Prøv avisen

Kritik: Politikere svigter i kamp for trosfrihed

Kristne flygtninge ankommer til den irakisk-syriske grænse. Foto: STR

Islamisk Stats forfølgelse af kristne i Mellemøstenhar sat trosfrihed på den globale dagsorden. Men herhjemme har hverken politikere eller forskere tilstrækkeligt fokus på problemet, lyder kritik fra kirkelige organisationer. Der bliver allerede gjort meget, mener socialdemokratisk ordfører

Titusindvis af kristne er i disse måneder på flugt fra Islamisk Stat i Nordirak og Syrien. Bag sig efterlader de nedbrændte kirker, alt imens fremtiden for 2000 års kristen tilstedeværelse i regionen er uvis.

Globalt vurderes op mod 100 millioner kristne at blive diskrimineret på grund af deres tro. Men en målrettet indsats for trosfrihed er fortsat ikke på den politiske dagsorden herhjemme. Det vil en række kirkelige organisationer nu gøre noget ved.

”Danmark bør sætte langt mere direkte ind i kampen for trosfrihed globalt. Både i forskningen ved at øge vores viden på området, og udenrigspolitisk ved at sætte fokus på de enorme problemer med trosfrihed og forfølgelse af religiøse minoriteter i Mellemøsten,” siger general-sekretær i Dansk Missionsråd Jonas Adelin Jørgensen.

Sammen med Folkekirkens mellemkirkelige Råd og en række andre kirkelige organisationer i de nordiske lande har han de seneste år arbejdet målrettet med at skabe fokus på problemet. Nu har Udenrigsudvalget valgt at tage emnet op ved en høring på Christiansborg den 12. november.

”Høringen er et tegn på, at problemets omfang er ved at gå op for politikerne. Men der mangler stadig konkrete initiativer og midler til området, ligesom forskningsindsatsen også halter efter,” siger Jonas Adelin Jørgensen.

Når EU og Danmark tøver i kampen for tros- og religionsfrihed, kan det hænge sammen med en berøringsangst, hvor man ikke ønsker at fremstå fremmedfjendsk og islamkritisk, påpeger menneske-rettighedsekspert og direktør i tænketanken Justitia Jacob Mchangama:

”Men netop Europa, hvis menneskerettighedstænkning blev til i en kamp for religionsfrihed, burde gå forrest på dette område. Det kræver politisk mod. Men ser man på udviklingen i antallet af kristne i Irak fra 2003 til nu, er der ingen tid at spilde,” siger han.

Tidligere på året skrev landets biskopper et åbent brev til udenrigsministeren, hvor de konkret opfordrede til at løfte forskningsindsatsen på området. Indtil videre har regeringen dog afvist at afsætte yderligere midler med henvisning til, at der allerede er tilstrækkeligt fokus på problemet.

Heller ikke menneskerettighedsordfører Trine Bramsen (S) anerkender kritikken.

”Flere af vores aktuelle internationale bidrag er rettet mod overgreb på religiøse mindretal og bekæmpelse af ekstremisme. Derfor kan jeg ikke genkende, at der skulle mangle fokus på kampen for trosfrihed herhjemme,” siger hun.

På Institut for Menneskerettigheder erkender vicedirektør Charlotte Flindt Pedersen, at der i Vesten har været en blindhed over problemerne med tros- og religionsfrihed.

”Man kan helt sikkert sætte mere fokus på problemet. I udviklingsarbejdet er religionens betydning, både positivt og negativt, en selvfølgelighed. Men religionsfrihed er ikke noget, vi overvåger systematisk,” siger Charlotte Flindt Pedersen.

Hun understreger, at Institut for Menneskerettigheder bidrager til Christiansborg-høringen i november, ligesom man i løbet af det kommende år vil igangsætte en udredning af tros- og religionsfrihed internationalt i dialog med de religiøse organisationer. I 2013 blev netop indsatsen for tros- og religionsfrihed globalt en del af EU's udenrigspolitiske strategi, men det er op til de enkelte lande at igangsætte konkrete initiativer.

”EU's retningslinjer er et glimrende værktøj for os, men hvis vi skal igangsætte en større indsats på området, skal man fra politisk hold afsætte flere midler,” siger Charlotte Flindt Pedersen.