Overrabbiner siger farvel til en kulturjødisk menighed

Bent Lexner bliver pensioneret som overrabbiner i denne uge. Kun få i menigheden deler hans indstilling til de jødiske traditioner

Bent Lexner har i hele sin 40-årige rabbinertid insisteret på at beholde sit kontor på den jødiske Carolineskolen i Hellerup. Lexner går altid med kalot, men der bliver sjældent råbt efter ham. Weekendens gudstjeneste i synagogen er hans sidste, inden han overlader pladsen til Jair Melchior - men omskæring af drenge vil han stadig foretage. -
Bent Lexner har i hele sin 40-årige rabbinertid insisteret på at beholde sit kontor på den jødiske Carolineskolen i Hellerup. Lexner går altid med kalot, men der bliver sjældent råbt efter ham. Weekendens gudstjeneste i synagogen er hans sidste, inden han overlader pladsen til Jair Melchior - men omskæring af drenge vil han stadig foretage. - Foto: Leif Tuxen

Overrabbiner Bent Lexner cykler ikke om lørdagen. Han kører ikke bil og benytter heller ikke tog eller bus.

Han spadserer.

Med den sorte kalot på toppen af hovedet, fæstnet med hårnåle, bevæger han sig fra sin lejlighed på Østerbro til synagogen. Når han kommer hjem, slapper han af med en bog, tager måske en lur og hygger sig med sin familie. Hans telefon og tv forbliver slukket.

Nogle vil sige, at han er ortodoks, men selv kalder han sig traditionel. Kun 10-15 procent af de godt 2000-2300 personer, som er en del af det jødiske samfund i Danmark, har deres gang i synagogen i København, vurderer Bent Lexner. Samtidig er hans vurdering, at kun godt 50 familier i Danmark overholder de religiøse traditioner ved for eksempel at spise kosher og holde sabbatten hellig uden tv, telefon og transport og uden at skrive et bogstav. 

Artiklen fortsætter under annoncen

ANNONCEKØB BOGEN "DET GÆLDER DIT LIV" OG KOM HELT TÆT PÅ BENT LEXNER

Det er derfor frem for alt en kulturjødisk menighed, han siger farvel til, når han i weekenden træder op på synagogens prædikestol for sidste gang som overrabbiner og overlader stafetten til rabbiner Jair Melchior.

”I 1905 var der en rabbiner, der sagde, at det snart var slut med jøder i Danmark, men præmissen ændrede sig, og krige fik jøder til at tage til blandt andet Danmark. Måske sker der igen noget, som ændrer præmissen, men det er ikke så sandsynligt. I dag vil jøder på flugt tage til Israel, og den jødiske menighed i Danmark er blevet assimileret og stadig mere kulturfokuseret. Med tiden vil der sandsynligvis kun være en form for kulturel jødisk menighed i Danmark,” siger Bent Lexner.

Bevægelsen væk fra tradition og tro og hen mod kultur har især været synlig på den jødiske Carolineskolen, hvor Bent Lexner har insisteret på at have sit overrabbinerkontor for at være tæt på børnene og undervisningen i jødedom.

”Da jeg begyndte som rabbiner, var Carolineskolens klientel meget anderledes. Dengang var der flere, der spiste kosher og kom i synagogen. I dag er der mange af familierne, som ikke er praktiserende jøder. Det er en naturlig ændring, der skyldes flere blandede ægteskaber. Det sker i alle jødiske menigheder i Europa.”

Tendensen til kulturjødedom er blevet stadig mere markant, siden Bent Lexner trådte op på prædikestolen i synagogen i København for første gang for 40 år siden.

Han har måttet erkende, at de jødiske traditioner ikke betyder det samme for hovedparten af menigheden, som de betyder for ham. Når han i flere medier har udtalt, at jøderne vil forlade Danmark, hvis der kommer et forbud mod omskæring, har han derfor i virkeligheden refereret til de 50 familier, der praktiserer mere traditionelt.

Han giver dog ikke kulturjødedommen den store chance for at overleve.

”Jeg tror ikke, at kultur kan overleve i sig selv. Den skal næres af tro og tradition,” siger han.

De kulturelt orienterede jøder er dog ikke dårligere mennesker, fordi de tager mere let på traditionen, end han selv gør, siger Bent Lexner. Men de jødiske familier kunne godt have prøvet lidt mere, gjort lidt mere, for at holde den jødiske tradition i live, som nu sabbatten, synes han:

”Jeg hører forældre sige, at de ikke føler, at de kan holde deres unge fra tv, fest og computer under sabbatten. Vores børn har aldrig oplevet sabbatten som et afsavn, så jeg tænker, at de forældre, der siger sådan, ikke har været i stand til at give deres børn de samme værdier. De har måske selv kedet sig og har derfor været villige til at gå på kompromis med traditionen.”

Der er dog også unge, der ønsker at leve traditionelt, men de bliver sjældent i Danmark. I stedet bosætter de sig i Israel, siger han. Det har blandt andre hans tre børn gjort:

”Det er naturligt for de jødiske familier, der ønsker at leve mere traditionelt og videreføre de jødiske traditioner, at flytte til Israel. Israel er vigtig for den, der ser en jødisk fremtid.”

Det efterlader imidlertid den danske menighed til kulturjøderne, erkender han:

”Nogle gange, når jeg har sagt farvel til et ungt menneske i synagogen, der vil flytte til Israel, så har jeg grædt med det ene øje og grinet med det andet, for det er et tab for vores menighed, at de praktiserende flytter ud. Men samtidig forstår jeg, at det kan være svært at have en religiøs bevidsthed her.”

Bent Lexner og hans hustru Merete har ikke selv planer om at flytte permanent til Israel, for Bent Lexners 90-årige mor bor i København. Men de forventer at rejse til Israel og se deres tre børn og otte børnebørn noget oftere, når rabbinergerningen ikke længere gør indhug i tiden.

Bent Lexner beholder også kalotten på, når han træder ned af prædikestolen. Den er blevet en del af ham, og han tager den kun af, når han sover, bader og dyrker fitness.

Ved at være et ordenligt menneske med kalot, viser han, at jøder er ordentlige mennesker, synes han.

Bent Lexner har ikke hemmelig adresse, og han får tit et skulderklap på gaden, når en muslim vil rose ham for hans forsvar for omskæring. Han har ikke haft særlig mange dårlige oplevelser på grund af sin tro og sin kalot. Men det er der mange andre, der har haft, og det er blevet værre de seneste år, oplever han:

”Det er kun kort tid siden, at nogen trængte ind på Carolineskolen. Det er skræmmende, men der skal oplysning til. Vi må sørge for, at de, der bor på Nørrebro, får set en jøde,” siger han.

Han bibeholder sin tætte relation til det jødiske miljø, selvom han går på pension fra overrabbinergerningen ved udgangen af denne uge.

Det vil blandt andet stadig være ham, der står for at omskære menighedens børn. Den færdighed har den nye enerabbiner, Jair Melchior, ikke.

Om Bent Lexner
Født: 1946.
Speditør København lufthavn, 1967-1971. 
Rabbineruddannet, 1976. 
Tilknyttet Det Mosaiske Troessamfund fra 1976-1996. 
Overrabbiner i København siden 1996.