Danmission fejrer 150 år med tilstedeværelse i Indien

Debat om forfulgte kristne og fejringen af 150 års missionsarbejde i Indien prægede weekendens velbesøgte repræsentantskabsmøde i Danmission

Med Vindinge Kirke i baggrunden ses fra venstre pastor S. Neethidoss Nimalan, pastor dr V. V. J. Gurunathan, pastor V. Samuel Kennedy samt pastor A. Joshua Peters, alle fra Arcot Lutherske Kirke. -
Med Vindinge Kirke i baggrunden ses fra venstre pastor S. Neethidoss Nimalan, pastor dr V. V. J. Gurunathan, pastor V. Samuel Kennedy samt pastor A. Joshua Peters, alle fra Arcot Lutherske Kirke. - . Foto: Søren Kjeldgaard.

”Det er nok de færreste, som i dag vil abonnere på Grundtvigs syn om Danmark som den sjette og Indien som den syvende menighed. Men syner har vi stadig. Som det hedder i vores nye missionsdokument: Danmissions vision er en verden, der overalt åbner sig for Guds livgivende, frelsende og opbyggende aktivitet, som vi møder den i Jesus Kristus.”

De grundtvigske rødder hos Danmissions formand biskop Peter Fischer-Møller fornægtede sig ikke, da han i sin beretning ved weekendens repræsentantskabsmøde i Danmission på Hotel Nyborg Strand slog to af mødets centrale temaer an; nemlig godkendelsen af et nyt missionssyn og fejringen af 150 års dansk mission i Indien.

To timer tidligere begyndte repræsentantskabsmødet med et andet syn, da repræsentanter fra tre lutherske kirker i Indien forestod åbningsgudstjenesten i Vindinge Kirke på Vestfyn. I den store, hvidkalkede landsbykirke, som var fyldt til sidste plads, modtog de mange fremmødte fra det danmissionske bagland blandt andet syndernes forladelse på indisk.

En af de indiske gæster, pastor Joshua Peters fra Arcot Lutherske Kirke, udtrykte efter gudstjenesten sin taknemmelighed over Danmissions arbejde i Indien. For de omkring 40.000 medlemmer af Arcotkirken har Danmark fortsat en helt særlig status som et af de lande, der bragte evangeliet til Indien. Samtidig gjorde Joshua Peters opmærksom på, hvor alvorlig situationen er for kristne flere steder i Indien i dag.

”Selvom der formelt er religions- og trosfrihed i Indien, så bliver kristne flere steder i landet truet af ekstreme hinduistiske grupper”, fortalte han.

Netop kristenforfølgelser blev flittigt debatteret på mødet. Flere udtrykte fra salen bekymring for, om kristendommens tilstedeværelse i Mellemøsten står midt i den sidste nadver, som det hedder i journalisten Klaus Wivels bog om emnet.

Ledelsen svarede, at man aktuelt gør alt, hvad man kan på området - og understregede, at hjælpen ikke bare gælder de forfulgte kristne, men også andre forfulgte minoriteter i regionen. Og at dialog, hvor den er mulig, er og bliver vejen frem.

Også kirke- og kulturminister Marianne Jelved (R) lagde i sin tale vægt på vigtigheden af dialog. Og hun langede samtidig ud efter sine kolleger på Christiansborg for at tale et talfikseret sprog, som gør dialog vanskelig. Ifølge Jelved er der derfor i stigende grad brug for civilsamfundets aktører som Danmission, der insisterer på dialogen og den folkelige samtale.

Under festaftenen i lørdags kåredes traditionen tro årets ildsjæl. Prisen gik til Mette Bjerregaard, leder af en Danmissions mange genbrugsbutikker, som fortsat udgør en betydelig del af organisationens indtægter.

I går formiddag godkendte repræsentantskabsmødet et nyformuleret missionssyn og en særlig handlingsplan for 2015. Heri fremgår det blandt andet, at Danmission i de kommende år planlægger at øge sit fokus på arbejdet for religionsfrihed og dialog mellem muslimer og kristne i Mellemøsten.

Hans Peter Børresen og Lars Olsen Skrefsrud med skolens elever. Bygningerne i forgrunden er opholds- og sovesale til drengene og de unge mænd, og i midten skimtes kirkens tag ~~~ Hans Peter Borresen and Lars Olsen Skrefsrud with the students. The buildings in the foreground are living and dormitories for boys and young men, and in the middle  the church roof is seen ~~~ Danmission Picture Archive *** Local Caption *** Samme foto findes x 2:
DM 0006.tiff
Folder137_00029A.tiff
Hans Peter Børresen og Lars Olsen Skrefsrud med skolens elever. Bygningerne i forgrunden er opholds- og sovesale til drengene og de unge mænd, og i midten skimtes kirkens tag ~~~ Hans Peter Borresen and Lars Olsen Skrefsrud with the students. The buildings in the foreground are living and dormitories for boys and young men, and in the middle the church roof is seen ~~~ Danmission Picture Archive *** Local Caption *** Samme foto findes x 2:
DM 0006.tiff
Folder137_00029A.tiff
Foto: Danmission