demografiske forhold. Vil man se på andre aspekter, må man benytte andre kilder,” fastslår han.

Det er især kvindernes adgang til uddannelse og job, som har forskernes interesse. Studier fra udviklingen i England før, under og efter den industrielle revolution omkring 1750-1830 tyder på, at kvindernes adgang til arbejdsmarkedet spillede en vigtig rolle for datidens økonomiske vækst.

”Man kan se, at de engelske kvinder giftede sig i en forholdsvis sen alder op til industrialiseringen. Når kvinder gifter sig sent, har de nogle år på arbejdsmarkedet inden, og de har tid til at uddanne sig. Dermed bidrager de til produktionen og således til økonomisk vækst. De får også færre børn og dermed mere tid og flere ressourcer til det enkelte barn, hvilket giver bedre mulighed for at uddanne børnene,” forklarer Jacob Weisdorf.

Netop derfor er kvindernes situation i Afrika gennem de seneste 150 år interessant i forhold til landenes økonomiske vækst eller mangel på samme. Tendensen er i dag, at de afrikanske mænd i langt højere grad end kvinderne er en del af det formelle arbejdsmarked. Spørgsmålet er, hvor langt denne tendens går tilbage i tiden, og hvilken indflydelse kolonimagterne havde på den. Den danske udviklingsøkonom Ester Boserup fremsatte eksempelvis tilbage i 1970'erne en hypotese om, at kønsforskellene opstod i kolonitiden i mødet med europæerne. Den hypotese vil forskerne gerne efterprøve, og analysen af kirkebøgerne fra Kampala har allerede givet nogle svar.

”Vores pilotprojekt tyder på, at det ikke var europæerne, der forsøgte at kønsdiskriminere, men afrikanerne selv på grund af kulturelle normer. Afrikanerne lod til at vælge side. Nogle ville gerne sørge for, at deres børn fik en uddannelse andre holdt fast i det traditionelle. Blandt de sidste var der mere ulighed mellem kønnene, og navnlig pigerne var ringere uddannede,” siger Jacob Weisdorf og fortsætter:

”Der var kvinder i kolonitiden, som arbejdede i formelle jobs for missionærerne som sygeplejersker og skolelærere. De blev altså ikke forhindret i det. De, der var åbne, indrettede sig hurtigt på at følge europæernes skikke. De øvrige lod til at følge de afrikanske kulturelle normer. De giftede sig tidligere og arbejdede i den traditionelle uformelle sektor.”

Med den nye bevilling kan de to forskere udvide deres undersøgelser.

”Da kirkebøgerne ikke kun indeholder erhvervsoplysninger om dem, der gifter sig, men også om deres forældre, er det muligt at analysere den sociale mobilitet, altså hvor meget børnene flytter sig på den sociale rangstige i forhold til deres forældre. Det har betydning for, hvor rigidt et samfund er, altså hvor hurtigt det bevæger sig i udviklingsmæssig forstand,” siger Jacob Weisdorf.

Samtidig bliver undersøgelserne også udvidet geografisk. Målet er, at de skal omfatte kirkebøger fra lande i både Centralafrika, Vestafrika og Østafrika samt Sydafrika. De engelske missionærer var nemlig også til stede i kolonier, som tilhørte andre nationer.

”Kolonimagterne håndterede Afrika meget forskelligt eksempelvis i forhold til ejerskab af jorden. Derfor vil vi have flere lande med, så vi blandt andet kan undersøge og sammenligne områder på hver side af de kunstige landegrænser, som kolonimagterne trak som med en lineal, da de delte Afrika imellem sig tilbage i 1880'erne,” siger Jacob Weisdorf.