Prøv avisen

Danske katolikker bakker op om pavens reformlinje

På et forestående kirkemøde vil et helt centralt spørgsmål være, om gengifte skal have mulighed for at modtage sakramenter som nadver og skriftemål. På billedet ses paven, der taler for en reformlinje. Foto: Gabriel Bouys/Pool

Et flertal af danske katolikker støtter den opblødning på centrale værdispørgsmål, som paven lægger op til forud for stort kirkemøde om katolsk familiesyn, vurderer kendere

Skal den katolske kirke ændre holdning til ægteskab, skilsmisse og familiemønstre? Det diskuteres vidt og bredt i katolske kredse op til det store kirkemøde - familiesynoden - i Rom den 5.-19. oktober.

Og mens mange er uenige på de store værdispørgsmål internationalt, bakker størstedelen af de danske katolikker op om pave Frans' udtalte åbenhed for læremæssige ændringer. Det påpeger iagttagere af katolske forhold herhjemme.

På den forestående familiesynode vil et helt centralt spørgsmål være, om gengifte skal have mulighed for at modtage sakramenter som nadver og skriftemål, og et andet er, om man skal forenkle procedurerne for annullering af ægteskab. Det siger ph.d. ved Aarhus Universitet Jakob Egeris Thorsen, som blandt andet forsker i katolicisme.

”Det er min vurdering, at et flertal af danske katolikker vil bakke op om den moderate linje på begge spørgsmål,” siger Jakob Egeris Thorsen, idet han skønner, at de mange indvandrere med katolsk baggrund ikke afviger væsentligt fra det generelle billede i den katolske kirke i Danmark.

Han tvivler dog på, om synoden overhovedet vil overveje at tillade folk at blive gift igen ligesom i den ortodokse kirke.

”Dertil er modstanden mod at tillade folk at blive gift igen blandt katolske ledere og lægfolk simpelthen for stor. Det er mere sandsynligt, at nadverbordet kan blive åbnet for de gengifte, og at der kan ske en forenkling af processen ved annullering af ægteskab på synoden,” siger Jakob Egeris Thorsen.

Som optakt til synoden har den katolske kirke på verdensplan gennemført en omfattende brugerundersøgelse, hvor både gejstlige og lægfolk er blevet spurgt om deres holdninger til en række centrale værdispørgsmål på områder som ægteskab, abort, prævention og homoseksualitet.

Det er første gang, at lægfolk i et sådant omfang inddrages i processen forud for en biskoppelig synode, påpeger informationschef i den katolske kirke i Danmark Niels Messerschmidt.

Undersøgelsen er et signal om, at den katolske kirkes ledelse er interesseret i at kende lægfolkets holdning forud for drøftelsen. Den katolske kirke i Danmark har fulgt synodesekretariatets henstilling om ikke at offentliggøre svarene fra den danske brugerundersøgelse, som i udgangspunktet kun er tænkt som et internt redskab til udarbejdelsen af det endelige arbejdspapir til synoden, oplyser Niels Messerschmidt. Men det er hans opfattelse, at de danske besvarelser i væsentlige træk ligger på linje med de svar, som er offentliggjort i vesteuropæiske lande som Tyskland og England. Besvarelserne i disse lande viser en diskrepans mellem kirkens lære og den almindelige praksis blandt katolikker.

”Diskrepansen mellem kirkens lære og mange katolikkers praksis er blevet større de senere år. Familiesynoden finder sted i lyset af, at familien som samfundets bærende institution er presset navnlig i den vestlige verden. Derfor er det et rigtigt og vigtigt initiativ, at familiespørgsmålene nu sættes på dagsordenen”, siger Niels Messerschmidt.

Han tolker derfor også familiesynoden som første skridt i en katolsk kulturkamp, hvor pave Frans vil sætte fokus på de værdier, som samler kirken i stedet for de mange sager, som har splittet den katolske kirke.

Blandt de konservative katolske stemmer er redaktør af Katolsk Magasin Torben Riis enig i, at familien som institution står midt i en global kulturkamp. Men han mener samtidig, at den katolske kirke skal benytte synoden til at slå familieværdier fast i stedet for at løbe efter tidsånden.

”Flere steder i Europa er der en slap pastoral holdning til for eksempel ægteskab, som synoden kan bruges til at stramme op på. Vejen frem for den katolske kirke er ikke at slække på værdimæssige spørgsmål, men netop at understrege, at vi netop tager familien som bærende samfundsinstitution alvorligt. Vel efterhånden som de eneste,” siger Torben Riis.