Voksende støtte i befolkningen til folkekirkens bånd til staten

Mange års faldende opbakning til folkekirkens særstatus vender. Det viser ny undersøgelse

Nye tal viser en overraskende udvikling i befolkningens støtte til folkekirkens bånd til staten.
Nye tal viser en overraskende udvikling i befolkningens støtte til folkekirkens bånd til staten. Foto: Christian Lindgren/Scanpix

Siden Reformationen har den danske folkekirke og stat været tæt forbundne, selvom undersøgelser igennem en længere årrække har vist dalende opbakning til forbindelsen. Nu ser det imidlertid ud til, at befolkningen vender rundt i sit syn på folkekirkens særstatus.

Ifølge en ny undersøgelse iværksat af Center for Kirkeforskning på Københavns Universitet er den folkekirke-kritiske udvikling ikke bare bremset op. Danskernes opbakning til en folkekirke, der understøttes af staten, er nu direkte stigende.

63 procent af danskerne svarer ja til, at folkekirken fortsat skal have en særstatus i forhold til andre trossamfund. Det viser målingen, der er udført af analyseinstituttet YouGov. Ved en tilsvarende måling tilbage i 2011 gav kun 58 procent af de adspurgte i den repræsentative undersøgelse deres opbakning til den folkekirkelige særstilling. Og i alle de foregående målinger - helt tilbage fra den første i 1999 - var opbakningen vigende.

De nye tal afspejler derfor en mindre u-vending.

”Meget overraskende,” lyder det fra generalsekretær i Bibelselskabet og ph.d. i religionssociologi Morten Thomsen Højsgaard, der har siddet i Center for Kirkeforsknings styregruppe for undersøgelsen.

”I flere år er opbakningen til folkekirkens særstatus kun gået ned, og på den baggrund er det overraskende, at den nu er steget til 63 procent. En stor del af danskerne er tilsyneladende ved at finde ud af, at det er et ganske godt samfund, vi lever i. At der måske ikke er grund til at lave om på alting,” siger Morten Thomsen Højsgaard.

Den vurdering er professor emeritus, dr.theol. Viggo Mortensen enig i og tilføjer:

”Jeg er fristet til at sige, at det altsammen er muslimernes skyld. Jeg tror, folk i stigende grad bliver opmærksomme på det, de har, og er nervøse for, hvad de ellers skulle få. Man er sådan lidt skræmt og usikker, og så holder man fast i det, man kender. Det ser jeg disse tal som udtryk for. Folkekirken gør jo ingen skade, og så må vi hellere beholde den.”

Tallene er en spejling af, hvor stærkt folkekirken stadig står i en dansk kulturel sammenhæng, mener Anders Klostergaard Petersen, professor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet. Opbakningen udtrykker ifølge ham også den globale udvikling lige nu:

”Man kan sagtens forestille sig, at udviklingen i tallene er en reaktion på aktuelle konflikter i Mellemøsten og Nordafrika. Hvis man føler sig intimideret eller truet af ting, der foregår i verden, vil man typisk lægge vægt på værdier, som nogle opfatter som helt centrale for dansk identitet. Det er altså et led i en beskyttelsesstrategi, og det er der ikke noget usædvanligt i,” siger han.

Anders Klostergaard Petersen mener imidlertid ikke, at man kan bruge udsagnet om danskernes støtte til folkekirkens særstatus som udtryk for det generelle syn på folkekirken.

Men blot fordi flertallet støtter folkekirkens særstatus, har flertallet ikke nødvendigvis argumenterne på deres side, mener filosofiprofessor ved Roskilde Universitet Thomas Søbirk Petersen. Han ønsker religionslighed, men mener dog ikke, at man af den grund skal kappe alle bånd mellem stat og kirke, som man eksempelvis har gjort i Sverige.

”Den norske model, hvor alle betaler en fællesreligiøs 'kirkeskat', mens ateister kan vælge at støtte en ikke-religiøs organisation, er mest i tråd med princippet om religionslighed,” siger han.