”Tror han på reinkarnation, er det cool for ham”

I denne weekend optræder den indiske ”spirituelle lærer” Sri Sri Ravi Shankar i Christianskirken i København. Sognepræst Flemming Pless forklarer hindu-besøget med sit eget overskud

Sognepræst Flemming Pless inviterer jævnligt repræsentanter for andre trosretninger ind i sin kirke.
Sognepræst Flemming Pless inviterer jævnligt repræsentanter for andre trosretninger ind i sin kirke. Foto: Leif Tuxen

Christianskirken i København har inviteret Sri Sri Ravi Shankar på besøg i denne weekend. Kirken præsenterer arrangementet som ”en enestående chance for at møde en af verdens største spirituelle ledere”. Også tidligere har den stedlige sognepræst Flemming Pless inviteret til tværreligiøse aktiviteter i kirkerummet. I 2012 foregik DR's nytårsgudstjeneste i Christianskirken med efterfølgende hilsner fra en imam, buddhist og rabbiner.

En indisk ”spirituel leder” kommer på besøg i din kirke. Hvorfor skal en gudstjeneste være rammen? Kunne man ikke have holdt et møde med Sri Sri Ravi Shankar i menighedssalen?

Jeg ser det ikke anderledes end et almindeligt, folkeligt foredrag, som nu blot foregår i en kirke, fordi vi ikke har plads i menighedssalen. Vi begynder med en gudstjeneste, som går over i et folkeligt møde. Men det er vigtigt, at det også er en gudstjeneste og føjes ind i en kristen ramme.

Hvorfor?

Artiklen fortsætter under annoncen

Fordi, eftersom det Jesus står for, gør mig så god til at være Flemming Pless og til at være præst, da giver det mig også overskud til at lade Sri Sri Ravi Shankar medvirke i kirken.

Ravi Shankar bekender sin tro på reinkarnation. Den står meget fjernt fra kristendommen?

Jeg skal ikke blande mig i hans tro. Tror han på reinkarnation, er det cool for ham. Jeg er glad for, at jeg tror på den kristne Gud. Og så kan jeg skabe rum for nogle mennesker til at tænke sig om og drøfte nogle problemer. Reinkarnation eller ej vil vi sikkert have et fælles fodslag i bestræbelsen på at skabe bedre kår og give folk en chance for at få et ordentligt liv. Det var af samme årsag, at jeg havde inviteret Dalai Lama i Christianskirken i 2000. Vi finder et fælles anslag, og slår vi os sammen, bliver stemmen større, dybere, bredere.

Det Nye Testamente anbefaler, at man prøver ånderne, for ikke alle ånder er af Gud, og mange falske profeter er løs. Forsømmer I ikke at prøve ånderne?

Det ved jeg ikke. Jeg er ikke Gud. Jeg tror ikke, det er en anden ånd. Jeg tror Helligånden gør det arbejde, den skal gøre. Der er tilstrækkeligt med onde ånder løs, men det er nogle helt andre, nemlig dem som gør, at vi ødelægger hinandens liv og fremtid og lykke. Om man er hindu, muslim eller kristen, har ikke noget med det at gøre. Når jeg lyser velsignelsen over skaren på søndag, er det vores måde at sige på: kom, lad os gå ud og gøre det bedre i denne verden. Mission er i dag mere end at stå på en kasse som Paulus og sige: nu skal jeg fortælle jer om en skjult Gud. Mission er aktion. Har man Gud i hjertet, har man også styrken til at møde de andre.

Kalder du det en svaghed, hvis man ikke er med på den art åbenhed?

Ja, det er en svaghed ikke at turde befatte sig med andre trosretninger i en globaliseret verden, hvor det er indlysende, at kristendommen ikke er den eneste tolkning.

Er den det for dig som sognepræst?

Ja, for mig som sognepræst er den indlysende den eneste. Men jeg skal også færdes i et multi-rum og må forholde mig til en flerhed i verden. Det gør mig bedre til at være missionær i betydningen skabe aktion.

Pilatus spurgte: ”Hvad er sandhed?”, og dén relativisme er jo virkelig i højsædet i dag. Kirken skal vel ikke støtte den yderligere, men betone, at kristendommen sætter et enten-eller?

Her kan jeg kun gentage: fordi Gud og Jesus og Helligånden har gjort mig rigtig god til at være Flemming Pless og præst, så har jeg også et ståsted. Man bliver ikke mindre af at være sammen med andre religioner, men man bliver formodentlig bedre til at være præst.