Protester mod åbningsgudstjeneste forstummet

Det lader ikke til, at tidligere års alternativer til åbningsgudstjenesten gentages i dag

Det er en særlig dansk skik, at folketingsåret indledes med en åbningsgudstjeneste. Billedet her er fra åbningsgudstjenesten i 2012.
Det er en særlig dansk skik, at folketingsåret indledes med en åbningsgudstjeneste. Billedet her er fra åbningsgudstjenesten i 2012. Foto: Leif Tuxen.

I 2009 tordnede politikeren Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance, mod gudstjenesten ved Folketingets åbning:

”Det klinger hult, hvis Folketingets egne medlemmer ikke selv kan adskille politik og religion, som de forlanger af nye medborgere.”

Derfor arrangerede han med de daværende folketingsmedlemmer Kamal Qureshi, Socialistisk Folkeparti, og Anne Marie Geisler Andersen, Radikale Venstre, et debatmøde som alternativ til gudstjenesten. Det samme skete året efter, men i 2011, da flere af gudstjenestemodstanderne ikke længere var folketingsmedlemmer, var der ikke et debatmøde. Og det lader ikke til, at det genopstår. Mikael Schrage, specialkonsulent i Folketingets administration, oplyser, at han ikke har kendskab til, at der er planlagt alternative arrangementer under åbningsgudstjenesten i morgen, men kan ikke udelukke det.

Kritikerne af gudstjenesten har ganske enkelt for lidt opbakning i befolkningen, vurderer religionssociolog og generalsekretær ved Det Danske Bibelselskab Morten Thomsen Højsgaard:

”De ateistiske miljøer har tidligere protesteret, men det har jo ikke ændret noget, og åbningsgudstjenesten er tilsyneladende kommet for at blive. Samtidig har pressen måske også mistet interessen for det. Derfor har man nok vurderet at bruge kræfterne andetsteds.”

Selvom politikere og debattører nogle gange udtaler, at båndet mellem stat og kirke bør kappes, er det en anden sag ifølge danskerne, påpeger Morten Thomsen Højsgaard.

”For hvad sker der, når ønskerne møder borgerne og virkeligheden? Der er en række tendenser i tiden, der viser, at danskerne bakker op om folkekirken, og selvom de mener, der skal være plads til minoriteter, skal folkekirken stadig have forrang. I praksis betaler danskerne derfor gerne deres kirkeskat og synes, at jule- og påskegudstjenester - og, ja, som her - åbningsgudstjenesten hører sig til. Danskerne bliver bundet sammen af livsbegivenheder, kultur og ritualer, og dem holder de fast i.”

Filosoffen Arno Victor Nielsen mener, at kritikken mod gudstjenesten stadig er til stede, men har flyttet sig:

”Det er kun en tilfældighed, at åbningsgudstjenesten i år ikke bliver brugt til at revitalisere snakken om forholdet mellem stat og kirke. Kritikken er der og er for eksempel rykket over på en ny slagmark: hospitalerne, hvor man diskuterer, om der skal være religionsneutrale rum, og om kristendommen har en særstatus i Danmark.”