Overblik: Sådan splittes Venstre af kirkereformen

Efter Venstre i sidste uge fik de historiske forhandlinger om en kirkereform udsat, venter alle nu på det gamle folkekirkeparti. Men hvem bestemmer egentlig kirkepolitikken i Venstre?

Jakob Engel-Schmidt hører til dem, der ønsker et løsere bånd mellem stat og kirke.
Jakob Engel-Schmidt hører til dem, der ønsker et løsere bånd mellem stat og kirke. Foto: Claus Bech .

Folketingets politikere har lige nu en mulighed for at tage et historisk skridt på folkekirkens vegne. Aldrig før har de folkevalgte været så tæt på at opfylde Grundlovens 165 år gamle løfte om, at landets evangelisk-lutherske folkekirke skal have en kirkeforfatning.

Men forhandlingerne mellem de politiske partier om en moderat reform af folkekirkens struktur er sat på standby, fordi et af partierne har udbedt sig betænkningstid: Det gamle folkekirkeparti Venstre, med de dybe rødder i det folkekirkelige landskab, har ikke kunnet beslutte sig endeligt for et ja eller et nej. For forhenværende minister Britta Schall Holberg (V), som sad med i det udvalg, hvis arbejde ligger til grund for de aktuelle forhandlinger, er det en beklagelig situation.

”En kirkereform nu vil være rettidig omhu. Vi risikerer, at regeringen laver et folkekirkeforlig uden om Venstre. Eller at en nødvendig reform falder, fordi Venstre ikke går med. Begge dele vil være en katastrofe. Derfor synes jeg også, det vil være klogt af Venstres ledelse at interessere sig for denne sag”, siger hun.

Indtil videre har Venstres ledelse dog ikke ønsket at udtale sig om sagen. Frem mod partiets landsmøde, som holdes i Herning i weekenden den 4.-5. oktober, er der derfor stigende uklarhed om venstres kirkepolitiske linje. Ingen forventer, at kirkepolitikken kommer til at stå højt på dagsordenen ved landsmødet, men centrale kilder i partiet vurderer, at spørgsmålet vil blive flittigt drøftet i korridorerne. Det stemmer godt overens med kirkeordfører Flemming Damgaard Larsens ønske om netop at udsætte forhandlingerne i tre uger til dagene efter landsmødet.

De kommende kirkepolitiske diskussioner i Venstres folketingsgruppe vil formentlig afspejle to grundlæggende konflikter blandt folketingsmedlemmerne: En overordnet konflikt om forholdet mellem stat og kirke og en aktuel uenighed for eller imod reformer i folkekirkens struktur.

Konflikten om forholdet mellem stat og kirke står mellem en klassisk folkekirkelig fløj med blandede grundtvigsk-tidehvervske stemmer over for en mindre gruppe af især yngre venstrefolk som Michael Aastrup Jensen, Martin Geertsen og Jakob Engel-Schmidt, som ønsker et løsere bånd mellem stat og kirke.

”Jeg mener godt, at vi kan have en diskussion af, hvor tæt forholdet mellem kirke og stat skal være,” siger Jakob Engel-Schmidt og tilføjer:

”Mit forhold til Vorherre er privat, og det er der ingen, heller ikke staten, der skal blande sig i. Derfor går jeg ind for, at folkekirken er så uafhængig som muligt, og derfor er det min principielle holdning, at kirke og stat ikke hører sammen.” 

Artiklen fortsætter efter grafikken

Konflikten om forholdet mellem stat og kirke er en gammel strid i Venstre, som kan få fornyet styrke i de kommende år. I takt med at folk som Bertel Haarder og Birthe Rønn Hornbech forlader folketinget til fordel for yngre V-folk, der i vid udstrækning argumenterer for at adskille stat og kirke, kan den traditionelle folkekirkelige forankring i Venstre blive svækket.

I konflikten for eller imod en kirkereform hører Venstres kirkeordfører, Flemming Damgaard Larsen, til på den reformvenlige folkekirkefløj. Han er som store dele af partiet skeptisk over for et stort, nationalt kirkeråd, men har udtalt sig positivt om en mindre reform med et folkekirkens økonomiudvalg.

Han bakkes op af Bertel Haarder, som traditionelt har været en afgørende stemme i Venstres kirkepolitiske linje, og Esben Lunde Larsen, som af mange vurderes som den, der kan overtage Haarders position på dette område. Endeligt vurderer en kilde tæt på partiet, at også gruppeformand og næstformand Kristian Jensen hører til denne gruppe.

Med så stærke repræsentanter lyder vurderingen fra flere Venstre-kilder, at den reformvenlige gruppe burde være i stand til at skære igennem på det kirkepolitiske område. Når det indtil videre ikke er sket i forhandlingerne om reform af folkekirkens struktur, kan det skyldes, at hverken Lars Løkke Rasmussen, Kristian Jensen eller Bertel Haarder var til stede ved det gruppemøde i sidste uge, hvor kirkeordfører Flemming Damgaard Larsen skulle sikre sig opbakning til de afsluttende forhandlinger.

Til stede var til gengæld tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbech, som ved flere lejligheder har udtalt sig stærkt kritisk over for en styringsreform. Hun fører an i den klassisk folkekirkelige, men reformkritiske fløj, som ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger også tæller V-profiler som Peter Christensen og Søren Pind. Hovedargumentet er her, at ethvert tilløb til et fælles folkekirkeligt organ vil kunne udvikle sig til et politiserende kirkeråd.

Styrkeforholdet mellem de to fløje er uklart. Efter sin markante kritik af V-formand Lars Løkke Rasmussen tidligere på året vurderes Birthe Rønn Hornbechs gennemslagskraft i gruppen at være svækket. Ifølge tidligere V-kirkeminister Tove Fergo er det normalt kirkeordføreren, som lægger linjen i partiet.

”Hvis ikke der kunne opnås enighed i gruppen, skar gruppeformanden igennem og afgjorde, om det for eksempel var ordførerens linje, der var Venstres politik. I mange spørgsmål udelukkede det dog ikke, at medlemmerne blev stillet frit ved den endelige afstemning i folketingssalen, hvis de var uenige,” siger Tove Fergo.

Hvis Kristian Jensen som gruppeformand vælger at skære igennem, kan det få Venstre tilbage til forhandlingerne om en moderat reform. En anden mulig udgang er, som flere politiske iagttagere har været inde på, at Lars Løkke Rasmussen og den øvrige partiledelse af taktiske grunde lader reformen falde.

Med tilslutning fra alle partier i Folketinget nedsatte regeringen i september 2012 et udvalg, som skulle komme med forslag til en ny styring af folkekirken. Med afsæt i dette arbejde og to høringer er politikerne nu i gang med de sidste forhandlinger, som efter planen skulle være afsluttet tirsdag den 16. september. To timer før mødet skulle holdes, bad Venstre om tre ugers udsættelse. Ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger er det helt centrale emne for forhandlingerne oprettelsen af et folkekirkens økonomiudvalg. Det skal føre tilsyn med folkekirkens fælles pengekasse, Fællesfonden.