Prøv avisen

Kardinaler er buldrende uenige i ægteskabsspørgsmål

Gejstlige i farverige dragter vil præge billedet, når den katolske kirkes top mødes fra på søndag i Rom. Her ses et stort kirkemøde i 2012 under pave Benedikt XVI. - Foto: Scanpix

Både kardinaler og kendere af katolicismen er uenige om, hvad det sandsynlige resultat af det forestående kirkemøde bliver. Særligt kirkens holdning til gengifte debatteres

En af de største begivenheder i den katolske kirke i år begynder på søndag, når biskopper fra hele verden samles til et kirkemøde, der skal diskutere kirkens holdning til familiespørgsmål. Og diskussionen er allerede heftig. Kardinaler er uenige på usædvanligt højrøstet vis, især om fraskilte og gengiftes rettigheder.

Blandt de mange katolikker, der er blevet skilt og gift igen, er der vakt en forhåbning om, at synoden, som kirkemødet hedder, vil føre til en ændring af katolsk lære, så de kan få lov til at modtage nadver. Det kan de i dag kun, hvis det første ægteskab er annulleret af kirken.

Nogle vatikanister mener, at den heftige diskussion, der har kørt det seneste år, peger i retning af et kompromis, som kan vise sig allerede i år. John L. Allen, Boston Globe, har dækket flere synoder og skriver, at ”sandheden om dem var, at alle agerede, som om de betød noget, men de store beslutninger var taget på forhånd og lå i pavens hænder”. Så diskussionerne var altid lidt ”falske”, hævder han.

Men denne gang er det anderledes, siger han:

”Pave Frans har sendt et signal om, at han er klar til at gøre det nemmere for de fraskilte, men vil høre, hvad verdens biskopper har at sige først. Derfor er der reel usikkerhed om, hvad der kan komme ud af det”, skriver John L. Allen.

Men det er et falsk håb, lyder det advarende fra flere sider.

Den amerikanske Vatikan-ekspert George Weigel er en af dem, der afviser, at der vil ske store ændringer:

”De vil ikke røre ved kirkens lære om, at et anerkendt ægteskab ikke kan opløses - eller at fraskilte og gengifte ikke kan modtage nadver”, siger han til Kristeligt Dagblad.

Og en anden amerikansk kender af Vatikanet, Francis X. Rocca fra Wall Street Journal, siger også, at der ikke kommer nogen forandring på denne synode, alene af den grund, at den er ekstraordinær ”og skal bane vejen for en anden og større til efteråret 2015. Dén synode vil så komme med anbefalinger til paven, som under alle omstændigheder har det endelige ord”.

Samtidig er fronterne ved at blive trukket hårdt op mellem de toneangivende kardinaler. Forfatteren og vatikanisten John Thavis konstaterer på sin blog ”Decoding The Vatican”, at der er tale om en ”verbal krig”.

Den tyske kardinal Walter Kasper har på opfordring fra pave Frans lavet et oplæg til synoden, hvor han taler for at ændre reglerne, så gengifte kan modtage nadver. Han får støtte fra en del kolleger, blandt andre tyske, og også for eksempel den irske ærkebiskop, Diarmuid Martin, der på linje med Kasper forleden sagde, at ”synoden skal være åben for at finde veje, der kan vise nåde.”

Men andre fremtrædende kardinaler taler lige nu meget højt imod. Fem af dem har udgivet en bog, som tager skarpt afstand fra kardinal Kaspers oplæg. Og blandt dem er Gerhard Ludwig Müller, den indflydelsesrige leder af troskongregationen, der er Vatikanets vigtige forum for lærespørgsmål. Det sker altså, før synoden overhovedet har haft diskussionen.

”Det er aldrig set før”, erklærer vatikanisten Andrea Tornielli fra La Stampa. ”En hidtil uhørt form for åben konflikt”, siger John Thavis.

Kardinal Kasper udtalte selv forleden til den italienske avis Il Mattino, at hans kritikere ser ud til at ville have ”en krig på doktrinen”, hvor målet ”sandsynligvis” ikke er ham selv, men pave Frans.

Ifølge Henry Chu, Vatikan-korrespondent for Los Angeles Times, vil pave Frans ”næsten helt sikkert ikke afskaffe forbuddet” mod at give nadver til gengifte. Men Chu minder om den undersøgelse, som pave Frans fik gennemført sidste år, hvor alle katolikker kunne give deres mening om alt fra prævention, homoseksuelle, der får børn, papirløse parforhold og fraskiltes udelukkelse fra sakramenterne.

”Synoden skal netop diskutere den undersøgelse, og hvad man kan gøre ved de problemer,” siger Henry Chu.

Det er emner, som mange katolikker har en mere liberal holdning til, end kirken indtager. Men blandt biskopperne ser det ud til kun at være spørgsmålet om de fraskilte og gengifte, der lige nu vækker voldsom uenighed. Og fordi det er et forløb i to faser med to synoder, får biskopperne tid til at tænke over det og vænne sig til de reformer, som pave Frans måtte ønske, inden de så kan vedtages til næste år,” mener John Thavis.

”For paven er paven, og selv konservative biskopper lytter til ham. I sidste ende drejer det sig om at finde frem til en ny politik, uden at det får katolikker til at forlade kirken - eller biskopper til at smække med døren, når de forlader synoden.”

Mange vatikanister har de seneste uger peget den samme vej.

De mener, at biskopperne kan lande på en form for kompromis, som kan samle accept internt i kirken, selvom det vil skuffe de fraskilte katolikker, der i dag føler sig sat uden for det katolske fællesskab. Ifølge blandt andre John Allen taler meget for, at det vil blive nemmere og hurtigere at få sit ægteskab annulleret, hvilket i dag er en meget langsommelig og besværlig proces.

Pave Frans har tidligere talt om, at op mod halvdelen af alle ægteskaber måske opfylder kravene til at blive annulleret, for eksempel fordi ”de er blevet gift uden at vide, hvad de gik ind til”.

Paven nedsatte forleden en kommission, der netop skal forberede en reform og simplificering af processen.

Ifølge John Allen er én mulighed, at afgørelsen om annullering skal kunne tages på lokalt plan af en enkelt instans, hvor den i dag skal gennem to. Der kan også blive slækket på kravene til at opnå en annullering.

Men George Weigel håber, at synoden ”trods kardinal Kaspers spekulationer” vil gå den anden vej:

”Synoden skal sætte scenen for beslutninger næste år”, siger han til Kristeligt Dagblad, og fortsætter:

”Jeg håber personligt, at synoden vil fremhæve skønheden i det kristne ægteskab som et svar på den krise, der er i ægteskabskulturen i Vesten.”