Lazarus skulle dø for de andres skyld

En af de mærkeligste sider af fortællingen om Lazarus er, at han ifølge Jesus skulle dø og genoplives, for at andre skulle tro. Det mener lektor Hans Hauge

Lazarus skulle vækkes fra de døde, ikke for Lazarus' egen skyld, men som et vidne for de mennesker, som stod og kiggede på, mener Hans Hauge. -
Lazarus skulle vækkes fra de døde, ikke for Lazarus' egen skyld, men som et vidne for de mennesker, som stod og kiggede på, mener Hans Hauge. - . Foto: Niels Åge Skovbo/Fokus.

Kan det virkelig passe, at en mand, der var så død som Lazarus, kunne kaldes til live igen?

Eller er historien fra Johannesevangeliet i virkeligheden for god til at være sand og en af dem, der bare skal forstås billedligt?

Hans Hauge, der er dr.phil og lektor ved Aarhus Universitet, er glad for, at han ikke er præst, og at det derfor ikke er ham, der skal prædike over teksten fra Johannesevangeliet, når det i morgen bliver søndag.

Søndagens tekst er nemlig både kryptisk og provokatorisk. Den er nem at misforstå, og præsten kan i værste fald med en for bogstavelig tolkning skræmme en mirakel-forskrækket menighed væk. Eller også ender han med at krybe uden om det, teksten egentlig handler om: Opstandelsen fra de døde.

“Præsten, der skal prædike over det her, kan være sikker på én ting: at alle sidder i deres indre stille jeg og tænker kan det virkelig passe. Skete det virkelig, at Jesus opvakte Lazarus fra de døde?',” siger den 67-årige lektor.

“Præsten, der skal prædike over det her, plejer at vælge ét af to spor i prædikenen om Lazarus. Enten forholder han sig til spørgsmålet om, hvorvidt det skete eller ej, eller også taler han udenom. Og hvis præsten vælger den anden løsning, ja, så vil menigheden helt sikkert føle sig snydt.”

Lazarus er nøgleperson i morgendagens tekst. Han er en af Jesu nære bekendte, som bliver syg og dør og efterfølgende lagt i en grav i byen Betania, hvor han kommer fra. Efter at Lazarus har ligget i graven i fire dage, mødes Jesus og disciplene med kvinderne Martha og Maria, der er i dyb sorg over Lazarus' død.

Jesus går ud til graven og råber med høj røst: “Lazarus, kom herud.”

Det gør Lazarus så. Selvom han kort forinden var død og allerede var begyndt at stinke.

“Det er en svær tekst, som peger i alle mulige retninger og egentlig ikke stiller vores nysgerrighed. Der er alle spørgsmålene i detaljerne: Hvorfor ligger Lazarus i graven i fire dage? Hvorfor skal der stå, at han lugtede? Hvorfår går Jesus ikke bare derhen, da han hører, at Lazarus er syg?”, spørger Hans Hauge.

“Teksten peger i alle disse retninger, men alligevel er der et centrum i sætningen:

Jeg er opstandelsen og livet.'

Det er tekstens kerne, og det vigtigste, der er at fremhæve. At opstandelsen ikke en hændelse, som kun finder sted på den yderste dag, men er noget, der bliver gentaget hele tiden i dåben og nadveren og i ordet. Man kan næsten sige, at opstandelsen finder sted, mens man læser teksten. Sådan forstår Martha det ellers ikke til at starte med. Hun forstår opstandelsen som noget, der skal ske en gang, men ser ikke, at det er Jesus selv, der er opstandelsen. Lige nu og her.”

Hans Hauge er født og opvokset i et indremissionsk hjem i Hirtshals i Nordjylland. Han er senere blevet tidehvervsk, og senere igen har han ladet sig inspirere af grundtvigianismen. I dag beskriver han sin tro som en blanding af alle tre elementer. Han kommer om søndagen i Aarhus Domkirke, og troen er lige så naturlig for ham som “at trække vejret”, som han selv siger.

Noget af det, som Hans Hauge studser allermest over, er, at Jesus bliver ved med at påpege, at Lazarus' opstandelse ikke er for Lazarus' egen skyld, men derimod for dem, der står og kigger på. Det er en af grundene til, at Jesus venter nogle dage med at besøge Martha, Maria og Lazarus, selvom han godt er klar over, at Lazarus er syg.

“Jesus siger det rent ud til disciplene: Lazarus er død. Og for at I må komme til tro, er jeg glad for, at jeg ikke var der til at helbrede ham, mens han stadig levede. Ellers kunne jeg bare have gjort ham rask. Men nu skal han altså dø først for jeres skyld. Ikke for Lazarus' egen skyld åbenbart. Det er meget mærkeligt.”

Hans Hauge forklarer, at Johannesevangeliet ifølge den tyske teolog Rudolph Bultmann er skruet sådan sammen, at alle Jesu ord er handlinger, og alle Jesu handlinger er ord. Det betyder, at vi ikke kan tolke noget som værende udelukkende symbolske fortællinger uden at miste noget af forståelsen. På samme måde kan vi heller ikke tage hændelserne udelukkende bogstaveligt. Det er en svær balancegang mellem abstrakt og konkret.

“Det er en fantastisk tekst. Men når man skal udlægge den, er det meget let at krybe udenom og sige, at Lazarus' opstandelse fra de døde kun er et symbol. At det er noget, som vi skal forstå billedligt. Det er fristende at lade være med at tale om opvækkelsen fra de døde, fordi det skræmmer folk væk. Men på den anden side kan man ikke afvise, at der sker mirakler - af en eller anden årsag. Også i dag,” siger Hans Hauge.

Et eksempel på noget, der kan tolkes som et mirakel, der minder om Lazarus' opstandelse, er den amerikanske bestseller fra 2010 ”Himlen findes virkelig” om en fireårig amerikansk dreng, der dør og kommer i himlen. Han vender tilbage til livet og fortæller sin far om sine oplevelser med Jesus og afdøde familiemedlemmer, som han aldrig før har kendt, men nu har mødt.

“Den måde, som bogen bliver modtaget på i USA, svarer meget godt til den måde, som folkene reagerer på Lazarus' opstandelse i denne tekst,” siger Hans Hauge.

“Da faderen fra USA begynder at prædike om historien i sin kirke, kom mange til tro'. Den slags omvendelser er dog relative for tid og sted. Jeg tror ikke, der er mange, som ville komme til tro i Danmark, hvis historien om den fireårige blev fortalt i Københavns Domkirke. Så ville folk tværtimod komme til vantro og gå deres vej.”

Det er ikke, fordi amerikanerne er mindre begavede end os danskere, forklarer Hans Hauge.

“De har bare en anden religiøs sensibilitet. Men vi danskere er stadig tilbøjelige til at tro på mirakler i en eller anden form. Vi køber jo helsemidler og ting og sager på internettet og har den forestilling, at det næsten kan love os evigt liv. Så i virkeligheden adskiller vi os ikke kognitivt fra hverken amerikanerne eller dem, der på Jesu tid var vidne til Lazarus' opstandelse og kom til tro,” siger han.

Om han selv var kommet til tro, hvis han havde været vidne til Lazarus' opstandelse, er umuligt at svare på, siger Hans Hauge. Vi repræsenterer dem, der står og kigger på, mener han, men måske ville han have været en af de jøder, der tænkte, at dette var for meget, og at Jesus var en farlig mand at have rendende rundt. Han hæfter sig dog ved, at opstandelsen er personlig, både nu og ved livets slutning, og at det er den centrale prædiken i søndagens tekst:

At Jesus er opstandelsen og livet.