Fritids-teologi er populært som aldrig før

De to timer nærmer sig afslutningen, og hele tavlen er nu fyldt med ord, hastige tegninger, pile og figurer: Trekanter indrammer signalordene ”kærlighed”, ”nåde” og ”ære”. I virvaret kan også læses det græske ord for Guds herlighed, doxa. På en anden tegning, ude i siden af tavlen, residerer Gud øverst, over en tyk kridtstreg. Nederst finder vi mennesket, og de to er adskilt fra hinanden af engle og onde kaosmagter, synd og død. Gud er langt væk, men alligevel tæt på, for takket være den opstandne Jesus Kristus er der nu etableret en direkte forbindelse fra Gud til menneske.

Sådan ser Paulus' missions- og verdensbillede ud i grafisk forenkling ifølge adjunkt René Falkenberg, og det skal lige på plads, inden klassen introduceres til 1. Korintherbrev i det nye skoleår.

De ildfulde kridtstreger på tavlen illustrerer samtidig engagementet i undervisningen, som det kan komme til udtryk på Teologi for Lægfolk i Aarhus. Her underviser lærere fra universitetet, Diakonhøjskolen, hvor kurset holder til, og præster en gang om måneden og nogle dage i sommerferien, teologi-interesserede fra hele landet.

Der er tale om en hæderkronet, gammel institution i dansk kirkeliv, som var lige ved at miste pusten i 2012, da kun 12 meldte sig til første hold, men som nu er kommet så stærkt igen, at man ligefrem har været nødt til at oprette ventelister for et par af holdene.

Kurset er treårigt, og samler i alt - på de tre hold samt overbygning - 110 kursister. De deltager for egen regning, og der er ingen kompetence i form af eksamensbeviser forbundet med det. At folk fra hele landet nu alligevel står i kø for at komme til, mudrer billedet af påstanden om, at der i vores tid ikke længere er lyst og energi til lange og krævende kurser i fritiden.

Peter Lodberg, lektor, dr.theol., formand og underviser på Teologi for Lægfolk, har ingen direkte forklaring på de svingninger i antallet af deltagere, man oplever, men glæder sig, for dansk kirkeliv har brug for teologisk kompetente folk, fastslår han. Det var også Johannes Aagaards tanke, da han og dr.theol. Poul Nepper-Christensen i 1968 tog ini-tiativet til Teologi for Lægfolk. Dr.theol. Johannes Aagaard (1928-2007) var lektor i missionsteologi og økumenisk teologi ved Aarhus Universitet.

”Han forudså, at det ville komme til en adskillelse mellem folkekirken og staten. Derfor mente Johannes Aa-gaard, at folkekirken havde brug for et myndigt lægfolk, og da han også var engageret i det økumeniske arbejde, skulle det være åbent for alle, altså også kursister fra andre kirkesamfund.”

Gennem alle årene har Teologi for Lægfolk værnet om sin frihed og sagt nej til eksaminer:

”Vi vil ikke være en del af det offentlige kompetence-uddannelses-system. Teologi for Lægfolk er for alle voksne, der læser teologi af lyst. Glæden er en stor del af det, vi her er sammen om. Gennem teologien får vi viden og indsigt i samfundet og os selv. Teologien kvalificerer til samtale om tro, religion og eksistens. Vi ser i verden, hvordan disse emner let kan ødelægge et samfund. Derfor er det vigtigt at arbejde for, hvordan vi i fællesskab kan håndtere disse afgørende og vanskelige spørgsmål,” siger kursusleder Anita W. Petersen.

Selvom Teologi for Lægfolk ikke er direkte kompetence-givende, bruger en del af kursisterne det i forbindelse med deres arbejde. For eksempel har man mange kursister - og i år ekstra mange - fra sundhedsvæsenet.

”Måske fordi man i sundhedsarbejdet kan føle en mangel på det åndelige,” mener kursusleder Anita W. Petersen.

Lars Michael Clausen, overlæge ved Næstved Sygehus, er blandt de nye elever. Han har i mange år arbejdet med palliation, smertelindring, samt omsorg for døende og har også det medicinske ansvar for to hospicer.

”Hver dag møder jeg patienter og pårørende, som stiller spørgsmål og gør sig eksistentielle og etiske overvejelser omkring lidelsen og om døden. Her kommer man jo ind på det religiøse, og derfor mener jeg, at jeg har brug for mere konkret viden om kristendommen og Bibelen.”

Uanset at Teologi for Lægfolk er treårigt, kan nogle ikke få nok. De fortsætter på overbygningen. Gudrun Elisabeth Nielsen, 76 år og pensioneret forsamlingshus-bestyrer, har været med i 15 år.

”Som ung ville jeg gerne have haft lov til at læse, men det var der ikke råd til i en husmandsfamilie med fem børn. Så nu tager jeg revance. For mig har Teologi for Lægfolk været en stor gave, ikke mindst fordi jeg kan kombinere teologien med mine to andre interesser, musik og kunst.”

Gudrun Nielsen bor tæt på Aarhus, men har alligevel valgt at ”tage sin drømmeseng med” - og sove i et klasseværelse, som også flere af de andre kursister vælger - for ikke at gå glip af det sociale samvær efter undervisningen. For det er også en vigtig del af Teologi for Lægfolk.