Siger Bibelen god for et par nye bryster?

Teologer har ingen facitliste, når unge spørger, hvordan kristendommen har det med kosmetiske operationer. Men det er ikke ukristeligt at få sig et par nye bryster eller læber. Tværtimod, mener en sognepræst

Bibelen har ikke noget konkret svar på, om man må forskønne sin krop med operation.
Bibelen har ikke noget konkret svar på, om man må forskønne sin krop med operation.

”Er jeg stadig Guds barn, hvis jeg får lavet brystimplantatoperation?”.

Sådan lyder et spørgsmål fra en fortvivlet 18-årig pige, ”Erlingsdatter”, til den kristne seksualrådgivning på internettet, ”Adam & Eva”. Pigen vil gerne gå fra en A-skål til en B-skål i bh-størrelse, men frygter, at hun så ikke vil komme i Guds Rige, fordi hun ved at få en operation ændrer på hans skaberværk.

Hos ”Adam & Eva”, der er tilknyttet Indre Mission, er der de senere år begyndt at komme spørgsmål ind fra unge, der ønsker at forandre og forskønne dele af deres krop. Pigerne vil have lavet større bryster og mindre kønslæber, mens drengene mest af alt er bekymrede for, om deres penis er stor nok.

Også på hjemmesiden Jesusnet.dk kan man finde spørgsmål fra unge om plastikkirurgi, for eksempel:

”Er det forkert at få foretaget en plastikoperation (for eksempel større bryster), udelukkende fordi man er ked af sit udseende? Er det at håne Guds skaberværk og at bruge sine penge forkert?”.

Men at svare på det er slet ikke så ligetil, mener Brian Christensen, præst og landssekretær i Evangelisk-Luthersk Netværk. Han er en af rådgiverne på ”Adam & Eva”. I sit svar til pigen Erlingsdatter, der ønsker større bryster, skriver han tilbage, at pigen ”altid vil være Guds barn”, fordi hun ønsker at være det.

”Bibelen har ikke noget konkret svar på, om man må forskønne sin krop med operation. I Bibelens univers har vi ikke mulighed for at forbedre os. Der er fokus på at hjælpe dem, der ikke har det så godt fra naturens side: de handicappede og lammede. Men Bibelen har en gennemgående tanke om, at vi er skabt af Gud, og hvis man ikke har defekter, så opmuntres man til at se på sig selv med kærlighed,” siger han.

Men det har mange danskere det svært med. Nye tal viser, at hver femte unge overvejer at få foretaget en plastikkirurgisk operation. Af princip vil Brian Christensen ikke direkte fraråde sognebørn eller konfirmander at få opereret om på ”skaberværket” af rent kosmetiske årsager.

”Der er som sådan ikke noget forkert i at få plastikkirurgi, veltrænede muskler eller en laseroperation af øjnene. Men det fjerner fokus fra det vigtige. Jesus kalder os ikke til at udsmykke os selv og flintre rundt som universets centrum, men til at gøre noget for andre,” siger han.

Den fortolkning er Anders Kjærsig, teolog og tidligere bispekandidat i Fyens Stift, enig i.

Men det er ikke nok, at præsterne står på sidelinjen og mumler i skægget over tidens kropsdyrkelse. I en tid, hvor en ukrainsk kvinde har fået opereret ansigt, bryster og talje for at blive ”den menneskelige Barbie-dukke”, og hvor mænd i massevis belejrer fitnesscentrene for at få de skarpest skårne muskler, mener han, der er behov for et opråb fra Det Nye Testamente.

”I Bibelen taler Paulus om kroppen som Guds legeme, men legemet har for ham ingen æstetisk funktion. Kroppen er noget, der sætter os i stand til at nå vores næste. Den tankegang er en taknemmelighed for det, du er givet. I dag er vi utaknemmelige over vores legeme. Vi skal alle have nye bryster og numse og ligne nogen under 50. Det er en ophævelse af mangfoldigheden, og det er en utaknemmelig og syg kropskultur,” mener han.

Men hvad skal man egentlig gøre ved det? Hvis man som præst leder efter svar i Bibelen på, om plastikkirurgi er i orden, kan man lede meget længe, mener Anders Kjærsig.

Hvis han dog skulle finde et brugbart tekststed, kunne det være Matthæusevangeliets kapitel 5, som han udlægger som en befrielse fra kropsidealerne:

”Du skal lære af markens lilje, se på fuglen. Den bekymrer sig ikke. Den bekymring over ikke at være god nok har naturen slet ikke, og det burde mennesket heller ikke have. Alt det ligger ligefor i Det Nye Testamente. Hvis Vorherre og næsten er tilfredse, så vær det også selv. Slip idealerne og vær glad for, at du har din egen levende krop.”

I viktoriansk tid var det mode, at kvinder skulle have en meget smal talje og et stort bagparti. For at kunne snøre kjolelivet strammere fik det fine borgerskabs fruer fjernet det nederste sæt ribben. En operation, som det rygtes, at den amerikanske sangerinde Cher også har fået foretaget for at få en smallere talje at skrue ned i discokjolen.

Poul Joachim Stender er sognepræst i Kirke Saaby Sogn og forfatter til ”Med Gud i sengen” om sex og kristendom. Han mener, at lige netop denne plastikkirurgiske operation faktisk har sin rod i Bibelen.

”Gud fjerner Adams ribben i Edens have, og det kommer der jo noget rigtigt godt ud af, nemlig kvinden,” siger han.

Poul Joachim Stender er en af de præster, der har svært ved at se noget negativt i plastikkirurgi, endsige noget specielt ”ukristent”:

”Det, der forventes af os præster, er at vi skal sige, at vi er smukke, som vi er. Men at folk gerne vil se pænere ud med alderen, er vel ikke anderledes end at købe en ny bil. Vi lever i en voldsomt æstetiseret kultur, og mulighederne frister os alle og kan gøre os afhængige. Jeg synes da heller ikke, det er et særligt optimalt syn, når jeg kigger mig i spejlet og mundvigene er faldet ned. Den eneste grund til, at jeg ikke får gjort noget ved det, er angsten for, at det gør ondt.”

Poul Joachim Stender kan sagtens forstå, at man kan finde på at lægge sig under kirurgens skalpel for at forbedre sig selv. Det kan næsten ses som et offer, noget spirituelt, mener han.

”Kristendommen har altid forsvaret de plettede, de deforme og de små. Ved at fordømme dem, der får lavet plastikkirurgi risikerer vi at gøre dem endnu mere udstødte, end de i forvejen føler sig. Hvorfor ikke i stedet se plastikoperationen som deres måde at komme os andre i møde på? Når nogen får større bryster eller læber, er det tit et forsøg på social accept, at komme tættere på andre. Det er jo også en form for spiritualitet.”