Prøv avisen

Kommuner kritiseres for at fravælge religiøse foreninger

Blandt andre Københavns Kommune kritiseres for at give afslag til støtte til foreninger, der har en religiøs baggrund. Her er det Indre Missions hovedkvarter i København. Foto: Scanpix

Dansk Ungdoms Fællesråd oplever i stigende grad, at religiøse foreninger uberettiget får afslag på kommunal støtte til aktiviteter

Et kursus for unge med blandt andet ledertræning og oplæring i foreningsarbejde kan godt få støttekroner fra kommunerne men kommer der trosdiskussioner og bibellæsning på programmet, smækkes kassen i.

Det oplevede Luthersk Missions Ungdom i København sidste år, og der er tale om en generel og stigende tendens, melder Signe Bo, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), som er paraplyorganisation for en lang række ungdomsorganisationer:

”Et stigende antal af vores religiøse foreninger bliver forfordelt i forbindelse med kommunale tilskud til aktiviteter, og nu er problemet så stort, at vi må råbe vagt i gevær. De religiøse foreningers aktiviteter er en stor grundsten i folkeoplysningen, men vi oplever en stigende forskrækkelse for religiøst funderede organisationer,” siger hun.

Afslagene gives på baggrund af foreningernes religiøsitet, men der er tale om decideret fejlbehandling i kommunerne, da indholdet af den enkelte aktivitet og ikke foreningen som sådan ifølge loven skal vurderes, mener DUF. Derfor har foreningen nu fået en jurist til at formulere et længere notat, der præciserer folkeoplysningsloven, som foreningerne får støtte under.

”Især ikke-folkekirkelige foreninger og folkekirkens yderfløje mødes med stor skepsis. Vi mener ikke, det er udtryk for ond vilje, men manglende viden i kommunerne, og derfor har vi som en hjælp udfærdiget notatet,” siger Signe Bo og oplyser, at notatet også har været omkring Kommunernes Landsforening og Kulturministeriet for at opnå størst mulig enighed.

Folkeoplysningsloven præciserer, at kommunerne skal yde tilskud til religiøse foreninger. Kommunerne kan alene lave fradrag i tilskuddet for konkrete gudsdyrkende aktiviteter, der har form af kirkelige handlinger, eksempelvis gudstjenester, dåb og konfirmation. Foreninger kan altså godt få støtte, selvom de bygger på værdier af religiøs eller politisk karakter, forklarer professor Bjarne Ibsen, der forsker i foreningsliv og er leder af Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet

”Generelt er religion og religiøse symboler i dag mindre accepterede i det offentlige rum. Men foreningslivet er netop opstået omkring kampen om ofte religiøse værdier, og engang delte foreningerne vandene i folket, der orienterede sig mod enten den ene eller den anden religiøse retning. Det glemmer vi bare i dag, hvor en underliggende kulturel forandring betyder, at langt de fleste foreninger ikke opfatter sig selv som værdiorienterede,” siger Bjarne Ibsen.

I Københavns Kommune afviser formand for folke-oplysningsudvalget Rikke Lauritzen (EL) kritikken:

”Vi er egentlig ret liberale i forhold til at støtte religiøse foreninger, og jeg er enig i, at det er aktiviteten og ikke foreningens grundlag eller formål, der skal være afgørende. En religiøs forening kan bestemt være folkeoplysende,” siger hun og henviser til, at der fra ansøgning til ansøgning sker en vurdering af mængden af eventuelt forkyndende indhold.

Klaus Højgaard Jensen, lokalformand i Luthersk Missions Ungdom i København, har opgivet at anke Københavns Kommunes afgørelse om foreningens lederkursus et kursus, som foreningen flere år i træk før 2013 har fået støtte til. Nu glæder han sig bare over notatet fra DUF:

”Det er rigtig godt at få klarhed, især for en foreningen som vores, der ligger i yderkanten af, hvad der gives tilskud til. Når reglerne er præciserede, håber jeg, at vi ikke længere er afhængige af, hvilken sagsbehandler vi får,” siger han.

Det har ved redaktionens deadline ikke været muligt at få en kommentar fra Kommunernes Landsforening.

Blandt andre Københavns Kommune kritiseres for at give afslag til støtte til foreninger, der har en religiøs baggrund. På billedet ses Jens Ole Christensen, generalsekretær i Luthersk Mission, Morten Munch, teologisk konsulent i Dansk Oase, og Peter Nord Hansen, vicegeneralsekretær i Indre Mission. Foto: Michael Bothager/Scanpix.