Forskere: Det er svært at fyre en besværlig præst

Fraværet af ledelse i folkekirken gør det vanskeligt at fyre besværlige præster, mener teologilektor. I Messiaskirken nord for København har fire præster forladt embedet efter problemer med en præstekollega, og menighedsrådet er gået i strejke

Et usædvanligt langtrukket eksempel på den manglende konfliktløsning udspiller sig for tiden i Messiaskirken nord for København. Her har fire kvindelige præster forladt deres embede efter konflikt med stedets kirkebogsførende sognepræst gennem 22 år.
Et usædvanligt langtrukket eksempel på den manglende konfliktløsning udspiller sig for tiden i Messiaskirken nord for København. Her har fire kvindelige præster forladt deres embede efter konflikt med stedets kirkebogsførende sognepræst gennem 22 år. Foto: Kristeligt Dagblad.

Hvis man ikke kan begå sig på jobbet, og kollegerne konstant klager over samarbejdsproblemer, er der som regel ikke så langt til en fyring.

Sådan er det i store dele af dansk erhvervsliv. Bare ikke i folkekirken, mener flere eksperter. 

Som Kristeligt Dagblad skrev i går er langvarige samarbejdsproblemer i Messiaskirken nord for København gået fuldstændigt i hårdknude. Fire kvindelige præster har forladt deres embede efter konflikt med stedets kirkebogsførende sognepræst gennem 22 år. Menighedsrådet er gået i strejke, og biskoppen afviser at ansætte flere hjælpepræster.

Folk har desuden forladt kirken i vrede, og i et læserbrev i lokalavisen Villabyerne undrer tidligere kirkegængere sig over, at biskoppen ikke for længst har fyret eller forflyttet sognepræsten efter "mangeårige og aldeles åbenbare samarbejdsvanskeligheder".

Men det er generelt meget vanskeligt at fyre en præst på grund af kirkens opbygning. Det vurderer lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet Hans Raun Iversen, som understreger, at han ikke kender den konkrete sag.

”Sådan er det, fordi kirken ingen ledelse har. Formentlig har kirken staten som ledelse, men staten blander sig helst ikke i noget, der kunne lugte af kirkelige spørgsmål, for så er Fanden løs i Laksegade," siger han med henvisning til den tradition, at politikerne ikke blander sig i kirkens indre anliggender.

Folkekirken har dermed ikke en ledelse, som inden for en overskuelig periode med samarbejdsproblemer kan træffe beslutning om en fyring, mener Hans Raun Iversen. 
 
"Det er ikke fordi, staten i andre sammenhænge er bleg for at møve rundt med tjenestemænd, hvis der er brug for det. Det kan man, fordi der er et klart hierarki. Men det er der ikke i kirken. Der er biskoppen, som er tilsynsmyndighed, og der er menighedsrådene, som ikke har en eksplicit myndighed, men er en slags samarbejdspartner. Og så kan brugerne selvfølgelig klage. Men der er ingen, som vil skære igennem, som man normalt ville i staten eller erhvervslivet.” 

Dog er der paragraf 43 i Tjenestemandsloven, også kaldt skilsmisse-paragraffen, som giver arbejdsgiveren mulighed for at fyre en tjenestemand efter "langvarige samarbejdsvanskeligheder".

”Men det er altid kompliceret og tager som regel flere år med klagesager og advarsler og protokollater. Så det er bestemt ikke nemt,” siger Hans Raun Iversen.

Marie Vejrup Nielsen, lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, er enig.

"Præsten er i ansættelsen ret beskyttet, så det er ikke nok, at man er uenig i det, præsten siger, eller at præsten ikke vil lave babysalmesang. Der skal virkelig være vægtige grunde til, for at man kan sige, at præsten har forbrudt sig mod sit embede." 

Som regel handler de konflikter, som kommer frem i offentligheden, om almindelige arbejdsmiljøproblemer, og når problemerne først bider sig fast, er det vanskeligt at komme på en løsning, påpeger Marie Vejrup Nielsen.

Det er Messiaskirken formentlig et godt eksempel på. Sagen har stået på i over 10 år, og ifølge de kvindelige præster, som har forladt kirken, handler den om "usundt arbejdsmiljø" og et "mareridt" af et psykisk arbejdsmiljø.

Præsteforeningen annoncerede i 2010, at man ville arbejde på at etablere et rejsehold af konfliktløsere i folkekirken, men ideen er endnu ikke blevet til noget. Det ville ellers være fornuftigt at inddrage aktører, som står uden for det enkelte stift, mener Marie Vejrup Nielsen.

”Det har været efterspurgt i lang tid. Der er mange observatører i folkekirken, der peger på, at når der opstår konflikter lokalt, så er alle involveret. Så det ville være en rigtig fornuftig ting med nogen, som kunne være tilnærmelsesvist neutrale.”