”Som præst skal jeg ikke være politi og se efter, om der er nogle muslimer, der i skjul siger trosbekendelsen på toilettet”

En multireligiøs poesioplæsning i Stefanskirken med tekster fra islam sætter spørgsmåltegn ved grænsen for at inddrage andre religioner i kirken

Præst i Stefanskirken på Nørrebro, Pernille Østrem (billedet): "Jeg undrer mig over, at det særligt er det muslimske, man hæfter sig ved. Der er ingen, der spørger mig om, hvorfor der skal læses op fra Eddaen, for eksempel.”
Præst i Stefanskirken på Nørrebro, Pernille Østrem (billedet): "Jeg undrer mig over, at det særligt er det muslimske, man hæfter sig ved. Der er ingen, der spørger mig om, hvorfor der skal læses op fra Eddaen, for eksempel.”. Foto: Jakob Nielsen.

Stefanskirken på Nørrebro i København er kendt for alternative gudstjenester og arrangementer som ramadanmiddag og gyserfilmsaften. Politisk har kirken også gjort sig bemærket, blandt andet med støtte til Gaza og husning af sultestrejkende iranske asylsøgere.

I aften kan man så komme til religiøs poesioplæsning i Stefanskirken. Det bliver med tekster fra blandt andet islam, Højsangen i Bibelen og de asatroendes Edda, forklarer sognepræst Pernille Østrem.

”Der er tekster fra kristendommen, jødedommen og asatroen og forskellig poesi, blandt andet fra Persien. For os handler det om at få så megen poesi som muligt ind gennem øjne, ører og hjerte. Det er meningen, at aftenen skal være et lille overflødighedshorn af, hvad vores civilisation blandt andet har at byde på. Og så kommer der en trommeslager og laver underlægningsmusik - alt det er man inviteret til, hvis man har lyst til at åbne øjne og ører.”

Nørrebro-præsten synes ikke, der burde være speciel opmærksomhed omkring de muslimske tekster i kirken, som hun i øvrigt ikke har kendskab til.

”Jeg ved ikke præcis, hvilke tekster det er, der skal læses fra den muslimske tradition, ligesom jeg ikke kender de andre tekster i detaljen. Jeg undrer mig over, at det særligt er det muslimske, man hæfter sig ved. Der er ingen, der spørger mig om, hvorfor der skal læses op fra Eddaen, for eksempel.”

Hvor går grænsen for, hvad man kan tillade andre religioner i en kirke?

”Der er forskellige grænser alt efter konteksten. Biskoppen har også holdt nytårsgudstjeneste i fællesskab med en imam. Det her er en poesioplæsning på en hverdagsaften, ikke en gudstjeneste. Og som præst skal jeg ikke være politi og se efter, om der er nogle muslimer, der i skjul siger trosbekendelsen på toilettet. Jeg forkynder det kristne evangelium hver søndag og til kirkelige handlinger, og ud over det er vi i konstant samtale og i dialog med samfundet og andre trossamfund.”