Israelere debatterer omskæring

Den flere tusinde år gamle tradition med omskæring er måske ved at ændre sig. Det er ikke længere åbenlyst for unge israelere, hvorfor de skal få deres barn omskåret, mener israelsk politiker

Israels Rabbi Mordechai Eliyahu bærer et otte dage gammelt spædbarn under en omskærelses-ceremoni foran det israelske parlament Knesset. En tradition, som nu bliver udfordret. Israels Højesteret besluttede i begyndelsen af sommeren, at en mor ikke behøvede at omskære sit barn.
Israels Rabbi Mordechai Eliyahu bærer et otte dage gammelt spædbarn under en omskærelses-ceremoni foran det israelske parlament Knesset. En tradition, som nu bliver udfordret. Israels Højesteret besluttede i begyndelsen af sommeren, at en mor ikke behøvede at omskære sit barn.

Det sker med nærmest programsat sikkerhed nogle gange om året, at jødernes tradition med at omskære drengebørn vækker en ophedet diskussion i europæiske lande som Danmark.

Lige så sikkert har det samtidig været, at stort set alle forældre i Israel følger den i tusinder år gamle jødiske forskrift om at lade en dreng omskære otte dage efter fødslen.

Indtil videre er det sket med stor selvfølgelighed både for religiøse og mere sekulære jøder. Men måske er det ved at ændre sig.

Nu melder debatten om omskæring sig nemlig også i jødernes eget land.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Der er noget ved hele institutionen om religiøs omskæring, der ikke længere er så overbevisende for unge forældre,” skriver den tidligere formand for det israelske parlament Knesset, Avraham Burg, i en længere kommentar i dagbladet Haaretz.

Baggrunden for indlægget er en sag fra begyndelsen af sommeren, hvor en mor fik Højesterets ord for, at hun ikke behøvede at lade sit barn omskære. Højesterets afgørelse gik imod rabbinerdomstolen, der havde besluttet, at moderen skulle rette sig efter sin fraskilte mands ønske og lade barnet omskære. Men religionsfrihed var det tungeste argument i denne sag, mente Højesteret.

Ifølge Avraham Burg handler sagen om mere end blot en juridisk strid mellem Højesteret og rabbinerdomstolen, der er den instans i Israel, der behandler familiesager. Den afspejler et dybereliggende spørgsmål i samfundet.

”Traditionen med omskæring har ikke længere rigtig fat i det segment af den israelske befolkning, der hverken er konservative eller religiøst orienteret,” skriver han og tilføjer, at det næsten kun er religiøse argumenter, der kan retfærdiggøre, at man skader et nyfødt barn.

Den påstand er rabbineren Sivan Malkin Maas uenig i. Hun er dekan på Det Internationale Institut for Sekulær Humanistisk Jødedom i Jerusalem.

”Mange sekulære jøder vælger omskæring som en måde at knytte sig til de tidligere generationer på. Især for efterkommere af holocaust-ofre er det en måde at vise respekt for sine forfædre på. Det behøver ikke være guddommeligt eller religiøst begrundet,” siger hun.

Sivan Malkin Maas er dog enig i, at der er en større tendens i dag blandt unge sekulære jøder til at forholde sig kritisk til omskæring.

”Det er en del af et større billede, hvor den unge generation sætter spørgsmålstegn ved en lang række af de jødiske forskrifter. Hverken ægteskabet, sabbatten eller spisereglerne bliver taget for givet på samme måde i dag,” siger hun.

Det er dog stadig en forsvindende lille del af israelerne, der vælger ikke at lade en dreng omskære.

I Israel bliver der ikke ført statistik over, hvor mange der vælger eller undlader at lade deres barn omskære. Men de fleste vurderinger lyder på, at det kun er omkring en til to procent af israelske drenge født det seneste årti, der ikke er omskåret.

Meningsmålinger de seneste par år har vist, at helt op til en tredjedel af israelske forældrepar havde seriøse overvejelser om at droppe omskæringen. Forældrene valgte dog alligevel at omskære deres dreng af blandt andet sundhedsmæssige eller sociale grunde.