Kommunerne er på kant med loven, når de giver afslag på tilskud til religiøse foreninger alene på baggrund af værdi-grundlag og formål. Det beskrev Kristeligt Dagblad i tirsdags. Men kommunerne er også på kant med hele grundtanken bag folkeoplysningen, mener flere eksperter.
En af dem er Jonas Nor-gaard Mortensen, der i mange år har beskæftiget sig med folkeoplysning og er forfatter til debatbogen ”Det fælles bedste”. Han mener, at kommunernes skærpede opmærksomhed på religiøse foreninger er udtryk for en generel religionsforskrækkelse:
”Forfordelingen af religiøse foreninger er et principielt brud med en dansk model, hvor folkeoplysningen er præget af frisind og et civilsamfund af mangfoldighed. Og det er også et knæfald for snævre, værdiløse organisationer, der kun er drevet af egne interesser og ikke har et højere formål for øje.”
Jonas Norgaard Mortensen nævner et eksempel fra 2006, hvor Aarhus Kommune udfærdigede en rapport med henblik på at begrænse tilskud til religiøse foreninger generelt, fordi en muslimsk forening havde modtaget kommunale tilskud.
Samme år forsøgte Dansk Folkeparti i Folketinget at få tilskud til religiøse foreninger gjort helt forbudt ved lov, men forslaget blev forkastet. En lignende sag om støtte til en moské i Aarhus fra maj i år førte til, at diskussionen igen blussede op i byrådet.
Og i København har den katolske domkirke Sankt Ansgar to gange inden for de sidste fem år fået afslag på støtte til menighedens børne- og ungdomsarbejde med henvisning til for megen forkyndelse i aktiviteterne.
Michael Böss, lektor ved Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet, er ikke i tvivl om, at andre religiøse foreninger betaler prisen for frygten for muslimsk radikalisering:
”Skepsissen over for de religiøse foreninger er steget i takt med indvandringen og antallet af muslimske foreninger. Og en øget forsigtighed i uddelingen af støtte går så også ud over de traditionelle, kristne foreninger,” siger han.
Det er Trine Bendix Knudsen, sekretariatsleder ved Dansk Folkeoplysnings Samråd, enig i. Man skal ikke støtte direkte anti-demokratiske bevægelser, mener hun, men det er stadig vigtigt at støtte religiøse, folkeoplysende foreninger.
”De kan netop være et alternativ til radikaliseringen. De, der søger ekstremistiske miljøer, søger et stærkt værdifællesskab, og hvis de kun kan få det der, er det trist. Hvis de moderat religiøse, folkeoplysende foreninger i højere grad fik lov til at udtrykke deres værdigrundlag, kunne de måske i stedet tiltrække de søgende,” siger hun og tilføjer:
”Det er ikke demokratisk at rense samfundet for værdier og holdninger.”