Domkirke i forbøn for forfulgte kristne

I går eftermiddag var der i Vor Frue Kirke i København gudstjeneste for Nordiraks forfulgte kristne. Sognepræst Stine Munch sagde i sin prædiken, at vi i flere år har hørt om forfulgte kristne i Mellemøsten - og stort set bare set på

Der var god plads på kirkebænkene, da Københavns Domkirke i går indbød til forbøn for blandt andet de forfulgte kristne i Irak. -
Der var god plads på kirkebænkene, da Københavns Domkirke i går indbød til forbøn for blandt andet de forfulgte kristne i Irak. - . Foto: Paw Gissel.

I går eftermiddag måtte den sædvanlige turiststrøm i Københavns Domkirke for en stund vige pladsen for en lille, tapper skare, som havde valgt at gå til den meget stemningsfulde forbønsgudstjeneste for de forfulgte kristne i det nordlige Irak.

Var de fremmødte få i antal, så var det personlige engagement og solidariteten til gengæld stor og dybfølt. Mange var præget af den alvorlige situation, som det efterhånden er gået op for de fleste, at de kristne minoriteter i Nordirak befinder sig i.

”Jeg følger med i situationen i Gaza og Israel og nu også i Nordirak, hvor jeg slet ikke kan forstå, at de kristne bliver forfulgt i den grad og hvad de bliver udsat for,” siger Bente Kongerslev, som har taget turen fra Brønshøj i Københavns omegn og ind til domkirken. Hun bruger nu al sin tid på frivilligt arbejde.

”Det er forfølgelsen af den lille kristne menighed i Irak, som har fået mine øjne op for, hvor slemt det er for de forfulgte kristne, og derfor ville jeg gerne gå med til en gudstjeneste for at vise min støtte til dem. Det har gjort stort indtryk på mig, at der er nogle mennesker, der bliver behandlet på den måde, og det gælder jo i og for sig i hele verden,” siger Bente Kongerslev, som glæder sig over, at der endelig er kommet mere fokus på forfulgte kristne i Mellemøsten.

”Men vi skal også være opmærksom på situationen herhjemme. Jeg synes, at der skal være plads til alle mennesker, men vi skal være opmærksomme på for eksempel yderligtgående muslimer, eller hvis der ligefrem er folk fra Islamisk Stat i Danmark. Med en forbønsgudstjeneste for de forfulgte kristne i Irak er vi med til at markere, at sådan er det ikke i Danmark, og det skal det heller ikke blive,” siger Bente Kongerslev.

Forbønsgudstjenesten blev indledt med salmen ”Gud, vi er i gode hænder”. Herefter læste generalsekretær i Danmission Mogens Kjær, fra Paulus' Første Brev til Korintherne i den nudanske udgave: ”Gør det ondt i en enkelt del af kroppen, gør det ondt i hele kroppen,” med henvisning til, at alle kristne er en del af den samme krop, også menigheden i Nordirak:

”Hver dag kommer der nye billeder til verdens uro. Hjælp os til at hjælpe og ikke som strudsen gemme hovedet væk. Lad os ikke glemme vores brødre og søstre, også dem langt væk. Tilgiv os, at vi slås mod dem, vi skulle holde fred med,” sagde Mogens Kjær blandt andet.

Biskop Peter Skov-Jakobsen deltog officielt i gudstjenesten, og han har opfordret alle sogne i Københavns Stift til bøn og indsamling for Iraks flygtninge, blandt dem de forfulgte kristne og andre mindretal. Dagens prædiken var lagt i hænderne på sognepræst ved domkirken Stine Munch, som har været med til at tage initiativ til gudstjenesten sammen med Folkekirkens Mellemkirkelige Råd og Danmission. Hun prædikede over Mathæusevangeliet kapitel 7, som taler om at bygge sit hus på klippen.

”For ikke mange dage siden, begyndte vi at høre ting i nyhederne, som vi troede var løgn. Vi hørte meldinger om en park, hvor Islamisk Stat halshuggede børn og satte hovederne på en pæl. Vi hørte om kvinder og børn, der var blevet levende begravet,” sagde Stine Munch og fortsatte:

”Verden er fuldstændig af lave. Krig raser overalt. Mennesker lider, der er nød og skrig og elendighed alle vegne. Og Vorherre siger: I skal bygge på klippen. Men vi mennesker slås og bygger dermed bare på sand, der skrider sammen under os. Gud hjælpe os, og lad os da få ørerne op for hans ord. Og i sin store naivitet har man lyst til at råbe: Så stop dog,” sagde Stine Munch.

Hun henviste også til buddet fra Bibelen, om at du ikke må slå ihjel og beskrev situationen i Irak som nærmest ”ondskaben selv”, hvor ordet klippegrund helt mister sin betydning.

”Om de irakiske kristne så er de mest troende kristne i hele verden, så havde netop det ikke hjulpet dem, for troen er ingen garanti for noget som helst i denne verden. Døden kan ingen snyde,” sagde Stine Munch, men fastslog senere i sin prædiken:

”For Jesu Kristi døds og opstandelses skyld må du og jeg leve og dø i troen på og håbet om, at Guds kærlighed kan ikke engang døden skille os fra. Det er klippegrunden, og der hvor vi må give slip, der slipper Gud ikke, selv i døden må vi tro, at vi er i hans hænder.”

Selvom den store domkirke langtfra var fyldt, var sekretariatschef Jørgen Skov Sørensen fra Folkekirkens Mellemkirkelig Råd godt tilfreds.

”Jeg tror, at det er en meget pæn størrelse på deltagertallet til den type særgudstjenester. Det er mennesker, som måske ikke kommer til de sædvanlige højmesser og gudstjenester, men som har valgt at vise solidaritet med forfulgte kristne på denne måde. Vi har i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd valgt at byde ind med kirkelige markeringer omkring forfulgte kristne som i dag i Københavns Domkirke. Desuden har vi skrevet forskelligt materiale, som kan bruges rundt om til inspiration i forskellige kirkelige sammenhænge,” siger Jørgen Skov Sørensen.

Kommende gudstjenester: