Israels chefrabbinere fordømmer kristent stormøde

Jøder får forbud mod at deltage i kristen højtidsfejring i Jerusalem. Beslutningen afspejler en årelang frygt for missionærer i Israel, siger historiker

Ultra-ortodokse jøder til sidste års sukkot i Jerusalem. Men i år skal arrangørerne af sukkot ikke forvente at blive løbet over ende af israelske jøder.
Ultra-ortodokse jøder til sidste års sukkot i Jerusalem. Men i år skal arrangørerne af sukkot ikke forvente at blive løbet over ende af israelske jøder. Foto: Manehem Kahana

Flere tusinde evangelikale kristne fra op mod 100 forskellige lande forventes at valfarte til Jerusalem i næste måned for at deltage i en stor kristen fejring af den jødiske helligdag sukkot, også kaldet løvhyttefesten.

Det er den Internationale Kristne Ambassade i Jerusalem, der står bag det årlige arrangement. Det er en af de største evangelikale begivenheder i Israel, der finder sted hvert år og strækker sig over flere dage og slutter af med en stor højtidsfest, hvor alle israelere er inviteret.

Men arrangørerne skal ikke forvente at blive løbet over ende af israelske jøder i år. Israels to chefrabbinere, der er landets højeste religiøse myndighed, har nemlig i en særdeles kontant udtalelse fordømt arrangementet og forbyder jøder at deltage.

Ifølge chefrabbinerne er der tale om et tværreligiøst bønnemøde, som ikke hører nogen steder hjemme i Israel og slet ikke i nærheden af Tempelpladsen som planlagt. De ser arrangementet som et forsøg på at skade jøder og opfordrer Jerusalems myndigheder til at forbyde den fælles fejring.

”Det er rigtigt, at man ikke kan forhindre troende fra nogen trosretning i at bede i henhold til deres religion. Men når det handler om en ceremoni, der har som mål at blande religioner på en måde, så det skader troende fra andre religioner, skal det forbydes,” lyder det i udtalelsen.

Den skarpe retorik fra de magtfulde chefrabbinere afspejler en historisk frygt for missionærer i Israel, forklarer Merav Mack. Hun er historiker ved Det Hebraiske Universitet i Jerusalem og står i spidsen for et forskningsprojekt om kristne fællesskaber i Israel.

”Man kan finde mange udtalelser fra chefrabbinere gennem tiden, der forbyder jøder at nærme sig kristne arrangementer eller institutioner. Selv det at tage på kristne hospitaler eller at få hjælp fra kristne er blevet betragtet som problematisk,” siger hun.

Set igennem ortodokse rabbineres briller vil et fælles bønnemøde mellem jøder og kristne være noget nær det værst tænkelige. Hvis man først kan bede sammen, så har man også langt hen ad vejen accepteret hinandens religion, forklarer Merav Mack.

Hun mener, at man ser noget, der næsten ligner en institutionaliseret frygt for kristne missionærer i Israel. Det klareste eksempel i dag er den mormonske kirke. Den ellers meget direkte missionerende kirke har kun fået lov at være til stede i Israel ved at garantere, at den afholder sig fra enhver form for missionæraktivitet.

”Frygten skal dog også ses på baggrund af, at det faktisk lykkes især evangelikale menigheder at tiltrække stadig flere jøder. Der er et voksende antal jøder, der går i kirke,” siger hun.

Hos den Internationale Kristne Ambassade i Jerusalem er man overrasket over den hårde udtalelse fra chefrabbinerne. Den store højtidsfejring har aldrig tidligere mødt modstand fra Israels religiøse ledelse.

Ambassaden ønsker ikke en offentlig debat med det israelske chefrabbinat og har derfor ikke nogen direkte kommentar til udtalelsen.

En talsperson på ambassaden siger dog, at der må være tale om en misforståelse. Bedemødet ved Tempelpladsen, som chefrabbinerne henviser til, er ikke tværreligiøst, og der er kun adgang for kristne pilgrimme. Af det officielle program på ambassadens hjemmeside fremgår det heller ikke, at der skulle være planlagt et fælles bedemøde mellem jøder og kristne.

Derimod er der en stor fest, hvor alle israelere er inviteret med, forklarer tals-personen. Det er dog snarere en kulturel begivenhed med blandt andet koncerter med populære israelske musikere.