Teologer: Lav nye kirkelove for indvandrere

Church of Love er kun den første af en række indvandrermenigheder, som vil søge ind i folkekirken, mener retsteolog, der sammen med andre teologer ønsker konkrete lovændringer for i folkekirken at åbne op for de nydanske kristne. Men teologien vil de ikke gå på kompromis med

Den iranskfødte kristne præst, Massoud Fouroozandeh.
Den iranskfødte kristne præst, Massoud Fouroozandeh. Foto: Sonny Munk Carlsen.

Uafhængig juridisk bistand til migrantmenigheder. Mulighed for løs tilknytning til folkekirken. Og et udvalg, så ikke en biskop alene bedømmer lære og ritualer hos de migrantmenigheder, der vil være valgmenigheder.

Det er tre forslag fra kirkelige iagttagere, som ønsker, at migrantmenigheder lettere kan blive tilknyttet folkekirken. En af dem er retsteolog Kristine Garde, der i en kronik i dagens avis argumenterer for, at valgmenighedsloven bør udvides.

Hun har som bisidder fulgt sogne- og migrantpræst Massoud Fouroozandehs arbejde for, at hans missionsbevægelse Church of Love kan godkendes som valgmenighed, og peger nu på, at valgmenighedsloven er udformet i 1868, hvor man slet ikke kendte til fænomenet migrantmenigheder.

”Loven er tiltænkt danskere i folkekirken, som gerne vil lave en valgmenighed. Derfor er man nødt til at justere loven i forhold til virkeligheden. Folkekirken må kende sin besøgelsestid,” siger hun og kommer med to konkrete forslag.

Dels skal der ifølge Garde nedsættes et teologisk bedømmelsesudvalg, som skal tage stilling til migrantmenighedens lære og ritualer, så godkendelsen af valgmenigheden ikke alene ligger hos biskoppen i stiftet, der kan være uenig med valgmenigheden om dens teologisk-kirkelige profil. Det forslag er ikke, understreger hun, udtryk for en mistillid til bispeembedet, men fordi der er tale om så grundlæggende spørgsmål for menigheden, må et udvalg sikre en fair behandling. Dernæst foreslår hun, at der bør tilbydes gratis og uafhængig juridisk bistand til migranterne, som ikke kan formodes at kende folkekirkens love.

”Hvis andre migrantmenigheder skal igennem det barske forløb, som Church of Love har været igennem, forstår jeg godt, hvis de giver op på halvvejen. Med migrantvalgmenigheder vil folkekirken få en berigende vitamin-indsprøjtning, mens fordelen for migranterne er, at de får et konfessionelt stempel og en velorganiseret ramme om menighedens liv,” siger Kristine Garde og tilføjer, at der formentlig er flere menigheder, der som Church of Love ønsker at blive en valgmenighed.

Biskop i Fyens Stift Tine Lindhardt, der har varetaget Church of Loves ansøgning om at blive valgmenighed, ser dog ikke behov for at nedsætte et teologisk udvalg.

”Det kunne man godt overveje, men umiddelbart mener jeg, at opgaven ligger udmærket hos biskoppen. Det ligger i biskoppernes embede og i forståelsen af, hvad det gejstlige tilsyn består i, at skulle tage stilling til sådanne spørgsmål. Opstår der behov, kan man jo indhente bistand,” skriver Tine Lindhardt i en mail til Kristeligt Dagblad.

Indvandrerpræst ved Apostelkirken i København Niels Nymann Eriksen så gerne, at det blev nemmere for de mange migrantmenigheder at opnå en mere formaliseret tilknytning til folkekirken - dog ikke nødvendigvis som valg- eller frimenigheder. Men i en tredje model, hvor strukturen var løsere, og migrantmenigheden ikke behøvede at leve op til de lutherske bekendelsesskrifter.

”Det er lidt af et paradoks, at folkekirken på mange måder teologisk er utrolig elastisk og kan rumme mange forskellige fortolkninger af kristendommen. Men når det handler om formelle spørgsmål som bekendelsesgrundlag, er der en stor mangel på fleksibilitet. Det kunne være hensigtsmæssigt, hvis man kunne gøre noget for at bløde lidt op på det,” lyder det fra Niels Nymann Eriksen.

For samarbejdet mellem den danske folkekirke og de udenlandske kristne er vigtigt:

”Jeg er bekymret for det scenarie, at folkekirken i København bliver en mono-etnisk kirke i en multi-etnisk by. Derfor er der behov for initiativer og en drøftelse også af lovgivningsmæssige spørgsmål om migrantkirkers mulighed for at blive tilknyttet folkekirken,” siger Niels Nymann Eriksen.

Den tidehvervske teolog og debattør Katrine Winkel Holm har tidligere blandet sig i debatten på Massoud Fouroozandehs side, og hans sag viser ifølge hende, at lovgivningen ”ikke er god nok”.

”Man er i lommen på biskoppen og embedsværket. Det skal undgås i fremtiden ved at etablere et bedømmelsesudvalg. Jeg ser sagen i et kirkehistorisk perspektiv, og det skal være muligt at få knyttet migrantmenighederne til folkekirken. For hos migranterne foregår der en vækkelse, som vil vokse. Sidst der var en vækkelse, fik vi takket være Grundtvig folk til at blive i folkekirken via for eksempel valgmenighedsloven og sognebåndsløsning. I denne sag lægger biskoppen i stedet hindringer i vejen for Massoud,” siger hun, men understreger, at folkekirken ikke må give køb på den lutherske teologi.

Hos Folkekirkens mellemkirkelige Råd fortæller sekretariatschef Jørgen Skov Sørensen, at rådet har nedsat et udvalg, der i løbet af to år skal kortlægge både folkekirkens og migrantmenighedernes behov og se på, hvilke muligheder der rent lovmæssigt er for, at der kan etableres en tættere tilknytning mellem folkekirken og migrantkirkerne. Herunder også, om der er flere migrantmenigheder end Church of Love, som er interesserede i at blive valgmenigheder. Han vurderer ligesom Niels Nymann Eriksen, at der kan blive tale om en model, hvor man vægter samarbejdet højt, men ikke forsøger at finde frem til en fælles forståelse af teologi og kirkens grundlag.

”Der har de seneste år været en meget stor glæde over de mange kristne indvandrere, der er kommet til Danmark, og man har tænkt, at det kunne være med til at give nyt liv til folkekirken. Men nu støder man ind i den mur, der hedder, at vi faktisk er meget forskellige. Afrikas kristenkultur har ikke meget at gøre med den danske folkekirkes kultur. Vi læser de samme skrifter, men vi forstår dem ikke på samme måde, når det handler om for eksempel vielse af homoseksuelle eller kvindelige præster. Den udfordring er vi dårligt nok begyndt at tage hul på,” siger Jørgen Skov Sørensen.