Prøv avisen

Stadig færre melder sig ud af folkekirken

Antallet, der siger farvel til folkekirken, er netop nu det laveste siden 2008. På billedet ses den hvidkalkede romanske kirke i Kollerup. Kirken er fra 1200-tallet.

Debatten om vielse af homoseksuelle førte til flere udmeldelser af folkekirken, men siden er udviklingen vendt, så man i dag står med det laveste antal udmeldelser siden 2008. Det viser, at den brede befolkning har tillid til kirken, påpeger sognepræst

Debatten om vielse af homoseksuelle og muligheden for via mail at melde sig ud af folkekirken fik mange til at spå, at flere ville opgive deres folkekirkemedlemskab. De seneste tal fra Danmarks Statistik for andet kvartal i 2014 viser dog, at antallet, der siger farvel til folkekirken, netop nu er det laveste siden 2008.

Omfanget af udmeldelser er dermed faldet efter en stigning umiddelbart, da debatten om vielse af homoseksuelle var på sit højeste, bemærker Peter B. Andersen, lektor i religionssociologi ved Københavns Universitet.

”Af tallene kan jeg se, at der frem mod og i 2012 (hvor vielse af homoseksuelle blev muligt, red.) var en vækst i antallet af udmeldelser. Det kan skyldes debatten om vielse af homoseksuelle og samtidig mange af de andre ting, daværende kirkeminister Manu Sareen tog initiativ til. Ikke alle var enige med ham,” siger Peter B. Andersen.

Siden 2007 har Danmarks Statistik samlet tal for ind- og udmeldelser af folkekirken, og siden 2012 har det også været muligt at melde sig ud via mail. Bekymringen for flere udmeldelser afspejles dog ikke i tallene:

”Det betyder dog ikke ret meget for statistikken, og det kan man også se på tallene, som er tilbage ved udgangspunktet. Det er ikke sådan, at man sidder en sen aften og bliver fanget af en debat om folkekirken i tv og så efterfølgende trykker på udmeldelsesknappen på computeren. Det er en lang beslutning, som påvirkes af meget,” siger Peter B. Andersen.

Peter Lüchau, postdoc med speciale i kirkestatistik ved Sociologisk Institut ved Københavns Universitet, mener ikke, at udmeldingerne i 2012 skyldtes teologiske eller trosmæssige overvejelser. Mange medlemmer af folkekirken betragter ikke sig selv som særligt troende, men bliver pr. tradition:

”Et medlemskab af folkekirken handler som oftest ikke om ens religiøsitet eller mangel på samme, men om ens forhold til folkekirken som institution. Meget få gik i 2012, fordi folkekirken var blevet for slap i forbindelse med vielsesritualet for homoseksuelle par. De fleste fik nok af kirken som sådan, da de med debatten opdagede, at der stadig var konservative, højreorienterede modstandere tilbage i institutionen.”

Tal for udmeldelse af folkekirken må også holdes op mod antallet af indmeldelser, og disse tal bør desuden ses i forhold til befolknings- og fødselstal, påpeger Peter Lüchau.

Befolkningstallet er generelt vokset, og i praksis er tallet for antal indmeldelser stort set lig antal barnedåb:

”Dåbsprocenten har været svagt dalende siden 1970'erne, ligesom den generelle medlemsprocent i forhold til befolkningstallet har været langsomt nedadgående. De, der melder sig ud, får jo heller ikke deres børn døbt,” siger Peter Lüchau og tilføjer, at det nyeste tal fra andet kvartal af 2014 med 11.732 indmeldelser svarer til det kvartalsmæssige gennemsnit siden 2007, hvor det har svinget fra 9000 til 14.000.

Birgitte Graakjær Hjort, sognepræst i Christianskirken i Aarhus, tolker tallene som en positiv historie for folkekirken.

”Det viser klokkeklart, at den brede befolkning har stor tillid til folkekirken. Det møder jeg som præst, hvor folk åbner sig uden at kende mig. Enkeltsager som vielse af homoseksuelle kan skabe krusninger på overfladen. Men meget hurtigt bliver der vindstille i folkekirken,” siger hun, der er kommende leder af folkekirkens videns- og udviklingscenter samt Pastoralseminariet i Aarhus.