I søndags holdt Massoud Fouroozandeh sin foreløbigt sidste gudstjeneste som præst i Sankt Hans Kirke i Odense. I tre år har han arbejdet som sogne- og migrantpræst, og det arbejde har fået iagttagere til at tale om en kirkekamp.
Indvandrerpræstens bisidder, Torben Bramming, talte i går i Kristeligt Dagblad om en kamp ”mellem den nye tid, som mener, man skal missionere blandt muslimer, fordi en ny folkelighed kræver ny folkekirkelighed”. På den anden side står ifølge Torben Bramming dialoglinjen, som vil ”holde en religiøs våbenhvile, føre samtaler, støtte moskébyggeri, og ikke mener, dåben er nødvendig for frelsen”.
Thomas Reinholdt Rasmussen, sognepræst i Sankt Catharinæ Sogn i Hjørring, istemmer, at der er tale om en kirkekamp: Mellem en smal kirke med plads til de ens, som Massoud Fouroozandeh ønsker, og en folkekirke med plads til forskellige tilgange, som hans kritikere vil have.
”Det står klokkeklart i kronikken, at det handler om: Hvad er vores kirke? Spørgsmålet er, om folkekirken har én stemme eller flere stemmer. Det ser man også af navnet på Massoud Fouroozandehs arbejde. Skal det hedde Folkekirkens Migrantarbejde eller 'en del af folkekirkens migrantarbejde'. Massoud Fouroozandeh takker nej til en stilling, hvor han skal være en del af en helhed,” siger Thomas Reinholdt Rasmussen med henvisning til, at Massoud Fouroozandeh har valgt ikke at søge en funktionspræstestilling på Fyn.
Peter Tudvad, forfatter, filosof og Søren Kierkegaard-kender, synes, det er svært at svare entydigt på, om der er tale om en kirkekamp. Et begreb, Søren Kierkegaard er blevet forbundet med, efter at han skrev polemisk og vittigt mod kirken og det verdsliggjorte præsteskab.
”Jeg kan absolut godt se pointen om en kirkekamp og et skisma inden for kirken, fordi vi står med en kirke med et stigende pres udefra. Men det har vi talt om så mange gange før. Det interessante bliver, om medlemmerne af folkekirken har så stor lidenskab for folkekirken, at de er parate til at tage et brud med kirken på vegne af spørgsmål om mission,” siger han med tilføjelsen:
”Der er aspekter af en kirkekamp. Men pas på med ikke at overdrive omfanget. Torben Bramming og co. har mange følelser forbundet med spørgsmålet. For dem er det en kirkekamp. Men ser man lidt mere kulturelt på det, så er det måske lidt en storm i et glas vand.”
Debatredaktør på Børsen Christopher Arzrouni tilslutter sig Torben Brammings snak om en kirkekamp. Han oplever i de kredse, han kommer i, at mange føler sig svigtet.
”De kirkelige autoriteter har svigtet. Det virker, som om de er ligeglade og går mere op i dialog,” siger han.
Men han forklarer samtidig, at polerne ikke er helt klare:
”Nogle af dem, som undervejs i sagen er blevet meget bevidste om behovet for mission, er nogle af dem, hvor man ville have forsvoret, at de ville tale om mission. For eksempel nogle af Tidehvervs-folkene. Skiftet er sket, fordi Danmark har ændret karakter. Mange sælger ikke sig selv som de store missionærer, men de ser nødvendigheden af, at man er nødt til at gøre noget for, at kristendommen skal være til stede i Danmark,” siger han.