Hvordan vil du beskrive din tro?
Jeg tror på Gud som beskrevet i Bibelen. Faderen som skaber og almægtig, Jesus som Hans søn og Frelser, og Helligånden som Hans talsmand og lærer.
Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?
Jeg er vokset op i en præstefamilie i en slægt af kristne personligheder. Den baggrund, samt en betydelig indflydelse fra spejderbevægelsen og ”de stærke jyder” fra familiens ophold i Øster Snede, var ligesom fundamentet. Jeg voksede op med næsten daglig kirkelig aktivitet og naturligt dagligt samvær med Gud gennem andagt og bøn. Troen blev til hele formålet med livet, og det gav mange muligheder for aktivitet. Min mor har altid haft et sjovt glimt i øjet - især når tingene blev lidt for teologisk tunge og teoretiske. Hun er fantastisk til at punktere den tendens til selvhøjtidelighed, som præster kan have.
Hvad har udfordret din tro?
Jeg blev træt af denne åndelige jagt efter et højere niveau, der var en del af det miljø, jeg har tilhørt. Lige nu er jeg modsat i et vadested, hvor jeg ikke længere vil fortælle folk definitivt, hvad der er rigtigt og forkert, og at de bør tro som jeg. Det er simpelthen for hovmodigt.
Jeg så en video på internettet den anden dag, hvor nogle unge demonstrerende muslimer siger til en journalist, at hun ryger i Helvede, fordi hun ikke er muslim. Sådan noget har jeg selv oplevet, og på en måde været en del af bare med kristent fortegn. Det skræmte mig meget at se min egen fortid i det lys.
Hvad har formet den tro, du har i dag?
Min opvækst har naturligvis formet min tro. Mødet med frikirken og dens ubegrænsethed blev meget stort for min videre færd. Jeg mente længe, at det var ”åndelig succes”, der skulle forme tro. Men min oplevelse nu er, at bommerter og kriser har været de bedste redskaber for at få mig til at køle lidt ned og give initiativet tilbage til Gud.
Hvordan gør din livsanskuelse en forskel i din hverdag?
Det er mit håb, at jeg er mindre bange og nærer langt mindre frygt i tilværelsen end mine omgivelser. Skyld og frygt, det er mine største fjender. Det er et stærkt ord, men jeg tør godt sige, at jeg hader skyld og frygt. Jeg plejer at sige, at kristne bør være mennesker med overskud på alle niveauer. Det lykkes mig langtfra altid at leve op til det. Jeg har flere venner, som er fantastiske, og som nærmest personificerer den tanke. Nogle af dem er endda slet ikke kristne, og det er nok den næststørste udfordring for min tro.
Hvem er et forbillede for dig i eksistentielle spørgsmål?
I min barndom var det mine forældre, meget naturligt. Derefter fulgte jeg forskellige pastorer og ledere, som var eller kunne noget specielt. Det var slet ikke smart, for jeg fulgte dem mere end Gud. Forbilleder har det problem, at de oftest ikke kan leve op til den titel over tid. Nu er der ekstremt få, hvis råd jeg tør lytte til: blandt andre et par meget nære venner gennem lang tid, min pastor gennem lang tid, Philip Dupont - som formår at få mig til at tænke selv uden at pådutte mig meninger. Mest af alt finder jeg vej sammen med min dejlige kone, Mette. Sammen, som en enhed, synes vi selv, at vi over de sidste 23-24 år er blevet ret dygtige til at ”finde vej”. Hun er helt klart mit favoritmenneske.
Hvad er det bedste åndelige råd, du nogensinde har fået?
Min far sagde engang, da jeg stod i en krise: ”Vær hensynsløst ærlig.” Det har jeg forsøgt at bruge mange gange siden.