Prøv avisen
Tro og tvivl

Jeg er interesseret i levende tro, ikke religiøsitet

Elena Radef lægger vægt på det konkrete trosudtryk. Også ved at male forholder hun sig til den nære, sanselige verden. - Foto: Leif Tuxen

Elena Radefs tro er formet af religiøse oplevelser og karismatiske prædikanter. Den kreative forfatter og psykoterapeut mener, at troen skal være levende og konkret, så den ikke bare ender med at være en filosofi

Hvordan vil du beskrive din tro?

Min tro er levende. Det betyder, at jeg oplever Guds nærvær. At min tro ikke bare er en livsanskuelse eller en filosofi. Jeg oplever Guds nærvær så konkret, at når jeg beder for nogen, så bliver de helbredt. Jeg forstår det ikke, men det virker.

Jeg fik et syn som 22-årig, hvor jeg var i en krise. Jeg begyndte spontant at bede, og midt i den bøn fik jeg et syn, hvor jeg så og oplevede Kristus. Det blev vendepunktet for hele mit liv.

Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?

3Vi bad aldrig, læste aldrig i Bibelen. Vi var måske enige om, at der var mere end det, man kunne se. Men det var nok det.

5Hvad har udfordret din tro?

At få den kommunikeret på en saglig og hensigtsmæssig måde. At leve med den, så den ikke kun er inde i mig, men også skal komme til udtryk i det ydre.

Så er jeg selvfølgelig også blevet udfordret af at være i kriser. Situationer, hvor man kun kan spørge Gud, hvor han er henne, og hvorfor han ikke hjælper. Jeg finder altid svar på disse spørgsmål senere. Det vidner om, at Gud har nogle andre tidsrammer end os. Og når han har et helt andet forhold til tid, kræver det tillid at læne sig ind til ham og stole på ham. En af de største udfordringer ved at være troende er jo at have tillid.

Igen fordi Gud ofte arbejder i et andet, mere roligt tempo end os. Vi vil have svar med det samme, vi er utålmodige, men vi er nødt til at stole på Gud.

Hvad har formet den tro, du har i dag?

Det hele begyndte med den oplevelse og det syn, jeg fik som 22-årig. Det betyder også, at det særligt er de åndelige oplevelser, der har formet min tro. For det første det at få dem og for det andet det at få sat dem ind i en bibelsk kontekst.

For eksempel kunne jeg med min oplevelse som 22-årig slå op på beretningen om forklarelsen på bjerget, hvor Jesu klæder bliver hvide som lyset, og hvor hans ansigt lyser som solen. Det var fuldstændig sådan, jeg så Jesus den dag, da jeg spontant begyndte at bede midt i min krise.

3Det med de åndelige oplevelser har også betydet, at jeg er blevet glad for den karismatiske måde at være sammen med Gud på. Det har selvfølgelig også påvirket min tro. Jeg er glad for at lytte til amerikanske talere, når de kommer til frikirker i Danmark. De har en meget mere spontan måde at forholde sig til Gud på. Et forhold til Gud, der ikke er præget af janteloven, plejer jeg at sige.

Jeg er ikke interesseret i religiøsitet, men i levende tro. En gudstjeneste skal være meget mere end teologiske tekster. Den skal være levende, og det er alfa og omega. Jeg oplever det sådan, at frikirkerne har mere fokus på tro, mens det i mange almindelige folkekirker bare er religiøsitet.

Hvordan gør din livsanskuelse en forskel i din hverdag?

Den bliver ikke bare et syn på tingene, men en måde at leve mit liv på. Som sagt er min tro ikke bare en filosofi, men noget, der er levende i min hverdag. At miste min tro ville svare til at få fjernet et ben - så stærkt føles det. Troen er noget, jeg rent fysisk oplever i min hverdag, og noget, jeg bliver næret af på et sjæleligt plan.

Ellers betyder min tro, at jeg nogle gange kan føle mig isoleret i samværet med andre mennesker, hvis det ikke er mine næreste venner. Mest fordi det kan føles ufrit at tale om Gud. Det er jeg blevet lidt mere ligeglad med, som årene er gået. Nu får jeg tit ord af Gud, som jeg deler med dem. Det er ofte opmuntringsord, der gør dem glade. På den måde kan man også skabe en kontakt.

Hvem er et forbillede for dig i eksistentielle spørgsmål?

Den første, der falder mig ind, er Jesus. Hvis man ikke må sige det, vil jeg nævne, at jeg er inspireret af mange forskellige mennesker med høj moral. Det kan være alt fra nære venner til moder Teresa eller Frans af Assisi. Det kan være prædikanter, jeg har hørt i USA, hvor jeg tænker, at det er interessant og spændende. Det kan være alle mulige, men gennemgående er det, at de skal have høj moral.

Hvad er det bedste åndelige råd, du nogensinde har fået?

Jeg ved ikke, om det nødvendigvis er ét bestemt råd. Når jeg har det svært, søger jeg mod Gud. Og så giver Gud mig et svar.