Præster har mistet deres særstatus i etikken

Religiøse holdninger hører ikke hjemme i etiske komitéer og råd, mener politikere. Men den kritik er helt forfejlet, mener både medlem af Det Etiske Råd og formand for Præsteforeningen

"Etiske vurderinger skal finde sted ud fra objektive og videnskabelige kriterier,” siger Tommy Petersen (R) fra Københavns Borgerrepræsentation.
"Etiske vurderinger skal finde sted ud fra objektive og videnskabelige kriterier,” siger Tommy Petersen (R) fra Københavns Borgerrepræsentation. Foto: Kåre Viemose/Scanpix.

Præster skal sættes uden for døren i de etiske komitéer, som stadig flere hospitaler opretter for at rådgive i svære sager, mener Socialdemokraterne og De Radikale i Københavns Borgerrepræsentation. I det landsdækkende Det Etiske Råd, hvor præster tidligere har været stærkt repræsenteret, er der i dag ingen præster. En udvikling, som er udtryk for, at præster har mistet den autoritet, de tidligere har haft inden for etiske og eksistentielle spørgsmål, lyder vurderingen.

”Personer, som sidder med i etiske komitéer, må under ingen omstændigheder have interesser, som rækker ud over patientens. Derfor skal præsters religiøse holdninger til for eksempel abort holdes helt ude. De etiske vurderinger skal finde sted ud fra objektive og videnskabelige kriterier,” siger Tommy Petersen (R), der også er formand for Ateistisk Selskab i København.

Han mener derfor heller ikke, at præster har noget at gøre i Det Etiske Råd. Da Det Etiske Råd tidligere på året fik seks nye medlemmer, mistede præsterne den repræsentation, som de hidtil har haft i rådet. Det er en beklagelig udvikling, mener formand for Præsteforeningen Per Bucholdt Andreasen.

”Præster har en videnskabelig teologisk uddannelse, hvor etik indgår som fag, ligesom de har konkrete erfaringer med etiske problemstillinger. Derfor mener jeg også, de bør indgå som relevante fagpersoner, både i Det Etiske Råd og i hospitalernes etiske komitéer. Ellers bliver synspunkterne alt for endimensionelle i en vigtig debat,” siger han.

For højskoleforstander og idéhistoriker Jørgen Carlsen, som også er medlem af Det Etiske Råd, er ønsket om at holde præster ude af de etiske råd ”helt ude i hampen”.

”Selvfølgelig skal præster have sæde i de etiske råd og komitéer. Ikke som forkyndere af Guds vilje, men som kyndige mennesker, der har erfaring med og viden om etiske problemstillinger,” siger Jørgen Carlsen.

Også argumentet om, at de etiske afgørelser skal træffes ud fra videnskabelige og objektive argumenter, er fuldstændig misforstået, mener han.

”Der findes ikke en objektiv, videnskabelig etik. Hvis der gjorde, kunne vi jo bare lade computere gøre arbejdet. Etiske overvejelser beror altid på et værdi- og menneskesyn. Det gælder både for jurister, læger og præster - og for den sags skyld for politikere,” siger Jørgen Carlsen.

Når præster i stigende grad holdes ude af etiske råd og komitéer, kan det hænge sammen med, at præstens rolle i samfundet har ændret sig, siger antropolog ved Københavns Universitet Cecilie Rubow, som har forsket i præsterollens udvikling.

”Tidligere havde præsten en særlig autoritet som en, der stod i forbindelse med det guddommelige. I dag er præsten kommet ned på jorden som en ekspert på linje med socialrådgivere og psykologer. Men dermed er præsten også blevet en, man kan sætte uden for døren,” siger Cecilie Rubow.

Det betyder dog også, at de politikere, der vil have præsterne ud af etiske komitéer, langer ud efter en præsterolle, som stort set ikke findes mere. Når kritikken alligevel slår igennem, skyldes det ifølge Rubow både sekulariseringen af samfundet, og at præsterne endnu ikke har overbevist folk om, at de er fagpersoner, som ikke kommunikerer Guds vilje.

”I nutidens demokratiske debat er det blevet sværere at håndtere udsagn, som lægger sig op ad en religiøs horisont. Det rum, som præsten kan tale indenfor, bliver gradvist mindre, efterhånden som folk orienterer sig mod sekulære og videnskabelige normer,” siger hun.