Svend Auken er mit forbillede som kristen og socialdemokrat

Som barn lærte Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), at en prædiken var noget, man diskuterede. Derfor lytter han altid aktivt, når han tager til gudstjeneste

Aftenbønnen hjælper overborgmesteren i Københavns Kommune, Frank Jensen, med at holde fokus.
Aftenbønnen hjælper overborgmesteren i Københavns Kommune, Frank Jensen, med at holde fokus. . Foto: Uffe Weng/Scanpix.

Hvordan vil du beskrive din tro?

Jeg er et kristent menneske og vil kalde mig selv praktiserende. Kirken bruger jeg til fest og kirkens højtider, men også til sorg, og når jeg skal tage afsked med mennesker.Jeg er glad for at være medlem af folkekirken og føler mig som et almindeligt, folkekirkeligt medlem. Jeg søger ikke nogen bestemt retning hverken inden for folkekirken eller kristendommen.

Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?

Som barn kom jeg i Ferslev Kirke i Nordjylland og præstegården, der lå lige ved siden af. Det var normalt for os børn at komme meget i kirken, fordi vi også kom meget i præstegården og besøgte præstens familie. Det føltes som en integreret del af barndomslivet at have et forhold til vores lokale kirke.

Jeg blev FDF'er og kom sammen med andre unge, hvor det var normalt at synge og at have et fællesskab omkring salmesang. Som helt lille gik jeg også i søndagsskole med min storebror nogle gange.

Mine forældre er medlemmer af folkekirken, og vi kom der i forbindelse med højtider og begravelser. Men det var ikke et hjem, hvor vi bad bordbøn, der var nærmere en kulturkristen tilgang.

Efter gudstjenesterne diskuterede vi præstens prædiken, for der skulle være noget at komme efter. På den måde har mine forældre inspireret mig til at forholde mig til præstens budskab. I dag sidder jeg ikke bare og tænker på mit arbejde eller andre ting, når jeg er i kirken; jeg tænker på det, der foregår, og jeg lytter og forholder mig til det, præsten siger. Det er ikke bare et ritual for mig. Det er noget, jeg søger at få et aktivt udbytte af.

Som barn var det en normal ting for mig at bede en bøn, inden jeg lagde mig til at sove. Efterfølgende var der en meget lang årrække, hvor jeg ikke havde det behov, men nu er jeg kommet tilbage til det. Det er en god måde at slutte dagen på.

Jeg har behov for at få fokus, fordi jeg har et udfordrende job, hvor det er godt med eftertanke. Der hjælper aftenbønnen.

Hvad har udfordret din tro?

Jeg har aldrig været bragt i situationer, hvor jeg har følt, at jeg måtte forlade min tro.

Jeg er ikke kristen på den måde, at jeg mener, at man kan tillægge Vorherre skylden for menneskelige gerninger.

Jeg kan blive chokeret over, hvor ondskaben kommer fra, men jeg føler mig selv som en kristen, der har til formål at fremelske det gode og det næstekærlige.

Jeg søger ikke kristendommen for at bekæmpe det onde, men for at kunne tilgive og have fokus på min næste. Jeg har mødt kristne, der har brugt kristendommen til at bekæmpe ondskab. Der kan jeg opleve en snert af noget ubehageligt, når man bruger kristendommen til at dømme.

Hvad har formet den tro, du har i dag?

Det har min barndom og min opvækst. Det var et kristent hjem, hvor glæden ved livet og fællesskabet med andre mennesker var i højsædet. Vi gik i kirke, vi gik til FDF og vi fik en oplevelse af et positivt fællesskab, som kirken var aktiv i.

Min kone har også været medlem af menighedsrådet i Budolfi Sogn ved domkirken i Aalborg. Det gav os et fællesskab i kirken, for jeg tog med på menighedsrådets udflugter og lærte præsten at kende.

Efter vi er flyttet til København, har jeg ikke haft en fast kirke. Min lokale folkekirke er på Islands Brygge, som jeg bruger. Men både min kone og jeg opsøger også andre kirker i København.

Hvordan gør din livsanskuelse en forskel i din hverdag?

Jeg søger at holde fast i mit kristne afsæt, nemlig at være et åbent menneske, tilgængelig, reflekterende og optaget af at søge løsninger frem for fordømmelse. Det giver mig en større tillid til mine egne beslutninger at have et fast holdepunkt. Det er ikke ensbetydende med, at jeg ikke kan tvivle, for jeg ser det også som en vigtig ballast fra min kristne tilgang at have tvivlens nådegave og at tvivle på den umiddelbare konklusion, den lette løsning.

Hvem er et forbillede for dig i eksistentielle spørgsmål?

Der er mange, og der er præsten i Ferslev helt tilbage til min barndom.

En person, der har betydet meget for mig, og som jeg delte den kristne livsanskuelse med, var Svend Auken. Han var og er et forbillede for mig i at være et kristent menneske, socialdemokrat og politiker, og han kunne håndtere at have en kristen ballast som socialdemokrat og politiker.

Svend Aukens evne til at tilgive var et vigtigt element for at komme videre, efter han tabte formandsvalget til Poul Nyrup Rasmussen. Det var en inspirationskilde for mig, da jeg tabte formandsvalget. Man skal kunne tilgive også der, hvor det er svært.

Hvad er det bedste åndelige råd, du nogensinde har fået?

Et råd, som jeg gang på gang vender tilbage til, er fra Johannes Møllehave, der i en af sine bøger citerer Storm P. for at sige: ”Hvis folk er glade, så er det deres egen skyld, der er nok at være ked af.” Det er et godt åndeligt råd, fordi det fortæller, at vi også har et ansvar for at opsøge glæden. Det er en påmindelse til mig selv.

Der er ingen, der er sat i verden for at bruge sit liv på at gøre mig glad. Der er nok at være ked af, man kan godt forfalde til at være negativ og føle sig uretfærdigt behandlet, men man må prøve at bringe sig ud af det og søge det fællesskab, der giver glæden.