Prøv avisen

Salmesang for babyer spreder sig

Sognemedhjælper Kirsten Stokholm leder babysalmesang i Nørresundby Kirke. Foto: Henning Bagger/Scanpix

Andelen af pastorater i folkekirken, der tilbyder salmesang for babyer, er steget fra 41 procent i 2009 til 56 procent i dag. Man vil tabe mange forældre på gulvet, hvis tilbuddet gøres mere kirkeligt eller missionerende, siger ekspert

”Det bedste ved babysalmesang er, at ens baby lærer, at kirken er et rart sted at være. At sang og musik sammen med andre babyer er vigtigt, fordi babyerne bliver så glade og tilpasse. At man lærer andre mødre i sit lokalområde at kende. At musik og sang bliver en del af ens hverdag.”

Sådan lyder konklusionen fra Katrine, som er en af de efterhånden tusinder af forældre, som har deltaget i folkekirkens allestedsnærværende tilbud om babysalmesang, der nu har bredt sig til 56 procent af folkekirkens pastorater.

Det fremgår af en ny undersøgelse, ”Tager du barnet ved hånden, tager du moderen om hjertet”, som er lavet på Aarhus Universitet i samarbejde med Danmarks Kirkelige Mediecenter.

Projektet har undersøgt sognenes hjemmesider, kirkeblade og aviser for at finde ud af, hvor udbredt babysalmesang er. Sidst babysalmesangens popularitet blev undersøgt, var i 2008-2009 på foranledning af biskopperne. Dengang var resultatet, at 41 procent af pastoraterne havde et tilbud om babysalmesang.

Lektor i teologi på Aarhus Universitet Marie Vejrup Nielsen har stået i spidsen for undersøgelsen.

”Musik og fagter betyder rigtig meget for et barn, og når det så samtidig befinder sig usædvanlig godt i kirkerummet, så bliver barnet helt tilfreds og trygt. Det samme gør forælderen. Forældrene vil gerne give deres barn en oplevelse af ro og nærvær, og det er præcis det, de oplever med babysalmesang,” siger Marie Vejrup Nielsen.

Det er ikke så meget en kirkelig oplevelse, forældrene søger, viser rapporten.

”Et begreb som dåbsoplæring giver tydeligvis ikke mening for mødrene på samme måde, som det gør for folkekirken selv,” siger Marie Vejrup Nielsen.

”De fleste forældre synes det lyder gammeldags og katekismusagtigt, og det vil de aldrig udsætte deres børn for. Men kirken synes jo ikke, at det er gammeldags, så derfor er der i babysalmesang et mødested mellem kirke og folk,” siger Marie Vejrup Nielsen og fortsætter:

”Det er samtidig min fornemmelse, at kirken vil tabe en masse forældre, hvis babysalmesang bliver for kirkelig. Man vil gerne være sammen med kirken, men ikke udsættes for mission. Derfor er tilbuddet en stor succes, hvis kirken gerne vil se lidt mere til folk, men det er ikke så egnet til voksenreligiøs vækst i folkekirken,” siger Marie Vejrup Nielsen.

Der findes i dag ikke præcise tal for, hvor mange babyer og forældre, som går til babysalmesang.

”Men det drejer sig uden tvivl om adskillige tusinde om året,” siger lektor ved Teologisk Pædagogisk Center Leise Christensen.

”Det giver folkekirken en kæmpe berøringsflade og næst efter ordningen med minikonfirmander er det folkekirkens største succes. Babysalmesang tilbyder børn og forældre et eksistentielt nærvær, som det tusind år gamle kirkerum, hvor generationer har færdedes før dem, er en umistelig del af. Det kan godt være, at babysalmesang ikke får forældrene til at gå til højmesse, men de kommer ind i kirkens sprogunivers, får måske deres barn døbt og går senere til spaghettigudstjenester, og det har lige så stor evangelisk betydning,” siger Leise Christensen.

Formand for Landsforeningen af Menighedsråd Inge Lise Pedersen han kun positivt at sige om babysalmesang.

”Folkekirken får kontakt med en aldersgruppe, man ikke tidligere har haft den bedste kontakt med. Det betyder måske, at nogle får deres børn døbt, som ellers ikke ville. Jeg ser det ikke som folkekirkens dåbsoplæring, men det giver en større fortrolighed med kirkerummet og en bedre bekendtskabskvalitet med folkekirken. Det er ikke at kimse ad,” siger Inge Lise Pedersen.