Gud har en plan for de forfulgte kristne

Adnan Dahan har livet igennem været vidne til forfølgelse af kristne iMellemøsten. Han måtte selv med sin familie flygte til Danmark fra døds-trusler i Irak. Men han har en fast tro på, at Gud har en plan for de forfulgte

Adnan Dahan, formand for Tværkulturelt Center, har boet stort set hele sin tilværelse med familien i det nordvestlige København med de mange nationaliteter, efter at de alle måtte flygte fra Bagdad i Irak på grund af dødstrusler. -
Adnan Dahan, formand for Tværkulturelt Center, har boet stort set hele sin tilværelse med familien i det nordvestlige København med de mange nationaliteter, efter at de alle måtte flygte fra Bagdad i Irak på grund af dødstrusler. - . Foto: Leif Tuxen.

”Så vidt vi har hørt, er der ikke en eneste i Nineve eller Mosul, der er konverteret til islam.”

Adnan Dahan siger det med stolthed i stemmen. Men bøjer også hovedet respektfuldt og bevæget. Han taler om sine kristne brødre og søstre i Irak, som brutalt forfølges af terroristerne fra Islamisk Stat med kravet om omvendelse til islam.

”Når de kristne er forfulgt, kommer de tættere på deres tro og tæt på Gud. Vi andre kan bare bede og faste for de forfulgte og håbe, at forbønnen hjælper,” siger Adnan Dahan.

Adnan Dahan har familie og bekendte mange steder lige fra det nordlige Irak til Egypten i syd og har hele sit liv været vidne til kristenforfølgelser i Mellemøsten i varierende grader. Lige indtil han selv og familien i 1995 måtte flygte til Danmark fra Bagdad på grund af trusler på livet. Han har siden 2001 været formand for Tværkulturelt Center, en kristen organisation for kulturmøde, og har i en årrække arbejdet som konsulent i Unicefs internationale kontor i København. Men nu er han gået på pension.

I alle årene har familien boet i det nordvestlige København med det helt umiskendelige internationale præg. I lejligheden er alle vægge, hylder og reoler udsmykket med farvestrålende ikoner, billeder af Jesus, kors og krucifikser.

Adnan Dahan og hans kone, Nashwa, tilhører den syrisk-ortodokse kirke af Antiokia, ligesom mange af de kristne, der i dag stadig forfølges i Syrien og Irak. Han er født i Mosul på Nineve-sletten, det område, som Jesus taler om i søndagens tekst.

”Teksten fortæller om det gode menneske og det onde menneske, om træet med den gode frugt og træet med den dårlige. De ord fortæller om al den ødelæggelse og forfølgelse, der har fundet sted rundt om i Mellemøsten, både dengang og i dag. Menneskene i byen Nineve, som Jesus taler om, omvendte sig, da Jonas prædikede og vendte sig fra den onde vej og holdt op med at øve vold. Selvom det ser forfærdeligt ud lige nu, så tror jeg fuldt og fast på, at Gud har en plan for mennesker dernede. Engang var der to millioner kristne i Irak. I dag er der kun 300.000 tilbage, fortæller kirkerne. Også i Israel og Palæstina bliver de kristne færre og færre, men fordi det står i Bibelen, så tror jeg på, at de kristne vil overleve. Jeg ved ikke hvordan. Men Gud har altid en plan for sit folk,” siger Adnan Dahan, som også reflekterer over emnet tilgivelse i søndagens tekst.

”Et ikke-kristent menneske kan sige meget imod Helligånden og Jesus. Men som det siges, hvis de kommer til tro på den kristne Gud, så bliver de tilgivet. Jesus har ikke lukket døren. Vi skal altid tænke på, at når vi kommer til Gud, så bliver vi altid tilgivet. Gud har åbne arme. Jonas blev væk fra Gud, men han blev fundet. Den fortabte søn kunne vende tilbage til sin far,” siger Adnan Dahan.

Bibelen, såvel Det Gamle som Det Nye Testamente, taler et helt særligt og virkeligt sprog til Adnan Dahan, der føler en særlig tilknytning til den bibelske by Antiokia.

Det var i pinsen kort efter Jesu himmelfart, at disciplene begyndte at forkynde kristendommen. Men allerede dengang var kristne forfulgt, så flere af disciplene søgte tilflugt i den nord-syriske by Antiokia. Det var blandt andet Simon Peter, som blev den nye, kristne kirkes første leder, ligesom Paulus opholdt sig i Antiokia et år og underviste menigheden. Også apostlen Thomas kom gennem Mesopotamien, en stor del af det nuværende Irak, på sin vej til Indien, hvor han grundlagde kristne menigheder.

”Apostlenes Gerninger fortæller om menigheden i Antiokia, og hvordan den bliver besøgt af apostlene. Apostlen Peter var byens første biskop, og det var i Antiokia, som det er skrevet i Bibelen, at man for første gang kaldte disciplene for kristne. Det var begyndelsen på den syrisk-ortodokse kirke,” siger Adnan Dahan og peger på en tegning af kristendommens store træ med alle de kendte kirkesamfund, hvor den syrisk-ortodokse har sin egen gren som udgår fra træets rod.

Han tager sin bibel og slår op i Esajas' Bog og læser om den dag i fremtiden, som vore dages kristne i Mellemøsten efter hans opfattelse igen har at se frem til. Her skrives der om Guds plan:

”Så skal de vende om til Herren, og han vil bønhøre dem og helbrede dem. På den dag skal der være en vej fra Egypten til Assyrien. Assyrerne skal komme til Egypten, og egypterne til Assyrien. Og egypterne skal dyrke Herren sammen med assyrerne. På den dag skal Israel som den tredje sammen med Egypten og Assyrien blive til velsignelse midt på jorden,” læser Adnan Dahan og slutter med et lille smil.

Men smilet bliver borte når han taler om det, der foregår i Mellemøsten i øjeblikket.

”Kirken og de kristne er forfulgt nu som dengang. Godt nok var diktatoren Saddam Hussein forfærdelig, men han holdt styr på de forskellige religioner, og de kristne kunne leve nogenlunde i fred. Efter Vesten har fjernet ham i 2003, er det gået helt galt for de kristne. Den muslimske regering tillader, at Koranen bliver tolket helt bogstaveligt, og dermed lægges de kristne for had som vantroende. Kirker ødelægges, og mennesker slås ihjel. Jeg har set et klip på YouTube, hvor 800 personer blev henrettet af Islamisk Stat. De fik alle en kugle i hovedet. Danmark var med til krigen mod Saddam Hussein. Derfor mener jeg, at der påhviler landet en helt særlig moralsk forpligtelse til at tage imod enhver kristen flygtning fra Mellemøsten,” siger Adnan Dahan og fortsætter:

”Jeg ved gennem kontakter i Irak og Egypten, hvor vi har familie, at de kristne er bange. De kan ikke føle tryghed, og de ser ingen fremtid for sig selv. Det koster mange penge at komme ud af for eksempel Irak. Der gives ikke visum, så du er nødt til at forlade landet illegalt. To biskopper i Syrien er nu kidnappet på andet år. Ingen kender deres skæbne. Omkring Mosul i Irak er en biskop blevet kidnappet og myrdet, og det samme gælder for mange præster fra forskellige kirker. Hele Mellemøsten er ved at blive ødelagt for øjnene af os. En 10.000 år gammel kultur og en række religiøse og etniske minoriteter er ved at forsvinde. Uvurderlige værdier fra den historie, som hele Vesten bygger sit samfund på, ødelægges og forsvinder,” siger han.