Indvandrere gør folkekirken mere luthersk

Folkekirken glemmer, at den er luthersk-evangelisk, før den er dansk. Men flere udenlandske medlemmer herhjemme og ude kan minde kirken om det, mener professor

Det er god, luthersk lære at prædike på folks egne sprog, ligesom de gør i Apostelkirken i København. Her gudstjeneste med dåb af konvertitter i kirken på Vesterbro.
Det er god, luthersk lære at prædike på folks egne sprog, ligesom de gør i Apostelkirken i København. Her gudstjeneste med dåb af konvertitter i kirken på Vesterbro. Foto: Linda Kastrup.

Når asylsøgere og andre migranter bliver medlemmer af den danske folkekirke, kommer kirken nærmere sit formål og sande væsen.

For folkekirken er først og fremmest luthersk-evangelisk, og kun i anden omgang er den dansk, siger professor i teologi ved Københavns Universitet Niels Henrik Gregersen.

”Folkekirken er ikke statskirke, men den evangelisk-lutherske kirke i Danmark,” siger han og tilføjer, at den pr. tradition er national, men teologisk er en del af den hellige, almindelige kirke:

”Man døbes til Kristus, ikke til Danmark.”

Som Kristeligt Dagblad skrev mandag, bliver asylsøgere, der i Danmark lader sig døbe i folkekirken, nu også medlemmer af folkekirken og vil bevare deres medlemskab, selvom de flytter fra Danmark igen. Disse udenlandske folkekirkemedlemmer har fortsat ret til kirkelig betjening i Danmark og kan altså ønske dåb af børn, konfirmation, vielse eller begravelse i Danmark, selvom de ikke er eller nogensinde har været danske statsborgere.

Tanken om kirken som knyttet til et bestemt land går tilbage den augsburgske religionsfred fra 1555, der betød, at statsmagten i et bestemt land fik lov til at fastsætte landets religion, og dermed opstod den territoriale tanke og ideen om folkekirken som dansk, forklarer Niels Henrik Gregersen.

Når udenlandske kristne bosat i Danmark bliver medlemmer af folkekirken, giver det en forandring, mener Niels Henrik Gregersen:

”Tidligere har man ikke været god til at være kirke for alle, men det har man med migrantarbejdet i kirken åbnet for de senere år, og nu i endnu højere grad med optagelsen af ikke-danske medlemmer. Og hvis man dernæst imødekommer de ikke-danske kristne med gudstjenester og prædikener på andre sprog end dansk, skaber det en ny og god situation, hvor man som kirke i højere grad gør sig klart, at man først og fremmest er en evangelisk kirke,” siger han og tilføjer, at det som bekendt er god luthersk lære at prædike på folks eget sprog en af Martin Luthers hovedpointer ved reformationen.

Og det er netop, hvad de gør i Apostelkirken i København, hvor Niels Nymann Eriksen er sogne- og indvandrerpræst for blandt andre asylsøgere. Nogle gudstjenester holdes helt på engelsk, mens Niels Nymann Eriksens dansksprogede prædikener simultantolkes til engelsk og farsi.

”Man kan med stor ret sige, at det sprog, der i dag prædikes på i folkekirken, for mange i Danmark er lige så lidt tilgængeligt, som latin engang var,” siger Niels Nymann Eriksen med henvisning til Luthers kritik af den katolske, latinske messe og tilføjer, at sproglige udfordringer ikke kun gælder nytilkomne, men også migranter der har været i landet fem, ti eller flere år.

”Især det liturgiske sprog kan være meget svært tilgængeligt, hvis det ikke er på ens modersmål,” siger han.

I dag er romersk-katolske messer på de enkelte landes lokale sprog, og den katolske kirke i Danmark udbyder messer på blandt andet spansk, polsk, vietnamesisk, engelsk, fransk og dansk, da der er relativt mange katolske migranter herhjemme. Og det gør pudsigt nok den katolske praksis mere luthersk end folkekirkens, selvom der nu sker forandringer, mener Niels Henrik Gregersen:

”Vi befinder os i en global verden, som folkekirken nu i højere grad forholder sig til.”