Israelere ønsker færre religiøse love

Et flertal af israelske jøder ønsker mere offentlig transport og flere åbne forretninger på sabbatten, viser meningsmåling. Urealistisk, lyder det fra tidligere formand for Israels parlament

Mange jøder ønsker en vis aktivitet i det offentlige rum på sabbatten.
Mange jøder ønsker en vis aktivitet i det offentlige rum på sabbatten. Foto: Omer Messinger/NurPhoto/Sipa USA

Når mørket begynder at falde på om fredagen i Jerusalem, lyder der en øredøvende sirene gennem hele byen. Dermed bliver den ugentlige jødiske hviledag sabbatten indledt, og straks efter forstummer byens larm og susen. Al offentlig transport stopper, og butikkerne lukker.

Men står det til et flertal af de israelske jøder, bør det være slut med at sætte samfundet helt i stå en dag om ugen. En nylig meningsmåling viser, at 70 procent af israelske jøder ønsker en vis grad af offentlig transport på sabbatten, og 65 procent mener, at flere forretninger bør have lov til at have sabbat-åbent.

Svarene er en del af en større årlig undersøgelse af synet på stat og religion i Israel. Det er organisation Hiddush, der arbejder for større religionsfrihed i landet, der står bag den, men den er foretaget af det uafhængige Rafi Smith Institut. Konklusionen er, at israelerne generelt ønsker mere liberal lovgivning på områder som sabbat og ægteskab og udtrykker utilfredshed med landets øverste religiøse ledelse, chefrabbinatet, der har ansvaret for mange af de religiøse regler.

Det er et udtryk for, at israelere vil have frihed til at være jøder på deres egen måde, forklarer Marcie Lenk, forsker og direktør ved Shalom Hartman Institute, der beskæftiger sig med jødisk identitet og liv i Israel.

”Israelere er ikke blevet mindre religiøse, men der er snarere kommet et større ønske om frihed. Jøder er flyttet til Israel i mange forskellige variationer fra alle steder i verden. Derfor er der en udbredt forståelse af, at man ikke ønsker, at der kun skal være én bestemt måde at være jøde på,” siger hun.

I dag spiller de ultraortodokse jøder en vigtig rolle i at definere jødedommen i Israel. For at forstå baggrunden skal man helt tilbage til staten Israels oprettelse for godt 66 år siden, forklarer Marcie Lenk.

Dengang indgik premierminister David Ben-Gurion en aftale med de ultraortodokse om en række centrale grundregler for, hvad det vil sige, at Israel er jødisk.

Det betyder blandt andet, at mad i offentlige institutioner skal opfylde de jødiske kosher-regler, og indgåelse af alle ægteskaber og skilsmisser blandt jøder bliver varetaget af rabbinere efter religiøse regler. Civile ægteskaber eksisterer ikke i Israel.

”Ultraortodokse har i vid udstrækning defineret, hvad jødisk betyder i Israel. Derfor er der mange israelere, der i stedet betegner sig selv som sekulære, selvom de følger en lang række af de jødiske religiøse traditioner. Men jødisk identitet er væsentlig mere kompleks end de to kategorier,” siger Marcie Lenk.

Ifølge organisationen Hiddush er ønsket om mere religiøs frihed vokset de seneste år. Men kampen om den jødiske identitet har eksisteret helt siden statens oprettelse og har ført til spændinger mellem sekulære og ultraortodokse jøder mange gange, understreger hun.

At et stort flertal ønsker de religiøse regler lempet, vil dog ikke føre til, at lovene også i praksis bliver ændret. Det siger Avraham Burg, forfatter og tidligere formand for det israelske parlament, Knesset.

”Når vi er helt inde at rode ved spørgsmålet om, hvad der skal definere den jødiske stat, betyder det ikke meget, hvad folket på gaden mener. Religiøse ledere vil råbe op og sætte sig kraftigt imod, hvis man prøver at flytte på nogle af de bærende søjler for den jødiske demokratiske stat,” siger han.

Samtidig er det politiske landskab af en sådan karakter, at det er nærmest umuligt at lave større ændringer ved de religiøse regler. I årtier har ingen politiske blokke haft et flertal i parlamentet og har derfor haft brug for de religiøse minoritetspartier som støtte.

”Der er ingen regering, der har haft råd til at kaste sig ud i en stor konflikt med de religiøse partier for at få ændret reglerne. Spørgsmål om fredsprocessen eller om at bevare territorierne har altid haft højere prioritet,” siger Avraham Burg.