Israel giver kristent folk særstatus

Reaktionerne er blandede, efter at aramæere i Israel er blevet godkendt som en selvstændig nationalitet

Kristne aramæere får nu særstatus i Israel.
Kristne aramæere får nu særstatus i Israel. Foto: Ronen Zvulun.

Skellet mellem muslimer og kristne i Israel bliver nu en tak større, efter at politikere i tirsdags besluttede at anerkende aramæere som en selvstændig national identitet.

Aramæerne, der er et gammelt folk, som oprindeligt stammer fra områder i det centrale Syrien, er en lille undergruppe af Israels kristne befolkning. Hidtil har de været registreret som en del af Israels arabiske palæstinensiske mindretal, der udgør godt en femtedel af befolkningen.

Langt de fleste israelske arabere er muslimer, men der er også en gruppe på godt 130.000, der er kristne.

Nu får de kristne aramæere mulighed for at adskille sig fra den arabiske befolkning og registrere sig med en selvstændig aramæisk nationalitet.

”Det er en stor sejr for os og hjælper os med at kunne bevare den kultur, vi har været en del af igennem tusinder af år. Vi har intet med arabere at gøre, og det har hele tiden været en falsk identitet, der er lagt ned over os,” siger Shadi Khaloul, talsperson for Israels aramæiske mindretal.

Ud over symbolværdien i at få anerkendt sin nationalitet betyder godkendelsen også, at det bliver nemmere for aramæerne at få lov til at undervise i deres egen historie, kultur og sprog i skolerne.

Shadi Khaloul ser Israels beslutning som et modsvar på Islamisk Stats forfølgelser af kristne andre steder i Mellemøsten. Mens Islamisk Stat forsøger at udrydde kristne fra regionen, går Israel den anden vej og skaber endnu bedre vilkår for dem, mener han.

Det er dog ikke alle, der ser lige så ædle motiver i den israelske beslutning. Blandt israelske arabere bliver den kritiseret for at være endnu et forsøg på at splitte og svække den arabiske minoritet. I stedet for at araberne fremstår som en samlet minoritet, bliver de nu i højere grad opdelt mellem muslimer og kristne med forskellige interesser og rettigheder.

I modsætning til aramæerne, der tæller godt 200 familier i Israel, har det store flertal af kristne arabere i Israel traditionelt haft en stærk tilknytning til hele den palæstinensiske bevægelse i både Israel og Det Palæstinensiske Selvstyre.

”Kristne er en oprindelig del af den nationale arabiske palæstinensiske minoritet i Israel, og det kan ingen beslutning fra en højrefløjspolitiker ændre ved,” siger den israelske arabiske politiker Ahmed Tibi til dagbladet Haaretz som reaktion på indenrigsministerens godkendelse af aramæerne.

Anerkendelsen af den aramæiske nationalitet er blot én blandt flere politiske beslutninger, der over den seneste tid har givet forskellige vilkår for kristne og muslimer i Israel. For eksempel kan kristne arabere aftjene frivillig værnepligt i den israelske hær, mens arabere generelt ikke har adgang til hæren. Tidligere på året vedtog parlamentet en lov, der gør det muligt at skelne juridisk mellem landets muslimer og kristne.

Og den slags beslutninger kommer der flere af, lyder det fra den israelske politiker Yariv Levin, der er en af initiativtagerne til godkendelsen af aramæerne. Han har intentioner om at lancere en række tilsvarende forslag, der skal adskille kristne og muslimer i Israel. Hensigten er, siger han, at styrke de kristnes engagement i det israelske samfund.