Digitalisering af Grundtvig er ikke nok, mener ekspert

Formidling bør være en langt mere integreret del af Grundtvig Centerets arbejde, siger Golden Days-direktør Ulla Tofte. I norsk Ibsen-udgave har bred formidling været styrende for udgivelsen

I Vartov i København sidder et hold på otte filologer og digitaliserer Grundtvigs mere end 1000 værker. Arkivfoto. Statue af Grundtvig.
I Vartov i København sidder et hold på otte filologer og digitaliserer Grundtvigs mere end 1000 værker. Arkivfoto. Statue af Grundtvig.

”Er lyset for de lærde blot?”, spurgte N.F.S. Grundtvig i digtet ”Oplysning” fra 1839. Digtet er blandt de udgivne tekster på siden grundtvigsværker.dk, som i forrige uge blev stærkt kritiseret for netop at være forbeholdt de lærde. Marianne Jelved (R), der er tidligere bestyrelsesformand for Grundtvig Centeret og nuværende kirke- og kulturminister, forsvarede centeret med, at den brede formidling senere skal vokse frem af forsknings- og udgivelsesarbejdet.

Men Grundtvig-projektets momentum er nu. Derfor kan formidlingen ikke udskydes. Så klar er meldingen fra den erfarne kulturformidler Ulla Tofte, der er direktør og festivalchef for Golden Days.

Sidste år var hun med til at løfte Kierkegaard ud af forskningsverdenen i 200-året for filosoffens fødsel. t af problemerne med den aktuelle Grundtvig-udgave er, siger hun, at de bevilgende politikere tror, at digitalisering er det samme som formidling.

”Det er en typisk fejl med denne type af projekter. Men vi får aldrig genoplivet interessen for Grundtvig ved at tro, at fremtidige generationer vil gå ind og læse ham på grundtvigsværker.dk. Dream on,” siger Ulla Tofte.

Hun mener, at formidlingsarbejdet bør være en langt mere integreret del af Grundtvig Centerets arbejde.

”Forskning og formidling skal hænge sammen. Nu har vi en situation, hvor forskerne først gør deres arbejde, og så skal formidlerne overtage på et eller andet tidspunkt. Det dur ikke,” siger Ulla Tofte.

Risikoen er, påpeger hun, at man helt forpasser chancen for at brede Grundtvig ud til nye generationer.

I Norge, hvor man siden 1998 har udgivet og digitaliseret Henrik Ibsens samlede skrifter for anslået 100 millioner norske kroner, har formidling da også været en central del af projektet fra begyndelsen. Inden den digitale udgave blev publiceret i 2011, udarbejdede man blandt andet en omfattende brugerundersøgelse og undervisningsmateriale til forskellige målgrupper.

”Ønsket om den brede formidling har været vældig styrende for Ibsen-udgaven. Brugerundersøgelsen førte blandt andet til, at vi lavede en enkel, let tilgængelig online-udgave, hvor man så kan tilvælge de mere komplekse forskerværktøjer,” siger professor og leder af Senter for Ibsen-Studier ved Oslo Universitet Frode Helland.

I Vartov i København sidder et hold på otte filologer og digitaliserer Grundtvigs mere end 1000 værker. Som udgaveleder Klaus Nielsen påpeger, foregår udgivelsen efter internationale videnskabelige standarder. I forhold til den aktuelle kritik af formidlingen, siger han:

”Vi sætter pris på den kritik, der har været. Og vi vil også fremover arbejde mere med formidlingen. De funktioner, der ikke virker på tablet, skal selvfølgelig udbedres.”

Aktuelt har Grundtvig Centeret dog ikke planer om at udarbejde yderligere værktøjer, som skal lette adgangen til Grundtvigs værker for den almindelige bruger.

”I takt med at vi gør flere tekster tilgængelige, vil de eksisterende værktøjer som for eksempel søgefunktionen også blive mere brugbare. Samtidig har vi indgået et samarbejde med bibliotekerne om at gøre alle tekster tilgængelige via deres systemer. Vi vil meget gerne have Grundtvigs værker ud til så mange som muligt,” siger Klaus Nielsen.

Centeret planlægger desuden at etablere et brugerpanel, der løbende skal komme med forslag til forbedringer af siden. Undervisningsmateriale ligger ifølge udgavelederen ikke inden for rammerne af den digitale udgave.

”Men det er en interessant mulighed at tilknytte undervisningsmateriale, andre har lavet,” siger Klaus Nielsen.