Det var ikke Søren Pape Poulsens idé, at han skulle springe ud som homoseksuel. Det var Ekstra Bladets.
”Jeg fik at vide, at det ville blive skrevet uanset hvad. Og så valgte jeg selv at fortælle det.”
Den nye politiske leder for Det Konservative Folkeparti er ikke flov over sin seksualitet, men han synes egentlig ikke, at nogen har krav på at vide det.
”Det er i hvert fald ikke noget, folk går og snakker om i mit postnummer.”
Søren Pape Poulsen lever alene. Adspurgt om, hvorvidt han har tænkt sig at blive viet i en kirke, hvis han får en partner, svarer han, at han i det tilfælde gerne vil have Guds velsignelse af ægteskabet.
Vielserne af homoseksuelle blev trumfet igennem af daværende kirkeminister Manu Sareen (R) i 2012.
”Dybest set mener jeg, at det burde have været kirken selv, der traf den beslutning.”
Søren Pape Poulsen er lige flyttet ind i sit nye kontor på Christiansborg. Men det er stadig præget af bare vægge.
Han har plyndret en del af bogreolen hjemme i Viborg, som nu står her i Folketinget. Bøgerne handler blandt andet om de tidligere konservative ledere Poul Schlüter og Hans Engell samt tidligere miljøminister Connie Hedegaard, og der er også en bog om den tidligere amerikanske præsident Ronald Reagan.
”Jeg var ung teenager, da kampene om frihed mellem øst og vest rasede. Og jeg kan stadig huske Ronald Reagans tale ved Berlinmuren i 1987. Her indgik de berømte ord til Mikael Gorbatjov: 'Mister Gorbatjov, tear down this wall' (riv muren ned, red.).”
Berlinmuren blev dog ikke væltet før to år senere i november 1989. Og Søren Pape Poulsen mener, at mange i dag misbruger Reagans navn, blandt andet den amerikanske Tea Party bevægelse.
”Og det bliver jeg faktisk gal over,” siger han.
Søren Pape Poulsen har haft et par anstrengende uger, siden han blev valgt som ny politisk leder for Det Konservative Folkeparti. En for mange ukendt konservativ borgmester i Viborg blev hentet til hovedstaden for at vende den konservative skude efter mange år med svage politiske resultater. Men det formandsskifte, der skulle have været et frisk pust udefra, er i høj grad blevet en sag om sponsorpenge til byens fodboldhold, som statsforvaltningen har erklæret ulovlig.
Men Søren Pape Poulsen har holdt skansen over for kritikken, og han tiltræder som konservativ formand den 3. september. Han er stadig den, hvis opgave det bliver at sikre bedre meningsmålinger og ved næste valg også flere stemmer og mandater til det trængte parti.
”Jeg starter meget overordnet med at få tydeliggjort konservativ politik, så den kan bredes ud til danskerne. Opgaven er at gøre partiet større, så når jeg, om forhåbentligt mange år, går af, står De Konservative stærkere, end de gør nu. Det er det, jeg skal levere.”
Gud, konge og fædreland. Sådan lyder et kendt konservativt slagord, og det er ifølge Søren Pape Poulsen de tre ting, der holder danskerne sammen som folk.
Gud, som både en personlig tro og en grundlovsfæstet evangelisk-luthersk kirke. Der er kongen, som binder nationen sammen og er apolitisk. Og der er fædrelandet, som skal forsvares, hvis det angribes.
”Det viser sig blandt andet ved nationale samlingspunkter, som for eksempel når vi hylder de soldater, der vender hjem.”
Og så hejser han i øvrigt også Dannebrog, når han er i sit sommerhus, tilføjer han.
Ifølge Søren Pape Poulsen bør der være plads til den kristne kultur i det offentlige rum. Tager man for eksempel forholdet mellem kirke og skole, synes han, at det bør være op til den enkelte skole, om der skal bedes Fadervor og synges salmer.
”I Viborg har vi haft en sag om Fadervor. Jeg forstår ikke, at skolen ikke selv kan afgøre den slags.”
Men hvor meget skal skolen formidle kristendom? Og hvor meget skal den formidle andre religioner? Den konservative leder mener, at der skal undervises i hovedsageligt kristendom både i folkeskole og gymnasium, men selvfølgelig også i andre religioner.
Skolen er også et spørgsmål om familieværdier. Og på dette punkt kommer Pape Poulsens temperament en smule i kog. Han forsøger at forhindre, at den nye skolereforms lektie-cafeer skal være obligatoriske. For ham betyder det, at familien ikke samles før om aftenen, og at det offentlige dermed fratager forældre samvær med deres egne børn.
”Men politikeres måske største problem og noget jeg har taget med fra Viborg er, at hvis ting kan løses lokalt, så er det virkelig ikke noget, staten skal blande sig i. Der kommer ingen revolution fra de konservative, det er vi ikke til. Vi ønsker et samfund i en rolig udvikling, og at centralisere alt er en fejl.”
Søren Pape Poulsen er troende og går jævnligt i kirke. Det har han gjort siden barnsben.
”Jeg kommer fra et hjem, hvor kirken var en naturlig del, men ikke i en bestemt kirkelig bevægelse. Det var en tro, som ikke fyldte meget. Men da jeg var barn, gik jeg i lørdagsskole hveranden lørdag, hvor vi fik fortalt bibelhistorier, og på de andre lørdage spillede jeg fodbold. Jeg kunne lide begge aktiviteter.”
Den konservative politiker har for år tilbage siddet otte år i et menighedsråd. Her husker han særligt det diakonale arbejde, der var fokus på.
”Vi øvede os også på, om menighedsrådet ikke kunne indgå i en mere social rolle, så kirken fremstod som andet og mere end højmessen. I dag tror jeg, at flere menighedsråd også retter søgelyset på netop det sociale arbejde.”
En eventuel ny kirkestyrelsesorden er han endnu ikke nået til at læse op på, men lover, at det vil han gøre.
Adspurgt om for eksempel biskopper bør udtale sig om samfundsspørgsmål, siger Pape, at biskopper selvfølgelig har ytringsfrihed.
”Jeg synes, det er på sin plads, at præster efter bønnen efter prædikenen beder for soldaterne. Det er ikke politik. Men det ville undre mig lidt, hvis en biskop udtalte sig om finanspolitik.”
Den 42-årige politiske leder bliver harm, når han i medierne kan læse, at der er steder i landet, hvor man kan være bange for at færdes, hvis man bærer religiøse symboler.
”Hvor jeg bor, sidder jeg med åbne øjne og ser på tv om hovedstaden og undrer mig over, om det virkelig er sådan et Danmark, vi har fået. Det er grotesk, det er pinligt, og det er flovt. De grupper, der for eksempel chikanerer jøder, bør gribe i egen barm. Det er fuldstændig uacceptabelt, og jeg forstår ikke, at de mennesker ønsker at bo her, når de tager konflikterne med fra andre steder i verden.”
Når det er sagt, vil den tidligere Viborg-borgmester også gerne advare imod kun at se på muslimer som farlige.
”Folkedybet taler om muslimerne over en kam, men man kan ikke tage alle til indtægt for ekstremisme. Nogle muslimer er muslimer, som mange folkekirkemedlemmer er kristne. Ikke så meget, at det gør noget.”
”Men imamer, som kommer udefra og prædiker had, har ikke noget at gøre her. Islam fortolkes meget forskelligt. Fundamentalisterne mener, at islams lov står over dansk lov, og det bryder jeg mig ikke om. Man vil aldrig se mig gå i kamp mod islam, men gerne mod fundamentalister og imamer, der bruger religionen og ordet til at skabe splid og ufred.”
Det samme gælder også de muslimer, der tager fra Danmark for at gå i krig i for eksempel Syrien, mener Søren Pape Poulsen.
”Det, synes jeg, er et kæmpe problem. De er opvokset her i en demokratisk tradition og får sat griller i hovedet af mørkemænd, der fortæller dem, hvordan de skal komme af sted. Det løber mig koldt ned ad ryggen. En ting er, at de tager af sted, men hvad kommer de hjem med? Jeg synes, det er uhyggeligt. Og dem, der har opdraget de unge fyre til den slags krigsførelse burde skamme sig.”